I løbet af forårs- og sommermånederne er naturen fuld af planter der gemmer på spiselige blomster. Mange af dem er velkendte ansigter, nogle af dem kender du uden tvivl ved navn og så er der måske et par stykker du ikke var klar over kunne spises.
De spiselige blomster er perfekte til at dekorere lagkagen, småkagerne, som et farverigt indslag i en grøn salat eller sommerdrink. Du bør nøjes med at spise de blomster du enten selv dyrker (i en giftfri have) eller køber til formålet i supermarkedet. Undgå at spise de blomster der kommer fra blomsterhandleren, dyrkede marker og vejkanten.
Dyrk dine egne blomster der kan spises
Langt de fleste af de spiselige blomster er uhyre nemme at så og dyrke selv, hvis man ikke vil lægge sine hårdttjente kroner på dem i supermarkeder som Meny. Uanset om du har egen have og fri natur, eller blot en altan med krukker til rådighed er der muligheder blandt denne dekorative delikatesse. Vil du være lidt på forkant kan du købe frøposer med blomsterblandinger, men flere af de spiselige blomster kan også købes som modne planter i sommermånederne, f.eks. stedmoderblomster.
Jeg har tidligere haft morgenfruer fra tidlig sommer og helt indtil sen vinter – i de år hvor der ikke har været frost. Det er et særpræget syn at sidde i december måned og kigge ud på en ellers grå natur, og se de stolte morgenfruer strutte op fra højbedet i haven. Men det kan altså lade sig gøre, og her har jeg kunne høste spiselige blomster vinteren igennem.
Mange af de blomster der kan spises er etårige planter og derfor ikke vinterhårdføre. Men der findes andre, såsom lavendel, der er en staude og gladeligt kommer igen (og står endnu flottere) sæsonen efter de er blevet plantet.
De spiselige blomster i én liste
Savner du et overblik over hvilke spiselige blomster der er at finde (og dyrke), så har jeg samlet dem i en nem og overskuelig liste herunder.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du finde en større liste over spiselige blomster og planter, deres plantenavn, latinske navn samt hvilken plantedel der er spiselig. Deres liste er delt op i dem der kan spises frit, dem der kun bør spises i begrænsede mængder og dem man ikke bør spise.
Forglemmigej
Forglemmigej er en af de blomster jeg tydeligt husker fra barnsben og de skyggefulde steder i haven. Den er kendetegnet ved sine små fine blå kronblade (men kan faktisk også få små hvid og lyserøde blomster) og blomstrer i forårsmånederne. Forglemmigej slægten består af mange forskellige arter hvoraf nogle er stauder og andre enårige planter. Dens blomster har ikke en særlig smag og bruges derfor primært dekorativt – men til det formål er den altså også helt perfekt.
Hestemynte
Fra juli til september blomstrer den flotte staude ved navn Hestemynte. Det er en plante der tidligere har været brugt som krydderurt som var det helt almindelig mynte, og den har også været en velkendt lægeplante der kunne lindre hovedpine, kvalme, hoste m.m. Den siges at have bakteriehæmmende kræfter. I dag er den populær at bruge som te, men de friske blomster kan også benyttes i madlavningen.
Hibiscus
De fleste vil nok kunne genkende Hibiscus-blomsten, som flittigt bruges som et billede på noget eksotisk. I Danmark vokser Hibiscus da heller ikke i naturen, men man kan dyrke havehibiscus (også kendt som syrisk rose) som i den grad ligner den, og som i øvrigt også kan bruges som spiselig blomst. Men som stueplante fungerer Hibiscus perfekt, om end det er en af de mere krævende af slagsen. Masser af vand, masser af lys og minimal berøring. Dens nyudsprungne blomster kan bl.a. bruges i desserter og salater, ligesom man også kan tørre dem og bruge dem i te.
Hosta
I havens skyggefulde områder kan man ofte finde en eller flere forskellige varianter af de dekorative Hostaer. De dyrkes for deres smukke bladvækst, som ofte tangerer et sted mellem grøn og blå, og kan have fine aftegninger på bladene. Men udover at være dekorative er de også spiselige, og det gælder både for de friske skud og de flotte blomster (i Japan kan du f.eks. få serveret Hostasalat).
Hyld
Hyldeblomst er formentlig en af de mest velkendte, spiselige blomster. Jeg husker som barn at vi på fritidshjemmet brugte dem i pandekager, hvor en blomst på stilk (ingen blade, de er giftige) blev lagt på panden og pandekagedej blev hældt over. Hyldeblomstsaft er også en af mine personlige favoritter når det komme til saftevand. Blomsterne tjener generelt set vældig mange formål, og det er mest af alt et spørgsmål om madkunstens kreativitet.
Kornblomst
Hver sommer dukker de fine kornblomster op i blå, lilla, lyserød og hvid. De er enårige planter der blomstrer fra juli til september, og vokser flittigt og er nemme at gemme frø fra til sæsonen efter. Kornblomsten har både tjent som lægeplante men også som spiselig blomst hvor de friske blomsterblade der har en let krydret smag, kan drysses over anretningen, eller blot være dekoration.
Krydderurteblomster
I løbet af sommermånederne vil man, såfremt man har krydderurter der får lov til at sætte blomster, opleve et væld af bier summende omkring planterne. Mange af krydderurterne er simpelthen bi-favoritter, men vi nyder også stor glæde af dem da både blad, stængel og blomst bruges i madlavningen på flere af dem. Det gælder bl.a. for timian, salvie, basilikum, anisiop og isop.
Lavendel
Lavendel er en staude og kommer altså igen år efter år. Oftest bliver den bare større og flottere for hver sæson der går. Med lavendel er der formentlig tale om vores mest kendte duftblomst, og den har længe været brugt til en lang række forskellige formål, herunder velduftende vasketøj, terapi, æterisk olie og madlavning. I køkkenet kan man benytte både blomster og blade fra lavendel, der giver ekstra smag til bl.a. desserter, snaps, is og gryderetter. Det anbefales at tage blomsterne lige før de springer ud.
Løgblomster
I forårsmåneder tårner løgplanterne sig majesætisk op i haverne, og de kan altså bare et eller andet. Et pragteksemplar kan du finde i Haven i Hune, hvor lilla prydløg er at spotte i flere af havens mange forunderlige rum. Man kan benytte både krydderløg (purløg, kinaløg, ramsløg) og prydløg i madlavningen. Ved prydløg har bladene ofte en skarpere løgsmag end selve blomsterne.
Morgenfrue
Morgenfrue må være en af de mest taknemmelige sommerblomster man kan dyrke, og hvis frosten ikke sætter ind kan de sågar forlænge sæsonen ind i det næste år. Der findes flere forskellige varianter af morgenfruer, og nogle er mere “avancerede” end andre. I år såede jeg selv en morgenfrue-mix, og ud af det kom der de fineste blomster i nuancer fra orange til gul. Blomsternes smag er let krydret og så afgiver de også farve til madlavningen.
Primula
Primula (også kaldet ‘Kodriver’) er en af årets første farverige indslag, og der findes et utal af dem som man jævnligt kan spotte i den fri natur. I foråret kan man spise Primulaens blade der er rige på C-vitamin, og blomsterne kan benyttes friske som pynt, til te og marmelade. Blomsterne indeholder salicylsyre, så brug dem nænsomt.
Rose
I tusindvis af år har rosen været en populær ingrediens til både medicin, madlavning og makeup. Når det kommer til de spiselige blomster er det kun de duftende roser der har en smag. Fra roserne får vi desuden hyben der er rige på vitaminer (har du ikke prøvet hybenmarmelade bør du!) og populære i bl.a. te, kosttilskud og supper. Rosenbladene bruges også til at lave olie og vand, og man kan bruge de flotte blade som dekoration på madlavningen.
Solsikke
Du kender alt til solsikkefrø og solsikkeolie, men vidste du også at man kan bruge blomsterne i madlavningen? Blomsterbladene har en skarp peberagtig smag, og selve blomsterhovedet kan tilberedes på samme måde som artiskok da de er beslægtede planter.
Stedmoderblomst
Lige siden blomsterne indtog i moderne madlavning (og måske især på Instagram), har stedmoderblomster været blandt de mest populære blomster at bruge. Stedmoderblomsten er en del af violslægten og kommer i de fineste farvekombinationer fra lille til blå, hvid, orange, gul og rosa. Blomsterne har ikke nogen særlig smag, så de benyttes altså hovedsageligt for deres smukke farver som uden tvivl pynter på alt bagværk og i salater.
Stokrose
Man skænker det måske ikke en tanke når man slentrer gennem Danmarks gamle gader, hvor der om sommeren står stokroser i flæng langs de gamle husmure, men udover at være et godt billede af “sommer i Danmarks købstæder”, så tjener blomsten faktisk et helt andet formål. I Kina har den i lang tid været benyttet som medicin til bl.a. ondt i brystet, og i køkkener har blomster, blade og roden været benyttet i supper og salater (kun blomster i salaten).
Syren
I min barndoms have havde vi både lilla og hvide syrener, og jeg husker tydeligt hvordan vi i den tidlige sommer ville plukke de velduftende blomster og suge honning fra deres ender. Et omstændigt projekt, skulle man tilfredsstille en ordentlig sød tand. Ikke desto mindre, så er syren en spiselig blomst der både dufter og syner fantastisk. Den kan drysses over madlavningen, indgå i drinks eller fryses ned til senere brug.
Tagetes
Tagetes er en anden af havens mest taknemmelige blomster der ikke kræver meget, og kvitterer med at blomstre helt frem til frosten falder. Det er ikke alle tagetes der er lige oplagte til madlavningen, men nogle af de gode er bl.a. Tagetes Lucida og Tenuifolia Pumila – førstnævnte er kendt for sin lakridssmag.
Tallerkensmækker
Den enårige Tallerkensmækker, eller blomsterkarse, er et uundgåeligt syn i sommermånederne, hvor den flittigt breder sig over større arealer med sine røde, orange og gule blomster. Man kan sagtens dyrke den i potter og krukker, men den vil gerne brede sig. Den har tendens til at tiltrække lus, men pynter så meget, at det gør det lidt nemmere at se bort fra. I dag betegnes Tallerkensmækker som en krydderurt, og man kan spise hele planten (blade, frø og blomster).
Reklamelinks: Denne artikel indeholder affiliate-links. Det betyder, at vi tjener en lille kommission, hvis du handler hos en webshop, vi henviser til. Det koster ikke ekstra for dig, og vi sætter stor pris på, når du handler via disse links, da det betyder, at vi kan blive ved med at skrive på hjemmesiden.
