Planlimning af køkkenvask i bordplade af massiv egetræ

Jeg er i gang med at udskifte et køkken i en lejlighed, og er i den forbindelse rendt ind i en udfordring med køkkenbordplade og køkkenvask.

Vi besluttede, at vi selv vil  lægge vasken ned i bordplade af massiv eg – og vi ville endvidere gerne ‘planlime’ vasken. Det er ikke noget jeg har har været med til før – så det var en lidt nervepirrende proces.

Dette indlæg er ikke ment som en lærebog i hvordan man lige løser denne udfordring (det er vi på ingen måde kvalificeret / erfarne nok til), men derimod en fortælling om hvordan vi rent faktisk gjorde og hvilke erfaringer vi høstede – og måske kan andre have glæde af vores erfaringer. Læg gerne en kommetar hvis du har viden andre kan have gavn af.

4 meter bordplade i 40 mm egetræ !

En bordplade i 40 mm stavlimet egetræ er en gedigen sag at arbejde med. Den er hård at arbejde i, og den er tung som bare … – men den er flot !. Bordplade i en rimelig (?) kvalitet blev købt i Bauhaus. Bauhaus havde flere kvaliteter til meget forskellige priser. Umiddelbart faldt jeg for en plade der var 80 (!) cm bred til 2000,- men der var lidt for mange huller/skader i pladen i forhold til at pladen skulle anvendes i et køkken. Valget faldt på en  4 meter lang og 62 cm bred plade til 3000,- (og den vejede vist 80 kg.).

Vedr. kvalitet (eller måske mangel på samme ?) : Når man står og behandler pladen med olie, ser man typisk de ting man ikke får øje på i byggemarkedet. Det virker som om man helt ukritisk har væltet stave ned i en kæmpestor form, limet det hele sammen og efterflg. skåret det hele ud i mindre stykker – uden hensyntagen til hvordan stave er placeret. Der er ikke lagt meget sjæl i det !

Stavlimet plade i eg, stave i bordplade / forbandt, fingersamling og sorte pletter i hjørner af nogle stave
Stavlimet plade i eg, stave i bordplade / forbandt, fingersamling og sorte pletter i hjørner af nogle stave

Det kan umuligt være et menneske der har placeret stave i et forbandt som vist ovenfor. En murer ville sikkert få stress af at betragte disse samlinger. Jeg er dog ikke sikker på at pladen er svagere end den kunne have været ved et ‘normalt’ forbandt (man laver trods alt reglar af korte stykker træ samlet på samme måde (finger-samling)). Alligevel generer det mig lidt, men jeg trøster mig med at det ikke er nær så iøjnefaldende når olien på pladen er tør/hærdet. Pladen har endvidere nogle få sorte pletter rundt omkring – og typisk i hjørner af stave. Det må være noget reparation (plastik træ eller lign.)  der er foretaget fra fabrikken.

Pladen blev afkortet til 3,43 meter (det klarede Bauhaus i en ruf), hvorefter den blev fragtet hjem i trailer. På trods af at plade nu var lidt kortere og vejede lidt mindre, var det lidt af en udfordring at få den op på 1. sal. Jeg havde på forhånd checket trappeskakt med et båndmål og var ret sikker på at den kunne manøvreres op, men pladens vægt og bredde er svær på forhånd at tage højde for. Den skulle vippes og kantes rundt om og over gelænder – det var noget anstrengende 😉

Tip: Pladen er glat og har skarpe kanter, så det er en god ide at have handsker på under transport – gerne med  gummi-dutter på gribeflade.

Valg af køkkenvask

Vasken skulle være i rustfrit stål og passe ned i et 60 cm underskab, og vi ville endvidere gerne være fri for den lidt irriterende kant som mange vaske har (Den kant der gør det lidt vanskeligt at feje krummer på bordpladen ned i vasken). Efter nogen research faldt valget på en  BLANCO DANA 6 A1-IF. Den har en helt flad kant / flange og er beregnet til både planlimning, nedfældning og underlimning. Hvis vi bare skar et hul i bordplade og monterede vask (nedfældning) ville det såmænd være en nogenlunde acceptabel løsning: kun ca 1 mm. kant vil rage op over bordpladen. Imidlertid var det oplagt at fræse et lille spor rundt om udskæringen således at vaskens topflange landede et lille stykke under bordpladens niveau (planlimning).

Blanco vask
Blanco vask

Tip: Det er meget sandsynligt at din lokale tømmerhandel vil påstå at der ikke findes en vask med en helt flad og tynd flange og at det iøvrigt er et helt håbløst projekt – det var den besked jeg fik nogle steder.

Lige præcist ovenstående vask er efter min mening en anelse for stor til et 60 cm. skab. Der er ikke meget bordplade at spænde vasken fast imod, og det er vanskeligt at komme til at spænde skruer imellem vask og skabssider. Køb et 80 cm. skab i stedet for – eller vælg en mindre vask !.

 

Udskæring til vask

Jeg vil ikke gå i detailler omkring opmærkning til udskæring – men det er naturligvis ekstremt vigtigt at det gøres helt præcist. Giv dig god tid og få evt. en anden person til at kontrollere opmærkning. Der følger normalt informationer med vasken omkring opmærkning – men hvem gider spilde tiden med at læse sådan noget ? 😉

Jeg kan kun opfordre til man læser instruktioner – specielt omkring runde hjørner / radius!

Edit: Jeg har altid haft et meget anstrengt forhold til stiksave, og udskæring til denne vask hjalp ikke meget på min holdning. For nyligt fik jeg imidlertid fingre i en spritny stiksav fra Festool: Det er grej der fungerer – og min holdning er skiftet 180 grader!. Hvis du står med en dyr bordplade og en billig stiksav kan jeg kun anbefale dig at udskifte saven inden du går i gang med at molestrere bordplade. Synes du den er for dyr til dit behov – så køb den alligevel og sælg den bagefter!

Hvis du vil nedsænke vasken i bordplade og skal fræse  med en overfræser er det endnu vigtigere at hullet er lavet helt præcist – ellers laver overfræser sandsynligvis spor udenfor vasken  !

Tip:  Hvis du lægger vasken på bordpladen med bunden op og tegner en streg omkring vasken og efterflg. tegner en streg f.eks. 9 mm indenfor den første streg, laver du muligvis en fejl. Vi brugte vasken til at markere de runde hjørner ved at rykke vasken 9 mm ned/op og 9 mm til v/h og tegnede herefter buen hvor snit skal laves. Resultatet var at hullet var for lille i hjørner. Når ethvert punkt i runding er rykket 9 mm. op/ned og 9 mm til højre/venstre, er runding reelt rykket  12,7 mm væk fra den udvendige streg – tænk på Pythagoras, retvinklet trekant og hypotenuse. Dvs. afmærkning i hjørner bliver rykket for langt (3,7 mm) ind mod centrum).

Klinger til stiksav

Jeg havde i forvejen nogle billige klinger fra Biltema liggende, men besluttede i sidste øjeblik at købe nogle Bosch klinger for at være helt sikker på at udstyr var i orden. Der findes sikkert maaaaange forskellige klinger, men vi endte faktisk med at anvende de billige klinger fra Biltema. Sørg for at have et godt udvalg og et antal klinger af hver slags. Eg er hårdt at save i og klingen er tilbøjelig til at ‘give efter’ / kravle væk fra den ønskede linie. Lad være med at presse stiksaven.

Edit: Ovenstående er skrevet før jeg fik fingre i en Festool stiksav!

Husk at klinger skal være lange nok til at nå igennem hele bordpladens tykkelse når klinge er trukket tilbage i sav !

Fræsning med overfræser

Fræsejern anvendt (kantfræser)
Fræsejern anvendt (kantfræser)

Vælg det rigtige skær (kantfræser tror jeg den hedder – den hvor kugleleje på fræsejern styrer fræser) og juster fræser til den ønskede dybde – så er det en forholdsvis enkel proces – men igen: Hvis hullet ikke er skåret præcist ville jeg pakke overfræser væk og lade vask ligge oven på bordpladen. Hvis hul ikke er skåret helt præcist og hvis du har en overfræser med kopiring, har du måske en livline her: Lav en skabelon i f.eks. mdf-plade, fastgør skabelon til bordplade (hvordan gør man lige det … ?) og fræs inde i skabelonen. Det er nok i alle tilfælde den mest sikre metode. Du skal dog bruge tid på at lave skabelon og teste den på en anden plade, men så kan den til gengæld bruges igen og igen ….).

Fræsning til nedfældning af køkkenvask
Fræsning til planlimning af køkkenvask

Man kan få fræsejern i mange prisklasser. Dette jern var med i en æske med 50 jern købt for ca. 500 + moms – dvs. 10 kr (Det er vist det man kalder et discount jern – men det fungerede fint).

Fræsejern, 50 i en kasse
Fræsejern, 50 i en kasse
Kopiring for FESTOOL overfræser
Kopiring for FESTOOL overfræser

Nedlægning af vask

Vi lagde en lille pølse af silikone (klar santitets silikone) under flangen inden vi lagde vask ned i hullet / det udfræsede spor. Det var meget problematisk at få spændt alle skruer i fastspændingsbeslag pga. den ringe plads mellem vask og skabssider og den meget beskedne del af bordplade som var synlig inde i skabet. Nogle skruer måtte vi helt opgive at spænde. (Køb et større skab eller en mindre vask !) .

For at kompensere for de problematiske beslag (plads), lagde vi den udskårne del af bordpladen hen over vasken og andet tungt materiale ovenpå igen, for på den måde at trykke vasken ned i silikone. Efter nogle timer kunne vi fjerne lasten – og vasken ligger nu rigtigt fint nede i sporet – en anelse under bordpladen.

Behandling af bordplade

En bordplade i massivt træ skal beskyttes af olie inden den udsættes for de belastninger et køkken byder på. Jeg har valgt at anvende Junckers Rustik BordpladeOlie (klar). Hvordan den olie opfører sig, har jeg ingen anelse om på nuværende tidspunkt, men jeg skal nok opdatere denne side i takt med erfaringer.

Egetræ, olie og Powerflex
Egetræ, olie og Powerflex

Jeg har lavet en test på en stump afskåren bordplade og synes umiddelbart (efter få timer) at det ser fornuftigt ud, men den skal hærde i 3 døgn.

Jeg sliber bordplade med en svamp der er købt i et supermarked: Powerflex 280. Jeg har aldrig tidligere hørt om den svamp, men den gør det altså meget godt synes jeg. Overflade bliver meget glat. Den har endvidere den fordel at den er beregnet til at polere både stålvaske og glaskeramiske kogeplader – dvs. jeg slipper helt for være forsigtig omkring vask og kogeplade hvor sandpapir ville gøre stor skade. Det gør det da noget nemmere at vedligeholde bordplade. Måske har svampen det problem at den er for fleksibel i sin ‘konstruktion’, forstået således at den ikke nødvendigvis afleverer en helt plan flade, men istedet ‘springer over’ hvor træet er hårdt, og således skaber ‘riller’ på langs af bordpladen: de hårde dele af årer i træet får lov at blive stående, hvor almindeligt sandpapir på en slibeklods ville barbere alt ned i samme plan (det er nok et lidt hysterisk billede jeg tegner her … egetræ er altså et hårdt materiale at arbejde i).

 

Første oliering af bordplade i eg
Første oliering af bordplade i eg

 

Blanco vask med tynd flange
Blanco vask med tynd flange
(Visited 668 times, 7 visits today)

3 Comments

  1. Vibeke Brøndsted September 29, 2017 at 08:58

    Hej 😉
    Fin beskrivelse:) Jeg overvejer også planlimning i en egetræsbordplade, hvordan ser kanten ud omkring vasken, nu hvor du har haft den i et godt stykke tid. Syntes nemlig man nogen gange ser at bordpladen bliver meget mørk ved vasken.
    Mvh. Vibeke

    Reply
  2. Martin Vinter September 6, 2015 at 15:09

    Hej!

    Må man spørge hvor du købte fræsejernene?

    -Martin

    Reply
    1. admin September 6, 2015 at 15:21

      Hej Martin,

      De blev købt på nettet hos Dorch & Danola (en rigtig god butik i Odense. De er værd at besøge både elektronisk og fysisk. Deres fysiske butik ser ikke ud af meget når man kommer forbi – men facaden snyder. Besøg dem hvis du er på de kanter!)

      http://dorchdanola-netbutik.dk

      Mvh
      have-siden.dk

      Reply

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *