Sådan laver du en port til dit skur

I forbindelse med en mindre tilbygning til min carport / skur, besluttede jeg at lave en port i stedet for den dør jeg ellers havde planlagt. Jeg er ikke sikker på hvornår en dør er så stor at man bør kalde den for en port – men jeg synes bestemt, at det er en port jeg har lavet 😉

Porten er 130 cm bred og godt 190 cm høj.

En port kan være ganske nyttig når man skal have større emner / maskiner ind og ud af skuret – og så lysner det naturligvis voldsomt indenfor, når man åbner porten på vid gab.

Porten er lavet efter helt samme princip som den dør jeg tidligere har lavet til skuret (se evt. her), og den er hængt op med 3 stk. Hamborg hængsler. Jeg valgte at anvende 3 hængsler på grund af portens vægt.

Porten blev monteret i efteråret 2015, og her i maj måned 2016 hænger den der stadig – så jeg er ret tryg ved at de 3 hængsler er nok til at holde porten på plads i de næste mange år.

Porten består af et skelet af reglar (95 * 45 mm) og er beklædt med trykimprægnerede 19 mm brædder (1 på 2). udfylder hele rummet imellem 2 bærende stolper.

Udefra kommer porten til at se sådan ud når den er færdig (Port er i fag til venstre, og den kan kun åbnes indefra):

Faerdig_port
Færdig port i skur

Det er lidt svært at se, men beklædning sidder længere inde end stolpers yderkant – altså beklædning er forsænket ind i facaden. Det giver en lille udfordring når port skal åbne mere end 90 grader.

For at få hængseltappe ud i plan med bærende stolper og beklædning forsænket ind i samme plan som beklædningen andre steder på skuret, valgte jeg at sætte et ekstra sæt reglar ind mellem stolpe og dørramme – som et slags hængselled. Det har den effekt at porten kan åbne mere end 90 grader – ja helt op til 180 grader hvis ellers den øvrige konstruktion tillod dette.

haengselled_af_reglar
Hængselled af reglar og Hamborghængsler

Hængselled skal skrues fast på den bærende stolpe og dørens ramme. Når den er monteret på stolpe er det bare at måle hvor stor porten skal være for at passe ind i facadens hul. Lav portens ramme lidt smallere (10-15 mm.) end hullet, så der er plads til lidt skæve stolper. Husk at måle hullet mindst 3 steder! (top, midte og bund).

Jeg har valgt at stemme hængseldele ind i hængselleddet. Det har kun den betydning at man undgår et mellemrum på 10-15 mm imellem de 2 reglar når porten er lukket. Du kan sagtens undlade dette.

Porten er så bred at den ikke kan være på et arbejdsbord, så arbejdet med portens ramme måtte foregå på fliserne.

port_ramme

Hængselled af reglar skruet fast på stolpe
Hængselled af reglar skruet fast på stolpe

Det er en god ide at kontrollere rammens størrelse inden ramme med skråstiver laves færdig:

Kontroller rammes strrelse

De 2 hængselled er skruet fast på stolpe og dørramme
De 2 hængselled er skruet fast på stolpe og dørramme

Jeg har valgt ikke at montere et stalddørsgreb på porten – og det betyder at porten kun kan åbnes indefra. Dermed er port ret diskret set udefra. Porten kan låses indefra med en kraftige skudrigle.

skudrigle_mont_paa_port
Skudrigle monteret på port

Faerdig ramme med skraa stiver

Nu mangler vi blot at montere beklædning – så er porten faktisk færdig!

Jeg valgte at sømme beklædning fast medens porten lå ned på jorden – det syntes jeg var en god ide – men pas på … den bliver meget tung og det er lidt af et projekt at få den på plads ned over hængseltappe. Hvis du ikke har en til at hjælpe dig med at montere porten, vil jeg kraftigt anbefale at beklædning først monteres når rammen hænger i hængsler.

Inderside af port
Inderside af port

10 kommentarer til “Sådan laver du en port til dit skur”

  1. Hej 🙂
    Super flot arbejde 🙂
    Kan de to ‘små’ beslag holde den port?? Vi har en ‘fritstående’ port/låge (der er kun stolper/hus i siderne) og vi er ude i at skulle montere nogle portbeslag/stabelhængseler, da de nuværende låger/porte hænger?? Pt. Sidder der ca.45 cm langs stabelhængsler på, og vi er på udkig efter nogle længere (større projekt åbenbart), da vi tænkte det var bedre? Men det er måske ‘hel galt’??
    Vh.

    1. Hej Stine,

      Der er faktisk 3 og ikke 2 hamborghængsler som holder port – og den sidder stadig fint 😉
      Porten er jo lavet på en meget kraftig ramme (reglar 45*90 mm) og hængsler er igen monteret på en kraftig stolpe konstruktion – så går det fint med hamborghængsler.

      Hvis din port er lavet i noget mere spinkle materialer vil jeg mene at stabelhængsler er det rigtige valg. Man kan vel gå ud fra at den en gang har hængt fint – så det kan den vel komme til igen?
      Måske er det muligt at flytte eksisterende hængsler op/ned så skruer kan få fat i noget sundt træ (træ som ikke er fuld af skruehuller)?
      Man kan faktisk få stabelhængsler der er 800 mm lange i Bauhaus. Se evt. link her: https://www.bauhaus.dk/vormann-stabelhaengsel-svaer-800x44mm-varmgalv-stal – det skulle da kunne sikre en ret stabil konstruktion!.

      mvh

      have-siden.dk

      Held og lykke

    1. Du skal fokusere på hængsler for at afgøre hvor meget port kan åbne. Hvis hængseltappe (omdrejningspunkt) rager længere ud end portens og væggens ‘forside’ – så ligger begrænsningen andre steder end i selve hængslet. Typisk vil det være 180 grader (hvis port placeres i en plan facade).
      Jeg har jo en fløj på mit skur som forhindrer port i at åbne mere end ca. 90 grader.
      Træk hængsler (omdrejningspunkt) ‘ud af facaden’ – så kan den åbne lige så meget du ønsker.

      mvh
      have-siden.dk

  2. Hej
    Jeg har en garage hvor jeg gerne vil skifte porten ud med en dobbelt dør. kan jeg lave 2 døre magen til din og derved få en dobelt dør. Der skal selvfølgelig laves håndtag og et overlap der hvor dørene mødes

    MVH

    Jpstage

    1. Hej Jpstage,

      Argh – det er vanskeligt (læs umuligt) at besvare uden mere dokumentation.
      Jeg er hverken tømrer eller ingeniør – men selv med sådan en titel ville jeg nok ikke kunne besvare dit spørgsmål.

      Hvis du kun fjerner den del af porten som er bevægelig (og dermed ikke bærende), og bevarer stolper / karm / overligger – dvs alt hvad der måtte være bærende bevares, vil jeg dog tro at det vil være muligt.

      Men jeg kan kun anbefale at du får en tømrer til lige at vurdere projektet inden du river det hele ned!.

      Held og lykke!

      mvh
      have-siden.dk

      1. Hej
        da jeg jo har karmen siddende og kun fjerner selve vippe porten tror jeg det kan lade sig gøre med to “døre” magen til din på halv åbenings størrelse. tror sq jeg vil igang med at tegne lidt.
        Tak for inspiration sender billeder når jeg er færdig ( hvis det lykkedes)

  3. Hvordan samler du reglarne? På nogle af den kan jeg se beslag i samme bredde som reglar, men har du også samlet dem med dybler og trælin og hvad med de reglar på skrå?

    1. Hej Michael,

      Jeg har brugt 4 vinkelbeslag (en i hvert hjørne). Resten er samlet med lange skruer – 6 mm * 160 mm).
      Jeg har ikke brugt dybler og lim.

      mvh
      have-siden.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top