En af de ting vi elsker mest ved at have en have er, at den er i konstant bevægelse og udvikling.
Vores have har igennem årene set mange forandringer – både planter, møblement og konstruktioner. Nye planter kommer til mens andre vinker farvel, og uderummet tilpasses løbende alt efter de behov der opstår eller forgår.
Men en af havens faste elementer er vores trætønde, som har stået samme sted i årevis, til stor visuel glæde for os, men også for vores katte som elsker at dase på tønden, drikke vandet fra toppen når det har regnet eller bruge den som springbræt til stikkelsbærkiwien som de elsker så højt.
Trætønde, whiskytønde eller vintønde?

Vi ved ikke om vores trætønde har tjent et formål før vi fik den, eller om den udelukkende har været brugt til dekoration. Uanset hvad, så har den i vores varetægt flittigt været i brug til at have blomster på, som ses på billedet herover. Der er næsten ikke den blomst der ikke står smukt sammen med det rå og rustikke look som tønden giver.
Whisky-, vin- og trætønder fås i både hele og halve udgaver. De halve trætønder er perfekte til at plante blomster i, og de hele tønder kan oplagt bruges som bord rundt om i haven. Vores trætønde har fået minimal omsorg fra vores side i årenes løb. I år er øverste metalrem blevet banket på plads, da den havde fået skubbet sig op – men ellers er der ikke tale om en der stjæler tid på vedligeholdelseskontoen.
Hvor kan man købe Whiskytønder?
Når du først begynder at undersøge hvor du kan købe whiskytønder og hvad de koster vil du nok hurtigt opdage, at der oftest er tale om en, for mange, heftig pris. Vi gav i sin tid 600 kr for vores trætønde, og det må siges at have været en udgift der for længst er blevet tjent hjem – ikke økonomisk forstås, men i forhold til hvor mange år den har holdt (og stadig vil holde) samt hvor flittigt den er blevet brugt.
Du kan uden tvivl finde hele og halve trætønder brugt, og måske være heldig at få et godt tilbud igennem sådan et køb. Men tønderne kan også købes f.eks. online, så slipper du for at bekymre dig nær så meget om at lokalisere dem og endnu værre, at få fragtet dem hjem i haven.
Type tønde |
Billede |
Her kan du købe tønden |
Halv whiskytønde, gammelt træ | ![]() |
Den halve whiskytønde kan købes online hos Plantetorvet. |
Hel whiskytønde, gammelt træ | ![]() |
Køb og bestil din flotte whiskytønde hos Plantetorvet |
Halv whiskytønde, nyt træ | ![]() |
Du kan købe den halve havetønde online hos Plantetorvet |