Smart opbevaring af træskruer

Hvis du er gør det selv mand, har du med stor sikkerhed et antal ældre blå æsker med træskruer og / eller søm fra NKT stående et eller andet sted. Man kan få det indtryk, at NKT har monopol på søm og træskruer, hvis man shopper i den lokale tømmerhandel.

Jeg har ikke noget mod NKT eller deres produkter som sådan – tværtimod – men jeg har opdaget at deres emballage er helt håbløs.

En trods alt rimeligt velbevaret æske fra NKT:

Ældre skrueæske fra NKT - gaffertape holder æske intakt
Ældre skrueæske fra NKT – gaffertape holder æske intakt

 

Jeg har rigtigt mange blå æsker stående – og mange af dem har jeg haft stående i årevis (jeg køber altid en hel æske selv om jeg umiddelbart kun skal bruge en brøkdel af indhold).

Lidt afhængig af hvordan man opbevarer disse æsker, kan man opleve en del af disse ting:

  • Papæsker bliver møre med tiden – specielt i fugtige omgivelser.
  • Papæskerkan ikke lukkes ordentligt fordi æsken er mør eller bare åbnet uheldigt da den blev taget i brug
  • Papæsker er ikke så gode at stable – specielt hvis æske er mør og/eller de øverste æsker er tunge
  • Papæsker er fulde af savsmuld, spindelvæv og andet godt. Jo ældre æsken er, jo værre er det.
  • Papæsker der læsses ned i bagagerummet sammen med værktøj (når du skal være udfarende handyman ) er nogle gange svært beskadigede når man kommer frem
  • Man kan ikke kigge igennem papæsken (hvad er der indeni – og hvor mange er der tilbage)
  • ‘Låget’ på papæsken sidder ikke fast selv om æsken er ‘lukket’ (Prøv at vælte en æske fyldt med tynde dykkere – det er et mareridt)

Det er ikke fordi jeg har tænkt specielt meget over disse uhensigtsmæssigheder – det har jo ‘altid’ været sådan. Imidlertid kom jeg for nyligt ind i en Biltema (Dette er ikke en betalt reklame for Biltema, skal jeg hilse og sige) og opdagede at de havde et rigtigt fint sortiment af træskruer og søm – ikke lige det man forventer at finde i en butik med det navn.

Som allerede nævnt var sortimentet ret omfattende – men det var emballagen der overraskede mig.

 Emballage er ikke ligegyldig, når den skal holde i årevis !

Alt bliver solgt i formfaste plastikæsker. Design af æskerne var lidt forskellige – en af dem oven i købet med en sikring som bandt låg til æske (dvs. låg bliver aldrig væk fra tilhørende æske). Oven i købet er der tilsyneladende altid 2 bits med i æsken – nice !!

En lille sjov ting: Der er indgraveret en lille tommestok i æskens låg. Lad dette være en opfordring til NKT om at komme ind i kampen  😉

Træskruer i formfast plasikæske med låg lænket til æske
Træskruer i formfast plasikæske med låg lænket til æske
Træskrue æske indeholder 2 bits, og låg er lænket til æske
Træskrue æske indeholder 2 bits, og låg er lænket til æske

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top