Phyllostachys nuda (Stenbambus)

Jeg har her i efteråret 2014 købt endnu en bambus: Phyllostachys nuda (Stenbambus), og planten er naturligvis købt hos Peter Hansens Have / planteskole (hvor ellers ?)

Den er knap så imponerende som Phyllostachys aureosulcata Spectabilis – den er jo ‘bare grøn’ at se på (indtil videre) og endvidere ser den ud til at være født og opvokset på en bjergside (på det flade Lolland …?) – det er derfor den står så skævt.

Den skulle være meget hårdfør og kunne blive op til 5 meter høj i Danmark. I USA bliver den ganske imponerende stor – se f.eks. her.

2014-10-26_FullNuda

Phyllostachys nuda er er ‘løber’ (Running / Invasive) ligesom min Phyllostachys aureosulcata Spectabilis. Dvs. den skal ‘inddæmmes’ med en ‘Bamboo Rhizome Barrier’ så den bliver på matriklen. Se f.eks. her hvordan det foregår hos bamboogarden i USA. Lige nu har jeg ingen anelse om hvor jeg køber sådan noget grej, men det må jeg finde ud af i løbet af vinteren. Og således har jeg nu allerede et mindre projekt til det nye år 😉

2014-10-26_NudaStem

2014-10-26_ThickNuda

Allerede den første sæson på min matrikel sætter den kraftige nye skud – jeg havde blot håbet på nogle spinkle skud.

Phyllostachys nuda (Stenbambus) nye skud
Phyllostachys nuda (Stenbambus) nye skud

 

Den satte mere end 10 pænt store skud i 2015. De højeste er ca 2,5 meter høje og voksede nogle dage over 20 cm..

I 2016 satte den af en eller anden grund ikke så mange nye skud.

I foråret 2017 har den igen sat ganske mange skud (10-15 stk). Nogle af skuddene er dukket op 50-60 cm. fra moderplanten!. Den bliver nok en udfordring på sigt 😉

Sensommer 2017

Hvis man kratter lidt i jordskorpen i nærheden af planten dukker der noget kraftigt grej frem:

Phyllostachys Nuda afdækket rodnet september 2017
Phyllostachys Nuda afdækket rodnet september 2017

 

Nogle af disse rødder virker ekstremt stærke – nærmest som stål.

Der er vist lagt i kakkeloven til et yderst interessant forår – jeg glæder mig allerede 😉

2 kommentarer

  1. Ang.:Bambus etc.

    Da jeg ser, helt tilfældigt, at du er interesseret i bambus og andre ikke helt almindelige planter, vil jeg gerne henvise dig til en lille, men meget spændende planteskole i Nederland. Der sælges et utal af hårdføre bambus, eucalyptus, camelier, ingefær og meget mere. Hele planteskolens katalog ligger på nettet incl fotos af diverse arter. Jeg har kun ros at sige om planter og service af Hans Prins. Du finder plantekataloget på:www.degroeneprins.nl
    Selve planteskolen “De Groene Prins” ligger tæt på Groningen.

    Venlig hilsen
    Anders Konggaard

    • May 20, 2017

      admin Reply

      Hej Anders,

      Tusind tak for dit indlæg. Deres hjemmeside ser spændende ud – det må vi kigge nærmere på!!

      mvh
      have-siden.dk

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*