Luftrensende planter: 24 stueplanter der forbedrer indeklimaet

Træk vejret ind, ånd ud. Ahhh … Intet så godt som lidt frisk luft. Du har måske læst om at planter kan forbedre luftkvaliteten bare ved deres blotte eksistens. Men passer det, og hvis ja – hvad det er for nogle planter der er gode for indeklimaet? Det kigger vi nærmere på i denne artikel.

Liste med 24 luftrensende stueplanter

1) Gummitræ, Ficus Elastica

Gummitræ som stueplante

Også kendt som: Gummifigen, Gummiplante
Fjerner følgende giftstoffer: Formaldehyd
Pasning: Nem

Leder du efter en stueplante med få krav til pasning, og med potentiale til at vokse sig stor? Så behøver du ikke lede længere. Gummitræet er generelt en af ​​de nemmeste indendørs planter at passe (Det brogede gummitræ ‘Variegata’ er dog en smule mere følsomt), og kan trives i et miljø med lavt lys – om end væksten ikke går lige så stærkt. Denne plante har en tendens til at vokse ret op og kan let blive ranglet, men i naturen kan den blive op til 10 meter høj og busket.

Gummitræet kan til en vis grad tåle tørke, og du vil kunne mærke det på bladene, når planten trænger til vand, da de mister deres elasticitet. Husk at rense bladene med en våd klud for at fjerne det lag af støv, der uundgåeligt vil komme, da det forhindrer fotosyntensen i at fungere optimalt.

2) Dværgdadelpalme, Phoenix roebelenii

Også kendt som: Pygmæ dadelpalme, Robellini palme, miniature dadelpalme
Fjerner følgende giftstoffer: Xylen (kulbrinte, der også kaldes dimethylbenzen eller xylol)
Pasning: Nem

Hvis du spørger mig, er palmer generelt undervurderet som stueplanter. Enhver plante, der kan tilføje lidt farve og volumen i højden, er en perle, og palmerne er fremragende til netop det. Dværgdadelpalmen er oplagt til dit hjem, hvis du har et en placering med masser af indirekte sollys. Jorden skal holdes fugtig, men ikke våd, og du behøver generelt ikke at beskære den.

Dværgdadelpalmen var en del af det oprindelige NASA-studie.

3) Nyrebregne, Nephrolepis exaltata

Også kendt som: Sværdbregne
Fjerner følgende giftstoffer: Formaldehyd
Luftrensende evne (Jf. Teknologisk institut): Høj – I gennemsnit 32.1 µg FA/kg potteplante/h. Samlet set for hele planten ~ 20.3 µg FA/h under lyse forhold.
Pasning: Medium

Hemmeligheden bag en stueplantes trivsel handler om at efterligne dets naturlige miljø så meget som muligt. En af de planter jeg personligt synes er sværest at opnå det med, er bregner. Nu er bregner intet andet end fantastiske. De sarte og fint skulpturerede blade gør dem til en absolut perle i ethvert moderne hjem, men de kan ikke lide direkte sol og tåler generelt ikke udtørring.

Hvis du ikke bor et sted i verden, hvor klimaet passer til bregnen, er det bedste sted at holde den i et badeværelse med et vindue. Her vil der være en højere luftfugtighed og tilstrækkeligt med lys.

Nyrebregnen var en del af den oprindelige NASA-studie, og dens evne til at fjerne giftstoffer er også bekræftet af Teknologisk institut.

4) Kimberley Queen-bregne, Nephrolepis obliterata

Fjerner følgende giftstoffer: Formaldehyd, trichlorethylen
Pasning: Medium

Kimbery Queen-bregne er en smuk stedsegrøn plante hjemmehørende i Australien og Ny Guinea. Som nævnt ovenfor med Nyrebregnen, har bregnerne generelt brug for et højt niveau af fugt i luften, hvilket gør det til en vanskelig stueplante at dyrke for de fleste. Løsningen kan være at holde den på et badeværelse med et vindue eller tilføje en luftfugter til rummet, men når først klimaet er til det, vil du opdage, at denne bregne er nem at holde grøn og sund.

Kimberly Queen Fern var en del af det oprindelige NASA-studie.

5) Guldranke, Epipremnum aureum

Fjerner følgende giftstoffer: Benzen, trichlorethylen, xylen, formaldehyd
Pasning: Nem

Guldranken har i de senere år været en meget populær indendørs plante, takket være dets smukke løv og lave krav til pasning. Guldranke er en klatreplante, og derfor er den oplagt til hængende kurve eller overflader, den kan sætte sig fast på. Med nok plads og lidt støtte kan du med tiden forvandle et rum til en hel jungle med en plante som denne. En anden fordel ved Guldranke er det faktum, at den er nemt at lave stiklinger af som kan gives til venner og bekendte.

Guldranke var en del af det oprindelige NASA-studie.

6) Flamingoblomst, Anthurium andraeanum

Fjerner følgende giftstoffer: Formaldehyd, ammoniak, toluen, xylen
Pasning: Nem

Flamingoblomst var en del af det oprindelige NASA-studie, men er ikke en del af den gruppe af planter som hitter på sociale medier. Tendensen inden for planteverdenen tilgodeser på nuværende tidspunkt ikke en plante som Flamingoblomsten der let kan se kunstig ud med sine intense røde, gule og grønne farver. Ikke desto mindre er planten fejret blandt mange ældre for at bringe et stænk af farve ind og generelt være nem at passe.

Flamingoliljen var en del af det oprindelige NASA-studie.

7) Efeu, Hedera helix

Også kendt som: Almindelig vedbend, europæisk efeu, vedbend
Fjerner følgende giftstoffer: Benzen, formaldehyd, xylen, toluen
Pasning: Nem

Efeu er nok den eneste plante på denne liste, du har set mere udenfor end indenfor. Det er en klassisk haveplante der er grøn året rundt. Den vokser flittigt (!) og kræver meget lidt vedligeholdelse. Til gengæld kan den være svær at slippe af med. Ikke desto mindre er efeu enormt dekorativ og dens vækst noget nemmere at begrænse i en krukke end direkte i jorden udenfor. Hold jorden til den lidt tørre side, da efeu ikke kan lide for meget for, og lad den få indirekte sollys.

Efeuen var en del af det oprindelige NASA-studie.

8) Slangeplante, Dracaena trifasciata

Også kendt som: Svigermors skarpe tunge
Fjerner følgende giftstoffer: Benzen, formaldehyd, xylen og toluen
Pasning: Nem

Slangeplanten er et ægte levn fra fortidens gule stuer. I løbet af de seneste år har den oplevet noget af en revitalisering og er gået fra at være “den kedelige plante, din bedstemor havde i 60’erne”, til at være en populær stueplante der perfekt til den minimalistiske, grønne indretningsstil.

Der er en grund til, at slangeplanten var populær dengang. Det er en enormt robust plante der kan overleve i svagt lys, udtørret jord og dårligt indeklima. Samtidig er den så alsidig at den også sagtens kan trives i lyse områder.

Den brogede slangeplante var en del af det oprindelige NASA-studie.

9) Væddeløber, Chlorophytum comosum

Fjerner følgende giftstoffer: Formaldehyd, kuldioxid, kulilte
Pasning: Nem

Væddeløber er et andet godt eksempel på en hængeplante, der vil fungere perfekt, når du skal indrette et rum i højden. Den er kendt for at være meget nem at passe (perfekt til plante-nybegyndere), og du kan næsten ikke finde en stueplante, der er nemmere at formere, da stiklingerne bogstaveligt talt hænger på moderplanten. Væddeløber er efter min mening en plante, der nemt kan ende med at se kedelig ud, men giv den den rigtige krukke og omgivelser, og den vil give et stedsegrønt gnist til rummet.

Væddeløber var en del af det oprindelige NASA-studie.

10) Aloe Vera

Fjerner følgende giftstoffer: Formaldehyd
Pasning: Nem

Sammen med slangeplanten er Aloe Vera også noget af et ældre bekendtskab, der har genvundet popularitet. De fleste af os vil kende og genkende denne plante på grund af den uendelige mængde af Aloe Vera-produkter, der er tilgængelige, og mange vil uden tvivl have set dem i vindueskarmene hos ældre familiemedlemmer. Aloe Vera er generelt en plante der er nem at passe og super nem at formere. Hvor det stedsegrønne og minimalistiske look engang blev anset for at være ‘kedeligt’, fejres det i dag for nøjagtig de samme kvaliteter.

11) Buskpalme, Rhapis excelsa

Også kendt som: Bambuspalme, bredbladet damepalme
Fjerner følgende giftstoffer: Ammoniak, formaldehyd, xylen
Pasning: Nem

Modsat den engelske vedbend, som du højst sandsynligt vil have set mere udenfor end indefor, er buskpalmen en plante, du aldrig vil have oplevet udendørs, da den ikke er kendt i naturen. Planten er kultiveret i Kina og Taiwan og har gennem århundreder spredt sig fra øst til vest. Buskpalmen er kendt for at være en plante med minimale krav til vedligeholdelse, hvilket gør den lige så populær i kontorlokaler som stuebirken.

Broadleaf Lady Palm var en del af det oprindelige NASA-studie.

12) Dracaena (Magenta- og Duft-dracaena)

Fjerner følgende giftstoffer: Benzen, trichlorethylen, formaldehyd, kuldioxid
Pasning: Nem

Dracaena er endnu et godt eksempel på en plante, der kræver minimal pleje, og som til gengæld byder på grønne blade året rundt. Som med væddeløberen skal du gerne kombinere den med en potte, der tilfører elegance eller kant, da planten i sig selv hurtigt kan se kedelig ud, hvis den ikke placeres i de rigtige omgivelser. Planten er fantastisk til at tilføje lidt volumen og højde til et rum.

De to Dracaena-varianter, Magenta- og duft dracaena var en del af det oprindelige NASA-studie.

13) Stuebirk, Ficus Benjamina

Også kendt som: birkefigen, kvælerfigen
Fjerner følgende giftstoffer:Trichlorethylen, benzen, formaldehyd
Pasning: Nem

Intet siger “kontorplads” så godt som Ficus Benjamina eller stuebirken gør det, og der er en grund til, for den er virkelig nem at vedligeholde og kræver ikke meget for at se godt ud. Sammen med Aloe Vera, slangeplante og andre, har stuebirkenværet en velkendt indendørs plante i årtier, og i de senere år er den blevet mere og mere populær på grund af sit stedsegrønne løv. Den er en del af Ficus-familien med andre meget populære sorter såsom Violigenfigen og Gummitræet.

Ficus-træet var en del af det oprindelige NASA-studie.

14) Sømandstrøst, Aglaonema

Fjerner følgende giftstoffer: Benzen, formaldehyd
Pasning: Nem

Hvis du er ny inden for indendørs planter og ønsker noget, der ikke vil være den mindste smule udfordrende, er den kinesiske sømandstrøst et godt sted at starte. Denne plante har fantastiske mønstrede blade, hvilket gør den til en dekorativ genstand i sig selv og ikke bare en grøn plante. Sømandstrøst er også populære i kontorlokaler hvor det kniber med lysforholdene.

Sømandstrøst var en del af det oprindelige NASA-studie.

15) Fugleredebregne, Asplenium Nidus

Fjernede toksiner: Formaldehyd
Pasning: Medium

Fugleredebregnen imponerer med sine krusede blade, der giver et frodigt grønt udseende hele året rundt. For at holde din Fugleredebregne glad, skal du tilbyde et jævnt fugtniveau og placere den i indirekte lys. Det kan være rigtig svært at opnå det rigtige klima indendørs, så det bedste bud til placering af en bregne er typisk badeværelset, så længe der er et vindue.

Fugleredebregnen var en del af det oprindelige NASA-studie.

16) Fredslilje, Spathiphyllum

Fjerner følgende giftstoffer: Benzen, formaldehyd, kulilte.
Pasning: Nem

Fredliljen er en ægte klassiker. Kun sjældent vil du finde så robust en plante, der kan tilgive selv den hårdeste behandling. Af den grund er det en rigtig populær kontorplante, men den kan også tilføje elegance og smukt grønt løv til hjemmet. De vokser bedst i skyggefulde områder, og kan vokse sig imponerende store, hvis de får lov. Du vil ofte opleve, at denne plante blomstrer med smukke hvide blomster. Hvis du kender nogen med en fredslilje, vil det være nemt at formere den – du skal blot klippe en af ​​de babyer, der vokser rundt i kanten af moderplantens potte, og placere den i en ny krukke.

Fredsliljen var en del af det oprindelige NASA-studie.

17) Philodendron

Fjerner følgende giftstoffer: Formaldehyd
Pasning: Medium

Philodendron er en familie med hundredvis af spændende arter, hvoraf mange er blevet populære husholdningsplanter. Et par eksempler kunne være Philodendron Xanadu, Pink Princess, Congo Rojo og Glosorium – min egen personlige favorit. Jævnfør en analyse fra Teknologisk Institut var Philodendron erubescens den plante der var klart bedst i forhold til at rense luften for giftstoffer.

Som med mange af de tropiske planter er Philodendron følsomme over for sollys, og det bedste er at placere dem et sted med indirekte lys. Hold jorden fugtig og hold bladene rene med en fugtig klud i ny og næ.

18) Sommerfuglepalme, Dypsis lutescens

Også kendt som: guldrørspalme, areca-palme, gul palme,
Fjerner følgende giftstoffer: xylen, toluen
Pasning: Nem

Jeg elsker Sommerfuglepalmen for at kunne smuksere ethvert rum med dets grønne frodige løv. Heldigvis er planten meget nem at passe, og almindelig nok til at være nem at finde både online og i plantebutikker. Hold sommerfuglepalmen sund ved at sprøjte løvet med vand ca. en gang om ugen – enten med forstøver eller i brusebad. Den behøver indirekte lys, da for meget sol vil brænde bladene.

19) Slørasparges, Asparges setaceus

Også kendt som: aspargesbregne, aspargesgræs, blondebregne, klatreasparges
Fjerner følgende giftstoffer: Alpha-Pinen
Pasning: Svær

Slørasparges kan meget vel være vores favorit blandt bregnerne (selvom det teknisk set slet ikke er en bregne, kun af navn og udseende). Det lette og fjeragtige løv gør denne plante ret unik, og samtidig også det, der gør den utrolig følsom overfor tørke. At holde en slørasparges glad og sund kræver en hel del opmærksomhed og plantepleje, og det kan være svært at opnå nok fugtighed i en typisk dansk bolig. Der findes metoder til at tilføre ekstra fugtighed, f.eks. ved at placere potten på ent fad med vand og småsten.

20) Purpurblad, Tradescantia pallida

Også kendt som: lilla-hjerte, lilla dronning
Fjerner følgende giftstoffer: Benzen, TCE, toluen, terpen
Pasning: Nem

Der er noget forbløffende over de farverige planter, og selvom den grønne plantetrend bestemt stadig står stærkt, vil du også se en hel del plante-influencere, der tilføjer farverige planter til samlingen for at få glæde af kontrasten. En af de planter, der kan tilføje lidt kontrast til en grøn portefølje, er Purpurblad. Fordi det er en krybende plante, er den oplagt at bruge i hængepotter. Placer den et beskyttet stedda grenene nemt kan knække af, og lad den få masser af lys for at bevare den intense lilla farve, men beskyttet mod solen i de varmeste timer på dagen.

21) Broget voksplante, Hoya

Fjerner følgende giftstoffer: Oktan
Pasning: Nem

Hoya-slægten består af hundredvis af arter, og du vil opdage, at mange af dem er klassiske stueplanter, der kræver minimal vedligeholdelse og er grønne hele året rundt. Hoya-planterne er kravlere og skal derfor som regel gro på noget, men du kan også udnytte højden i dit hjem og blot lade den hænge fra en potte.

22) Kentiapalme, Howea forsteriana

Også kendt som: Stråpalme
Fjerner følgende giftstoffer: formaldehyd, benzen, kulilte
Pasning: Nem

Den smukke Kentiapalme er kendt for sin robusthed og smukke løv. Det er endnu et godt eksempel på en mellemstor stueplante, der virkelig kan lyse et værelse op med sin grønne overflod af blade. Placer din Kentiapalme på et lyst sted med indirekte sol. Den kan tåle mindre lys, men vil bare ikke belønne dig med så meget bladvækst. Du kan sprrøjte vand på bladene en gang om ugen eller deromkring, for at hjælpe den med at holde et sæt sunde blade, som ellers kan blive brune, hvis luften er for tør.

23) Monstera Deliciosa

Monstera Deliciosa stueplante

Også kendt som: Fingerfilodendron, Monstera, Bloggerplanten
Fjerner følgende giftstoffer: Formaldehyd
Pasning: Nem

Det er forbløffende, at det der kan betragtes som en jungleplante er at findes i så mange boliger verden rundt. De fleste med interessere for stueplanter, vil uden tvivl have set en Monstera Deliciosa online eller i en vens hjem.

Folk er tiltrukket af de store skulpturelle blade, men vil blive overrasket over at se, hvor stor planten faktisk kan blive. På en mådekan du sammenligne Monstera Deliciosa med den søde hvalp, der vokser sig til … ja, noget du ikke helt havde forventet. Af den grund vil mange ejere også kassere deres plante, når den når en vis størrelse og har brug for støtte.

Hvis du dog har pladsen, kan Monstera være et fantastisk stykke grøn kunst og vil ikke kræve meget af dig med hensyn til pasning.

24) Pilea Peperomioides

flotte pilea peperomioides

Også kendt som: Pilea, kinesisk pengeplante, UFO-plante, pandekageplante og missionærplante
Fjerner følgende giftstoffer: Formaldehyd
Luftrensende evne (Jf. Teknologisk institut): Høj – I gennemsnit 48.9 µg FA/kg potteplante/h. Samlet set for hele planten ~ 20.8 µg FA/h under lyse forhold.
Pasning: Nem

Pileaen er unægteligt den plante vi har skrevet mest om her på siden. En af de absolut mest populære stueplanter i nyere tid, som er både sjov og nem at passe (så længe du ikke vander den for meget). Pileaen har været omgivet af mystik, og det har uden tvivl bidraget til dens popularitet. I dag er den nem at finde i butikkerne, men det ændrer ikke på at den stadigvæk er enormt dekorativ og sjov at dyrke.

Kan planter rense luften?

I 1989 offentliggjorde NASA en undersøgelse kaldet “Clean Air Study“. De testede 12 forskellige planter, også kendt som “NASA-planter”, for deres evne til at rense luften for giftstoffer. Resultaterne fra denne undersøgelse er blevet delt flittigt på tværs af livsstilsmagasiner som den absolutte sandhed, mens andre medier forholder sig noget mere kritisk og har budt ind med et mere nuanceret blik på undersøgelsen.

En af dem er National Geographic som i 2019 udgav en artikel, hvori de hævdede, at luftrensende planter er en myte.

Planter, selvom de fjerner VOC’er, fjerner dem i så langsom en hastighed, at de ikke kan konkurrere med de luftudvekslingsmekanismer, der allerede foregår i bygninger,”. For at reducere nok giftstoffer til at påvirke luftkvaliteten ville det kræve omkring 10 planter pr. square foot. I en lille lejlighed på 50 kvadratmeter er det 5000 planter. En sand jungle. Planter fjerner teknisk set en lille mængde luftbårne toksiner, men “for at få det til at konkurrere med luften der udåndes, ville du have brug for en uoverkommelig mængde planter.

Jeg vil anbefale at læse artiklen af ​​National Geographic om emnet.

I Danmark har Teknologisk Institut i samarbejde med en række partnere lavet deres egne undersøgelser af luftrensende planter fra 2018-2020. De har taget udgangspunkt i en række specifikke stueplanters evne til at fjerne giftstoffer fra luften – bl.a. Pilea Peperomioides. I forbindelse med denne undersøgelse pointerede de også:

“Markedsføringen af de forskellige potteplanters effekt tager i høj grad afsæt i et studie udført ved NASA i 1980’erne, men det er egentlig ikke berettiget, da studiet kun viser effekten, men ikke kvantificerer den.”

Konklusioner fra Teknologisk instituts undersøgelse

  • Langsomtvoksende planter fikserer ofte ikke mere CO2 i fotosyntesen, end de afgiver, når de respirerer, og så er effekten på et for højt CO2 niveau i et overfyldt og indelukket lokale ikke eksisterende.
  • Formaldehyd er den største synder i danske hjem, da det findes i mange byggematerialer og er derfor særlig høj i nybyg
  • Stueplanter fjerner effektivt formaldehyd
  • Det er ikke planten alene der fjerner giftstofferne, men derimod samspillet med pottestørrelse, mængden af vækstmedie, vand i potten (Effekten kan variere fra 20-80%)
  • Vand har særlig stor betydning, fordi formaldehyd er vandopløseligt

Teknologisk Institut konkluderer på samme måde som National Geographic, at der skal mange planter til på et ikke så stort område, for at de kan fjerne flere giftstoffer i luften end der bliver produceret. I praksis foreslår de følgende setup:

For eksempel kan man potentielt reducere formaldehydkoncentration fra 100 µg/m3 til 75 µg/m3 ved at placere 10 store potter med Hoya-planter i et rum på 30 m3 med en luftudskiftning på en halv gang i timen. Dette ville dog se en lille smule rodet ud, så i stedet kunne man forestille sig en enkelt stor Hoya-plante
(vægt cirka 15-20 kg) placeret i en større potte på gulvet.
Teknologisk Institut
Tweet

Konklusion

Der findes luftrensende planter, men det er ikke planterne alene der skaber magien. Det er den specifikke art i kombination med vækstmedie og vand (mængden af det). Altså vil større planter (af den rette art) give mere effekt end mange små.

Det er naivt at sige at stueplanter “renser luften”, da en gennemsnitlig husstand typisk vil skulle have urealistisk mængde planter, for at opnå “ren luft”. Ikke desto mindre skader det aldrig at have en eller flere planter med luftrensende egenskaber, og hvis man, som Teknologisk Institut foreslår, arbejder med enkelte større planter vil de have noget effektt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top