Billige planteskilte til potteplanter & haven

Er du typen der overvejer om man virkelig skal bruge et fint nyt planteskilt i plastik hver eneste gang du putter et lille bitte frø i jorden? Jeg må blankt erkende at jeg er den type.
Jeg er normalt ikke bleg for at bruge penge på alt muligt mærkeligt – men lige præcist i denne situation er jeg nærig (og måske også lidt miljøbevidst) 😉 Lidt den samme følelse har jeg når skiltet ikke skal bruges mere. Skal jeg smide det ud eller genbruge (skrive med tuschpen)  den anden side.

I dag var jeg en tur i byen for at købe noget grej til min nye plantereol, og der faldt jeg over en pose med fine tynde lister af træ (gummitræ), som fint kan bruges til planteskilte (de er lidt mere spinkle end de pinde man bruger til at røre maling med).

miljøvenlige planteskilte i træ
Planteskilte – godt og vel 300 pinde.

Posen koster 50,- kr. og den indeholder ca. 3 kg. pinde.

 

600 skilte for en halvtredser

Der er godt og vel 300 pinde i posen (Jeg har talt dem 😉 ). Endvidere er pinde så lange at man er nødt til dele dem i 2-3  stykker hvis de skal matche længde på de plastik skilte jeg normalt køber.

600 til 900 planteskilte for en halvtredser – det synes jeg er en fin pris – og nu håber jeg at det er slut med at have dårlig samvittighed hver gang jeg sår et frø.

hjemmelavede planteskilte i træ
Planteskilte i træ kan nemt klippes med en grensaks

Du kan købe varen her hos Biltema.  Det er iøvrigt nemt at klippe pinde over med en god grensaks.

 

5 kommentarer til “Billige planteskilte til potteplanter & haven”

    1. Hej susanne,

      De er 25 cm. lange, og jeg plejer at klippe dem i mindre stykker med en lille grensaks.

      mvh
      have-siden.dk

  1. Biltema har dem ikke længere – er der nogen som har set dem andre steder? Man kan købe dem som rørepinde til maling, men så koster de pludselig 2 kr stykket.

  2. Hej! Sikke et dejligt sparetip…..elsker at spare penge. Hvilken pen skriver du så med på træpinde, så skriften ikke “bløder” på træet?
    Glæder mig til at shoppe i Biltema, det er også der jeg altid køber mine plastik plantepotter fordi de er firkantede og dermed kan stå tæt sammen.

    Tak for nu

    Med venlig hilsen
    Hella B.

    1. Have aspiranten

      Hej Hella
      Lige nu bruger vi en permanent marker fra Biltema – den gør jobbet ganske godt. 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top