Vinterblomster i Danmark. Det kan være sin sag at komme i tanker om blomster der dukker op i haven i vintermånederne fra december til februar – men de findes faktisk.
I denne artikel styrer vi udenom træer og buske der imponerer med blomstring i vinteren, og fokuserer udelukkende på stauder og løgplanter, som sætter farve på tilværelsen i de kolde måneder.
Sæt tekstur på vinterhaven
Når du overvejer planter der pynter uden for forårs- og sommermånederne er det også værd at huske på, at der findes mange stauder som kan stå vinteren over med deres tørre blomster og give både struktur og dekoration. Det gælder f.eks. Hortensia og Kæmpestenbræk. På samme måde kan prydgræs tilføre en lethed til haven, og give noget anderledes at beundre, når sommerens mange farver er langt væk. Tilsammen kan de gøre vinterhaven dét mere spændende inden forårsblomsterne sætter ind.
Se med herunder i listen med navne på vinterblomster og naturligvis billeder. Flere af dem kan du dyrke i krukker såvel som altankasser og direkte i haven.
8 vinterblomster til have og krukker
Våriris

- Latin: Iris reticulata ‘Katharine Hodgkin’
- Prisvindende dværgiris der blomstrer i den sene vinter. Bliver op til 12 cm høj og skal plantes i efteråret.
Julerose

- Latin: Helleborus niger
- Hårdfør staude der fås i både lilla/rosa nuancer og hvid. Blomstrer fra december til april.
Vinterviol

- Latin: Viola x wittrockiana
- Tåler let frost og kan sagtens klare at stå i lidt sne.
Forårslyng

- Latin: Erica carnea
- Vinterhårdfør staude der blomstrer fra februar til april.
Påskeliljer

- Latin: Narcissus pseudonarcissus
- Flerårig løgplante der blomstrer fra midten af februar
Vintergæk

- Latin: Galanthus
- Årets første hårdføre vinterblomst der blomstrer fra januar måned
Erantis

- Latin: Eranthis hyemalis
- Årets første gule vinterblomst der blomstrer fra februar måned
Krokus

- Latin: Crocus
- Flerårig løgplante der blomstrer fra februar og frem i et væld af hvide, blå og lilla nuancer
Vinterblomstrende buske

Der er, ikke så overraskende, kun et fåtal af blomster der reelt set formår at blomstre i vintermånederne. Til gengæld findes der en lang række buske som du kan overveje i stedet. Det gælder blandt andet:
- Skimmia (vinterbær)
- troldnød
- kejserbusk
- vintersnebolle
Særligt Skimmia ser man ofte udplantet i krukker og det er en af de få planter der lyser op med sine hvide eller rosa blomsterstande i vinteren. Den er typisk let at finde i både supermarkeder og planteskoler.
Reklamelinks: Denne artikel indeholder affiliate-links. Det betyder, at vi tjener en lille kommission, hvis du handler hos en webshop, vi henviser til. Det koster ikke ekstra for dig, og vi sætter stor pris på, når du handler via disse links, da det betyder, at vi kan blive ved med at skrive på hjemmesiden.