Tanker og ønsker til et nyt drivhus

Dette indlæg er nærmest at betragte som min notesblok for de tanker og undersøgelser jeg går og gør mig omkring et nyt drivhus / væksthus. Der er ikke nødvendigvis struktur på indholdet – og det kommer sikkert til at bære præg af en masse strøtanker der bare er smidt i en bunke. Her er nok flere spørgsmål end svar. Læs det hvis du gider, og læg gerne en kommentar hvis du har noget konstruktivt input jeg eller andre kunne have glæde af.

 

Strøtanker om et nyt drivhus

Vi har masser af have her på matriklen, men ikke noget drivhus !

Jeg har i årevis drømt om et stort Orangeri i Engelsk stil – gerne omkring 20-30 m2 – og det skulle gerne være en fryd for øjet at se på. Årene er gået med at drømme, uden at at der er kommet noget ud af det. Jeg kunne da sagtens have sat et mindre drivhus op adskillige gange i ‘drømme perioden’ – og måske haft stor glæde af det i flere år – men jeg var simpelthen for stædig (og måske er jeg stadigvæk for stædig …)

Nu har jeg erkendt at det nok aldrig bliver til noget med det store Orangeri, og går derfor efter noget der er til at betale. Det skal stadig have noget størrelse – mindst 10 m2, og gerne op mod de 20 m2 og det skal have en højde, så man kan stå oprejst overalt. Endvidere må det gerne være Aluminium malet grøn og i en god kraftig konstruktion – eller måske træ … hvor svært kan det være ?

Når man kigger omkring på div. websites synes jeg altid at sådan et drivhus ser så ‘sølle’ ud – næsten uanset hvor dyrt det måtte være. Det er spinkelt i konstruktionen, der er glas overalt og så står det næsten altid helt alene midt i ‘ingenmandsland’ – der er da ikke meget charme over det (men derfor kan man naturligvis godt have stor glæde og nytte af det).

Jeg kunne godt være fristet til at bygge det selv. En sokkel støbt i beton, en lav muret væg, mere væg i træ/glas og på toppen af det hele noget spærtræ med polycarbonat – ét langt stykke polycarbonat i hele spærets længde. Alt træ skal være malet hvidt. Det kunne blive rigtigt flot – men jeg ved ikke om det er realistisk. Prøv at checke dette selvbygger drivhus – det er da noget der kan pynte i de fleste haver. Her er endnu et eksempel på et drivhus i træ – man kan jo blive helt syg af jalousi …

Claus Dalby har skrevet en ordentlig moppedreng af en bog på 520 sider: Vis mig dit drivhus. Den har jeg netop købt hos Saxo, og den er smækfuld af fantastiske billeder og inspiration fra drivhuse i det meste af Skandinavien. Jeg er netop ved at gnave mig igennem bogen, og måske kan jeg finde noget inspiration, som kan skubbe til beslutningsprocessen.

Ham der Claus Dalby er altså super god til at formidle budskaber og give inspiration. Han har skrevet endnu en bog Drivhusdrømme, som indeholder en god del eksempler på drivhuse og væksthuse.

Det er begge nogle meget flotte bøger med masser af flotte fotos – og man kan hente meget inspiration i dem, men de indeholder ikke en fiks og færdig opskrift på et orangeri/drivhus/væksthus. Der er dog en del tekniske detaljer som man bruge ved et evt. byg-selv projekt.

Jeg er blevet helt forelsket i et væksthus efter svensk forbillede som Jette Frölich har fået bygget (Se side 96 i bogen Drivhusdrømme).

2014-12-28_JetteFroelich_Drivhus

Så vidt jeg kan se er det placeret langs husets facade og bygget sammen med huset. Jeg har faktisk mulighed for at lave noget tilsvarende – og jeg tror det ville blive ganske pænt at se på. Når man bygger væksthus sammen med huset, slipper man for en del problemer vedr. stabilitet i selve husets konstruktion, og  man slipper helt for at beklæde den ene side med glas. Endvidere ville jeg få placeret dør til væksthus lige ved siden af terrassedøren – det ville da være helt perfekt !

Væksthus kunne placeres her – og det kunne fint blive på ca. 20 m2:

2014-12-28_Placering1_Vaeksthus

Når man sidder og kigger på de byggerier som Claus Dalby beskriver i sine bøger, er det utroligt nemt at udvide ønskelisten (Som når man skal købe ny bil: metallak, alu fælge, aircondition …) – hvorfor ikke anvende thermoglas, inkludere en skorsten, en lille brændeovn, isoleret og støbt gulv så man har en chance for at holde huset frostfrit uden at skulle bruge en formue på opvarmningen ?

Man kunne også gøre drivhuset et par meter længere og inkludere terrassedør og et par vinduer. På den måde kunne man lave drivhus smallere uden at miste areal.

 

Drivhuscenter Middelfart

Vi var en tur omkring Middelfart i sommer for at kigge på udstillingen ved Drivhuscenter Middelfart. Udstillingen ligger tæt på Hindsgavl Slot, og den er bestemt et besøg værd. Vi så blandt andet dette drivhus/orangeri som er noget utraditionelt og super hyggeligt synes jeg. Det kunne fint stå i min have . Prisen kan jeg desværre ikke huske.

2014-05-10_Middelfart_drivhus

2014-05-10_Middelfart_drivhus2

Placering af nyt drivhus

Jeg er så ‘heldig’ at jeg har noget forskel i niveau i min have. Lige der hvor jeg tænker (min oprindelige tanke) drivhuset skal stå, er der en lille skrænt på ca. en meters højde. Jeg overvejer at grave en halvcirkel ind i denne skrænt, sætte hus ind i halvcirkel og lægge fliser omkring huset. Det vil betyde at drivhus ikke stikker så højt op i forhold til det omliggende terræn – det tror jeg vil være en super løsning !

Jeg har et altermativ mere: Jeg har faktisk mulighed for at placere et pænt stort drivhus op til den sydvendte facade på huset. Det vil så gå ud over en terrasse – men vi bruger den sjældent. Lige præcist på denne terrasse er der rigtig god højde op til udhæng på taget – så der er nogle muligheder for en kreativ arktiekt. Alene det at drivhus/væksthus står lige ved siden af vores ‘hovedfærdselsårer’ tiltaler mig utroligt meget.

Er der nogen der kender en arkitekt der er til at betale og gerne har erfaring med drivhuse ?

 

Glas, hærdet glas, thermoglas eller Polycarbonat

Jeg har ingen ide om hvad der er bedst af disse materialer, men jeg vil nok foretrække noget der ‘ikke kan gå i stykker’ – dvs. PolyCarbonat eller hærdet glas. Firmaet Hobbydrivhuse skriver her at polycarbonat er langt at foretrække bl.a. fordi man ikke behøver at kalke vinduer om sommeren og fordi det isolerer bedre end glas. Jeg er meget fristet til at købe disse argumenter. Jeg synes dog jeg har læst noget om at Polycarbonat har den egenskab at lyset trænger lettere igennem tykke plader end tynde plader – den omvendte verden ??.

Endvidere har tykkere polycarbonat-plader (kanalplader) angiveligt det ‘problem’ at der er kanaler har tendes til at danne fugt og algevækst.

Jeg har fundet en forhandler her som sælger både alm. glas og hærdet glas – og man kan faktisk bestille glas på mål og samtidigt få prisen beregnet. Det ser umiddelbart ud til at hærdet glas er 3-4 gange så dyrt som almindeligt drivhusglas, og 2-lags thermoruder.

Man kan få yderligere info om thermoruder hos glasshop / glasindustrien. En vigtig pointe vedr. hærdet glas her er bla. :

Hærdet glas skal altid bestilles i færdige mål, da det ikke kan skæres, bores eller på anden måde forarbejdes efter hærdning. Når hærdet glas knuses er splinterne små og uden farlige kanter.

 

En anden som måske er relevant:

 

Når en lamineret rude knuses sammenholdes skårene af laminatet og bliver dermed hængende i ruden. Derfor er det vigtigt, at det indvendige glas i termoruder anvendt i tage og ovenlys er lamineret glas. Bygningsreglementet henviser til DS/INF 119 med hensyn til sikkerhedsglas og til DS/INF 106 med hensyn til sikkerhed vedrørende glastage. Det er de projekterendes ansvar at vælge den rudetype, som er forsvarligt korrekt til et givent formål.

Information vedr. montering (Lister, klodser, dræn mm.) af thermoruder kan læses her.

Det er muligt at købe forskellige faconer f.eks. Interglas.

Direkte adspurgt siger Lars A. fra Interglas: Hvis det skal opvarmes vil jeg klart anbefale 2 lags lavenergi termoruder, de er billige og vil spare dig for rigtig mange penge på varmeregningen. Hvis det ikke skal opvarmes vil jeg anbefale almindeligt klart glas fordi der komme lidt mere lys igennem.

 

Lige nu (Marts 2015) er der tilsyneladende kraftig rabat på thermoruder hos f.eks. Interglas.dk:

Interglas priser Marts 2015
Interglas priser Marts 2015

 

Vinduer

Det er nødvendigt med vinduer i drivhus for at holde temperaturen ned på de varme sommerdage. I et std. drivhus er det vel forholdsvist ukompliceret, men hvis projektet skifter karakter og måske bliver til et væksthus med egentlige thermoruder kan jeg da umiddelbart få øje på et problem med vand (og frost) i den sprække der er imellem vinduesramme og vindueskarm. Når vinduet er en integreret del af tagflade med en hældning på f.eks. 45 grader vil der ligge vand i den nederste del af sprækken. Er det et reelt problem ?

Jeg hælder nu lidt til at glas skal puttes ind i en helt simpel/enkel ramme med en fals og fuges med silikone. Udvendig side af glas skal ligge i samme plan som rammen,  og rammen skal placeres så den ligger højere end den omkringliggende tagflade.

 

Skorsten og brændeovn

Man kan få en isokern skorsten på op til 4,5 m i højden, 16 cm. indv. diameter til en pris under 4000,- (XL Byg). Hvis der skal indgå murværk i det nye hus er det helt tosset at spare den væk. Man kan jo altid spærre den af indtil man beslutter sig for at købe en brændeovn.

Der er noget med at et opvarmet væksthus tæller med i boligareal hvis man opvarmer det til mere end 15 gr. ….. weird !

 

Kondensvand

Hvordan håndterer man kondensvand der formodentligt vil kome drivende ned af glas og træværk ?

 

Et frostfrit ‘kælderrum’

Uanset hvad jeg ender med at bygge skal der være et støbt hul i gulvet + en lem så man kan komme ned til et ‘kælderrum’ på mindst 1 m3 og gerne mere, hvor man kan opbevare f.eks. kartofler frostfrit – dvs. frostfrit uanset om hus tilføres varme eller ej (Den omgivende jords temperatur i hullet bestemmer temp. i hullet).

 

Sokkel

Sokkel til drivhus skal naturligvis svare til det drivhus der placeres ovenpå sokkel – så den beslutning afventer lige hvordan projektet udvikler sig.

Jeg så noget interessant en dag jeg var ude at gå: Lecablokke med isolerende flamingo indbygget i blok – det kunne fint komme til nytte hos mig.

2015-01-01_Fundament_Flamingo

Ingen isolering af gulv.

For at udnytte den varme der findes i jordlag / undergrund skal man ikke isolere gulvet. Jeg overvejer om man bare skal lægge et lag almindelige havefliser ovenpå et stampet lag grus. Måske vil jeg støbe et betongulv så man får et gulv der er til at feje med en kost. Prisen er naturligvis at evt vand ikke kan sive ned i jorden. Hvis beton overvej at lave en svag hældning  ned mod en rende så man kan ‘samle vandet op der’.

 

Teknisk forvaltning / bygningsreglementet

Februar 2015: Jeg har næsten besluttet mig for at udskifte den lille terrasse med et drivhus bygget i træ og med vinduer af lavenergi thermoruder. Jeg har kontakt til en tømrer og vi er ved at lave tegninger over hvordan det kan udføres. Endvidere er jeg blevet overbevist om at det ikke skal være helst så stort som jeg har drømt om. Jeg tror vi havner omkring 15 m2.

Når man ikke i det daglige beskæftiger sig med byggeri er det noget af en jungle at at begive sig ud sådan et projekt. Det er ret vanskeligt at finde ud af hvad man må / ikke må – måske får jeg behov for en arkitekt eller lignende for at få hjælp.

Jeg har været i telefonisk kontakt med Teknisk forvaltning for at få afklaret om opførelse af drivhus som støder op til hus kræver byggetilladelse – og svaret var JA.  Jeg skal oprette en sag på kommunens hjemmeside.

Bl.a. nævnte forvaltningen at der sandsynligvis skal laves noget BD60 adskillelse af hus og drivhus …

 

Andre informationer fra Teknisk forvaltning:

  • Der må ikke være vinduer i væg mellem hus og drivhus – heller ikke terrasse dør.
  • Det er ok at opføre en skorsten og sætte en brændeovn ind i drivhus
  • Afstand til skel : ikke relevant
  • Lokalplaner : ikke nogen relevante
  • Bebyggelses procent er ikke noget problem.

 

Kontakt til skorstensfejer

Det er ok at opføre f.eks. en Isokern skorsten, men man må ikke fastgøre andre bygningsdele til skorsten (f.eks. må man ikke skrue skruer ind i den yderste ‘kappe’ på skorsten da det svækker skorsten). Det er ok at bygge skorsten sammen med andet murværk – blot skal skorstensfejer kunne se og inspicere mindst halvdelen af skorsten.

Jeg har netop (Medio Marts 2015) ved et tilfælde (Det 1 årlige besøg af skorstensfejer) fået at vide, at der netop (Januar 2015) er kommet en ny lov, som siger noget i retning af at en skorsten skal være 1 meter højere end alle vinduer indenfor en radius af 15 meter. Jeg har 1. sal på huset og masser af vinduer deroppe !

Jeg har ikke kunnet finde anden dokumentation på det endnu, men hvis det er sandt, vil det kræve en skorsten der når helt op i højde med rygningen på huset (ikke væksthuset). Damn – det vil jo ligne Kennedy Space Center og er dermed dødsdømt !

Jo – minsandten: Læs her: http://www.aduro.dk/skorsten/beregn-din-skorsten/

 

Div. info i bygningsreglementet

Bygningsreglement 2010 vedr. eftervisning af styrke og stabilitet :

Bærende konstruktioner De bærende konstruktioner i mindre bygninger skal overholde bestemmelserne i bygningsreglementets kap. 4, som også gælder for énfamiliehuse. Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, drivhuse og lignende bygninger med et areal på højst 50 m2 kan udføres, uden at styrke og stabilitet er eftervist ved beregning.

 

 More to come …

Jeg er hverken halvt eller helt færdig med dette indlæg, men jeg håber bestemt at kunne fylde noget mere på i takt med jeg bliver klogere …

 

 

 

4 kommentarer til “Tanker og ønsker til et nyt drivhus”

  1. Super spændende projekt du har gang i, glæder mig til at se det endelige resultat. 😀 Indtil videre er det godt nok et flot og unikt drivhus, et design som jeg personligt ikke selv har set før.

    Pøj pøj med resten af projektet! 🙂

  2. Hej i 2.

    Jeg læser “artiklen” med stor spænding.
    Jeg har også gået med tanken om et frostfrit drivhus/orangeri.
    Jeg forventer at komme i jorden næste år.
    Det skal være 25-30 m2, og med termoruder fra interglas.
    Jeg har mange spørgsmål der endnu ikke er besvaret… bla. 3 lags termoruder (tager de for meget af de lysbølger som planterne skal bruge ?.
    Sokkel med evt. 400mm isolering udaf, og hvor langt ned (1m 2m???)
    Jeg bor i Vejle og kunne rigtig godt tænke mig at komme i kontakt med jeg, for at dele eventuelle faldgruber, og dele erfaringer.

    Skriv/ring gerne, eller skriv evt. kontakt oplysninger herinde.

    Mvh. Charly Hansen
    Charly@cimp.dk
    Tlf. 40 778 773

  3. Vore tanker ligner meget hinanden. Jeg har også drømt i flere år om et drivhus/orangeri.

    For en uge siden tog jeg første spadestik – dog med en lille gravemaskine. ) 9 m³ jord blev gravet op og fyldt i container.

    I går svejsede jeg mit drivhus, som kommer til at lige Juliane Oasis, dog med 1 m² helt fladt tag i toppen til solceller og en solcelleventilator.

    I dag har jeg sat sokkel.

    I morgen skal mit svejse drivhus til galvanisering og onsdag males.

    Forhåbentlig når jeg, at montere konstruktionen og ikke mindst termoruderne inden 1. maj. Jeg glæder mig.

    Jeg har en lille fabrik, hvor vi laver bl.a. stålvinduer, så materialer til selve huset er billige.

    Jeg er “besat” af tanken om at bruge jordens varme til at opvarme drivhuset til mindst 8 grader året rundt. Har nu en isoleret sokkel og et hul, der er 1 meter under niveau. Skal have boret nogle huller med et jordbor, så der kommer nogle isolerede huller ned i min. 2 meters dybde.

    Mit indlæg blev vist også lidt rodet – men det kende du jo:-)

    DBH

    Claus

    I dag har jeg lavet sokkel

    1. Hej Claus

      Tak for historien – det lyder vildt spændende, og jeg er næsten ikke misundelig … 😉

      Projektet lyder så interessant at det næsten vil være en forbrydelse ikke at dokumentere / publicere det hele. Jeg (og sikkert mange andre) vil elske at kigge med!
      Hvem ved – måske kunne dit projekt blive starten på en lille niche produktion i din virksomhed ?

      Held og lykke !

      mvh
      have-siden.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top