Primula i skovbunden

Primula guide

Der er vel næppe den have i Danmark, hvor der ikke findes en eller anden art af Primula. En rigtig forårsblomst vil de fleste mene, selvom der også er arter, der blomstrer langt hen på sommeren, Primula veris hedder en af vore vilde forårs- blomsterende kodriverarter – det betyder “Vårens første blomst”.

Aurikler, kugleprimula, etageprimula og rosenprimula er nogle få eksempler på de ca. 550 arter, som man kender af Primula.

De findes vildtvoksende over så godt som hele den nordlige halvkugle med kun få arter syd for ækvator. Der er ca. 150 europæiske arter og nogle få i Amerika. Langt de fleste, ca. 80%, vokser i Nord- og Østasien, især i Kina og Himalayas bjergegne.

Af de vilde arter er der igennem tiderne udviklet talrige hybrider og sorter i alle regnbuens farver. De fleste kan frøformeres, hvilket er en spændende hobby, hvad enten man holder sig til nogle få, nemme arter, eller man samler på sjældenheder.

 

Primula eller Kodriver?

Primula er det latinske eller botaniske navn for planteslægten af samme navn, som hører til Primulaceae-familien. Men herhjemme bruger vi også trivialnavnet, eller det danske navn “Kodriver”, til dels at navngive hele slægten samt enkelte arter.

Men hvorfor kalder vi dem overhovedet for ‘Kodriver’?

I følge en undersøgende artikel fra 1984 stammer navnet “Kodriver” formentlig fra gamle dage, hvor køerne om foråret, når blomsterne begyndte at kigge frem, blev drevet på græs. Køerne ville ikke spise Primula da planten er let giftig, men blev i stedet drevet væk fra den. Deraf navnet ko driver.

 

Primula arter

Kugleprimula og etageprimula

Primula er navnet på planteslægten og i denne slægt findes der mange forskellige Primula arter. En Hulkravet kodriver og en Fladkravet kodriver er således to forskellige Primula arter.

De findes vildtvoksende Primula over det meste af den nordlige halvkugle, med kun få arter syd for ækvator. Der er ca. 150 europæiske arter og nogle få i Amerika. Langt de fleste, ca. 80%, vokser i Nord- og Østasien, især i Kina og Himalayas bjergegne. Herunder har vi forsøgt at overskueliggøre hvilke Primula arter der er hvad, på dansk og latin.

 

Videnskabeligt navn Dansk navn
Primula Primula, Kodriver
Primula veris Hulkravet kodriver
Primula elatior Fladkravet kodriver
Primula vulgaris Storblomstret kodriver
Primula farinosa Melet kodriver
Primula marginata Hvidrandet kodriver
Primula bulleyana, Primula beesiana, Primula chungensis, Primula pulverulenta, Primula japonica Etageprimula
Primula denticulata Kugleprimula
primula vialii Hyacinthprimula
Primula alpicola, Primula sikkimensis, Primula florindae (kæmpeprimula) Klokkeprimula
Rosenprimula primula rosea
Bægerprimula Primula obconica
Primula sieboldii Japansk kodriver, Japansk primula, Okaido-primula

 

Bøger om Primula

To gode bøger om Primula arter og deres historie.

Det kan være så godt som umuligt at opstøve bøger om specifikke plantearter i Danske boghandlere. Det giver god mening, for hvor mange bøger der omhandler en enkelt art kan man egentlig sælge?

Hvis du er på udkig efter dedikerede bøger om Primula og Aurikler kan du derfor med fordel kigge online. Jeg selv købte to glimrende bøger i butikken ved RHS Garden Wisley på et besøg i England, som også har leveret uundværlige bidrag til denne guide.

 

Primula Portrætter

Herunder kan du læse mere om en række forskellige Primula arter, hybrider og varieteter. Alt information kommer fra medlemmer fra den lukkede forening, Dansk Primula Klub.

 

Primula aureata

Primula aureata findes i det centrale Nepal og vokser over skovgrænsen, ofte i sprækker på lodrette klipper og nær vandløb. I hænderne på haveentusiaster kan den dyrkes i grusblandet jord med godt dræn og halvskygge. Der er ikke tale om en almindelig Primula og den er heller ikke hel nem. Den tåler ikke udtørring af rødderne, direkte sol, stærk varme eller vanding ovenfra. Dækkes om vinteren.

 

Primula ’Blue Sapphire’

Primula Blue Sapphire er en muteret kulturplante af Primula vulgaris. I kultur dyrkes den i neutral, fugtighedsbevarende jord med tørv og bladmuld, gerne iblandet lidt organisk gødning. Den foretrækker let skygge og læ. I væksttiden skal den have rigelig vanding og gødning og vil gerne deles og omplantes hvert andet år. Planten er ret ofte i handelen og ikke vanskelig at dyrke.

Primula bulleyana ssp. beesiana

Findes i naturen i Yunnan og Szechuan på fugtige enge og ved vandløb. Som kulturplante dyrkes den i fugtig, humusrig jord i sol til let skygge, gerne deling hvert andet eller tredje år, forår eller straks efter blomstring. Almindelig og let dyrket etageprimula.

Primula hirsuta

Som kulturplante trives Primula hirsuta i halvskygge, godt drænet, men fugtighedsbevarende, humusrig, kalkholdig jord. Stenbed, evt. trug, men kan også dyrkes i Alpinhus under glas. Nok den bedste og lettest dyrkede i undersektionen.

Primula juliae ‘Alba’

Hjemmehørende i Kaukasus og Georgien på fugtige, mosbevoksede klipper, i bjergskove og ved vandløb. Som kulturplante dyrkes den i næringsrig fugtig jord i skygge; kræver hyppigt deling tidlig om foråret og gerne omplantning i frisk jord hvert 3. – 4. år for vedblivende trivsel. Hårdfør og nem; Den rene art er ikke så almindelig som kulturplante.

Primula ’Marygold’

Primula Marygold (Primula x pubescens) er en show-aurikel (Primula auricula hybrid) med fyldte blomster. Denne sort er en af de mere robuste show-aurikler og god til begynderen. Den sætter glædeligt sideskud og er derfor nem at formere. Den dyrkes bedst i stenbedet eller i potte under glas og bør ikke vandes ovenfra på grund af melbelægningen. Jorden skal være næringsrig, og planten bør omplantes hvert år, hvor man samtidig fjerner evt. sideskud, som kan pottes hver for sig.

Primula Cowichan ’Venetian’

Primula Cowichan ’Venetian’ er en Primula hybrid (Polyanthus type) der er opstået i Canada og videreudviklet af Barnhaven. Den stiller ingen særlige krav som kulturplante, og får de smukkeste farver hvis den placeres i let skygge. Frø tilbydes ofte, hårdfør og nem at dyrke.

Primula x pubescens ’Rufus’

Primula pubescens x ‘Rufus’ er velegnet til potte, i trug eller stenbed. Trives i let skygge eller beskyttet mod den stærkeste sommersol. Placeres i veldrænet, næringsrig jord og skal vandes rigeligt når væksten begynder om foråret, mere sparsomt om sommeren og holdes kun let fugtig om vinteren. Formeres ved deling, sideskud.

Primula sieboldii

Primula sieboldii stammer fra Japan, Korea, Manchuriet og Sibirien hvor den vokser i våde enge, lang flodbredder og i lys skov. Som kulturplante placeres den bedst på et fugtigt og halvskygget sted i god tørvemuld. Den er fuld hårdfør og let at dyrke.

Den skyder ret sent op om foråret og visner ned allerede i juli/august lige efter afblomstring og efterlader en bar plet, så man skal passe på ikke at beskadige de højtliggende rodstængler med haveredskaberne, hvis man glemmer, hvor den er. Især japanerne dyrker ofte udvalgte sorter og krydsninger til udstilling i lerpotter. De kaldes Sakurasoh og der findes flere hundrede navngivne sorter af disse. De europæisk forædlede sorter, som mere eller mindre ligner den vilde plante, er meget almindelige i vore haver.

Primula tangutica

Primula tangutica stammer fra Szechuan i Kina og omliggende områder. Som kulturplante tåler den dårligt fugt om vinteren (i naturen er den dækket af sne) eller stærk varme om sommeren. Placeres et skygget og luftigt sted med godt dræn og rigelig vanding i vækstperioden. Meget sjælden og vanskelig at passe.

Primula villosa var. commutata

Vokser i seks mindre, indbyrdes adskilte områder i de østlige Alper på skyggefulde bjergpartier og i klippespalter i sur jord. Som kulturplante dyrkes den i kalkfri, stenblandet lermuld i let skygge; rigelig vanding indtil afblomstring, derefter mere tørt, beskyttes mod vintervæde. Ret sjælden og lidt vanskelig at dyrke.

Primula petiolaris

Selve arten Primula petiolaris er en plante, der, når den har fået sig etableret, kan få op til 30 lyserøde blomster. Disse blomster kommer som hos de andre arter i sektionen tidligt forår. Der findes nogle få typer, varieteter og former af denne art bl.a. Sherriffs Form, der får blomster med en dyb violet farve.

Primula x ”Redpoll”

Der findes nogle få krydsninger af Petiolares. P. x ”Redpoll” er en krydsning opstået i naturen imellem P. petiolaris og P. boothii og den blev først introduceret som P. petiolaris. Den er steril og dette ser man hos flere af de Petiolares primula, der står rundt om i haverne. Dette kan skyldes at det er krydsninger, også selv om man har købt dem som arter.

Primula nana

Man kender nok bedst denne primula under navnet P. edgeworthii som den hed før. Men man kan læse i decembernummeret 1998 af The New Plantsman side 211 til 213, at efter botanikerne i mange år har haft svært ved at identificere denne lille Primula, er de nu endelig blevet enige om, at den skal hedde Primula nana.

Navnet har den fået af den danske læge og botaniker Nathaniel Wallich (1785-1854). I 1824 havde Nathaniel Wallich beskrevet P. nana ud af tre planter, der var indsamlet i Tibet. Den gang vidste man ikke at denne lille plante havde den egenskab,  der hedder heterophylli ”forskelligbladet”. Det betyder at den efter blomstring danner nogle sommerblade som er forskellige fra forårsbladene. Dette gjorde at der med tiden blev givet flere forskellige navne til de indsamlede planter af denne art. Derfor må man vel, indtil botanikerne måske finder på at føre den tilbage til et af de andre navne, bruge det langt nemmere navn P. nana.

Primula nana gror i fugtige skove, gerne nær ved vandløb. Blomsterfarven kan være ret varierende fra violet, lilla, lyserød, til hvid og blå.

Primula sonchifolia

Primula sonchifolia er sammen med en gruppe på ni arter, der alle får en stor hvileknop om vinteren. Knoppen er dækket af hvid/gult mel og kan måle helt op til 5 cm. i diameter. Primula sonchifolia gror i naturen på våde bjergenge under Rhododendron. De blomstrer inaturen i maj-juli, men i kultur kan de begynde at blomstre allerede i februar- marts måned. At formere Petiolares primula fra frø er ikke noget af det nemmeste og dog, hvis blot frøene er friske spirer de rimelig godt.

Primula bhutanica

Primula bhutanica er nok en af de smukkeste af alle Petiolares, de klare lyseblå blomster med gul øje kommer tidligt forår, lige efter de melede blade er kommet frem fra den overjordiske hvileknop. Den hører til samme gruppe som P. sonchifolia, hvor der er ni arter der alle får en stor overjordisk hvileknop. Alle ni arter fra denne gruppe får som P. nana i løbet af deres vækstperiode, to slags blade. Først kommer der nogle der er næsten ustilkede og omvendt ægformede ved blomstring, senere på sæsonen bliver de tydeligt stilkede og trekantede.

Primula pulchra

Blomsterstilken på P. pulchra strækker sig til 3 cm, muligvis lidt mere; herpå kommer 1-10 mørkeblå til violette blomster, 30 mm i diameter og med et lille gult til orange øje. Fra en spids, oval, mørkegrøn til rødlig hvileknop kommer de små mørkegrønne, let skinnende, takkede blade, 9×3 cm, som sidder på en lille stilk.

Det er en sjælden lille plante, selv om den forekommer over store områder fra central Nepal til øst Sikkim, nordøst Bhutan, sydøst Tibet og i Assam. I naturen gror den på fugtige, kolde,  isfyldte, tyndt bevoksede bjergskråninger eller høj-alpine græsenge i en højde af 3500-5000 m.

Ud over at de kræver at blive plantet i en kold, fugtig, humusholdig spagnumjord, i halv til hel skygge, vil de i vækstperioden gerne have en kompost af spagnum, humus, som kan være godt omsatte bøge- eller egeblade og gamle nåle fra ædelgran, f.eks. Nordmanns eller Nobilis. I denne kompost blander man noget langtids omsat gødning; her anbefales f.eks. ”Osmocote”. Hen engang i november lægges et ”tag” over mine Petiolares primula. Taget, der kan være noget sammenbukket plast eller en halv lerpotte, beskytter planten mod al den vinterregn, vi får her i Danmark. Det er meget vigtigt at ”taget” ikke lukker så tæt, at der ikke kan komme luft til planten. Det beskyttende tag fjernes i det tidlige forår, når man kan se planten begynder at gro.

 

Ofte stillede spørgsmål om Primula

Kan Primula tåle frost?

Ja Primulaslægten tåler frost, og adskillige Primula arter tåler sågar voldsomme vintre hvor de bliver dækket til med sne.

Hvor meget frost kan Primula tåle?

Det afhænger af arten. De originale vilde Primula auricula kommer således fra bjerrige områder hvor de om vinteren ville blive dækket af sne.

Kan Primula stå ude?

Ja, så godt som alle Primula arter kan stå ude hele året rundt.

Er Primula flerårig?

Primulaslægten er stauder, altså flerårige planter du ikke skal gøre noget for at formere eller holde i live vinteren over.

Hvad er forskellen på aurikler og primula?

Aurikler er krydsninger mellem den vilde Primula auricula (deraf navnet) og Primula hirsuta (rosenaurikel), og forveksles til tider fejlagtigt med haveprimulaen. Udseendesmæssigt adskiller de sig meget.

Hvad kaldes primula også?

Primula er det latinske navn på planteslægten der i Danmark hedder Kodriver.

Hvornår skal Primula sås?

Primula skal sås i efteråret.

Hvornår blomster Primula?

Primula er, herhjemme, kendt som en forårsblomst, og de europæiske Primula arter blomstrer således fra omkring marts til maj.

Er Hulkravet kodriver fredet?

Hulkravet kodriver (Primula veris) er ikke fredet, men Melet kodriver (Primula farinosa) er derimod og den vokser kun få steder på den Københavnske vestegn og på Bornholm.

Hvor trives Primula?

Man kan ikke tale om ét sted hvor Primula trives, da planteslægten rummer hundredevis af arter. De gror i alt fra danske haver til de franske alper - i sol og i frost.

Hvor kan man købe Primula?

I foråret kan du købe de mest gængse Primula arter i supermarkeder og havecentre. Vil du have fat i nogle af de mere interessante arter, skal du importere frø fra udlandet.

Eksisterer Dansk Primula Klub?

Dansk Primula klub blev stiftet i Vejle den 25. september 1982 med 17 medlemmer, og havde ca. 200 medlemmer på tværs af Danmark, Norge, Sverige og flere lande, da klubben lukkede i 2018. og ha.

 

 

Reklamelinks: Denne artikel indeholder affiliate-links. Det betyder, at vi tjener en lille kommission, hvis du handler hos en webshop, vi henviser til. Det koster ikke ekstra for dig, og vi sætter stor pris på, når du handler via disse links, da det betyder, at vi kan blive ved med at skrive på hjemmesiden.

Kilder:
Dele af denne tekst stammer oprindeligt fra Dansk Primula Klub der lukkede i 2018. Teksten er sidenhen bearbejdet af os, på have-siden.dk, da vi ønsker at videreformidle den værdifulde information som klubbens mange medlemmer har bidraget med.

Pedersen, C., & Ørgaard, M. (2017). Der er en primula til enhver plet. Haven / Det danske Haveselskab, 117.4, 28-33.
Lange, J., (1984). Kodriver – hvordan har den fået sit navn?. Haven / Det danske Haveselskab, 84.4, 204-207.
Lange, J., & Vestergaard, G. (1986). De gode gamle aurikler / Det danske Haveselskab, 86.3,100-103.
Havenyt
Miljøministeriet

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.