Guide og inspiration til byg selv brændeskur

Det gamle brændeskur skal væk og erstattes af et ‘byg selv brændeskur’.

Mit gode gamle brændeskur har i princippet tjent mig godt i mere end 10 år, men det er ikke særligt kønt at se på, og det er for lille / for lidt fleksibelt. Det ligner noget der kunne være sat op ved et bus stoppested. Dimensionerne ser ‘forkerte’ ud – uden at jeg er i stand til at præcisere hvad der er forkert. En gang heldækkende træbeskyttelse havde muligvis hjulpet noget på det lidt triste udseende.

Den manglende fleksibilitet skyldes den fysiske størrelse i forhold til vores årlige forbrug. I de kolde vintre var der ikke nok brænde i et fag, og brænde i det næste fag var måske ikke helt så tørt som man kunne ønske. Derudover er der noget brænde der skal ligge i flere år før det er egnet til at blive puttet i brændeovnen – f.eks. Egetræ. Endvidere kan man jo typisk ikke udnytte ledig plads i et halvtomt fag til frisk brænde, fordi det tørre brænde skal stå forrest i faget.

Derfor har jeg i årevis drømt om at lave et nyt brændeskur som var noget større. Der skal være plads til et helt års forbrug i hvert fag – uanset hvor kold vinteren kan blive, og der skal være mulighed for at opbevare ‘langsomt tørrende brænde’ i længere tid.

 

Kan skuret blive stort nok … eller måske for stort?

Formålet med hele projektet er at få tørret brænde – og gerne mulighed for at tørre meget brænde 😉

Det er selvfølgelig fint hvis størrelse passer nogenlunde til det behov man nu har, men det er fedt at kunne acceptere et godt tilbud fra brændepusheren på de typiske 5-6 skov rummeter, og så vide at der er plads til det i et fag ved siden af det brænde man allerede har klar til næste vinter. Inddeling i fag synes jeg er vigtig så man nemt kan adskille det våde brænde fra det tørre, og der bør minimum være 2 fag. Det brændeskur jeg bygger her har 3 fag, og der kan sagtens være 6 skovrummeter i hvert fag (men ikke 10 skovrummeter fandt jeg ud af for nyligt ;-). Jeg vidste på forhånd der ikke var plads til 10 skv.rm, men det var et godt tilbud og så var det en lille test af pusheren).

Stablet bøgebrænde
Stablet bøgebrænde

Meget ofte er det brænde man modtager meget vådt, og det kræver masser af frisk luft omkring alle brændestykker at få det tørret.  Derfor kan det selvfølgelig ikke nytte noget, at der stables så meget brænde, at der reelt spærres for den naturlige ventilation. I det gamle skur har jeg mange gange haft 4 stabler stående helt uden problemer, og i det nye bliver der plads til 6 stabler. Hvorvidt 6 stabler er ‘for meget’ ved jeg (endnu) ikke – og det afhænger selvfølgelig også af vind og vejr.  Hvor vi bor, er der ikke så langt til kysten, så vind har aldrig været en mangelvare. Iøvrigt tvivler jeg på at man kan pakke brænde så tæt at det ikke kan tørre.

Min brændeleverandør fortalte, at nogle af hans kunder, som boede midt i en mindre provinsby var nødt til at opbevare bøgebrænde i 2 år før det var tørt nok. Her er 1 år nok.

Uanset hvad, vil jeg mene, at et ‘dybt’ skur er at foretrække. Proportioner er bedre (rent visuelt), det koster ikke meget mere at bygge og hvis der ikke stables brænde overalt, kan den overflødige plads jo bruges til noget andet. Vi bruger den ledige plads til et meget intermistisk udendørskøkken – det er dejligt at koge syltetøj, rødlkål og lignende i det fri.

Brændeskur fik flg. mål:

De 8 stolper er placeret indenfor et rektangel der måler 500 * 200 cm.

Der er 202 cm. fra flisebelægning til underkant af den højst placerede taglægte.

Indhold i denne guide

Klik på det enkelte link for at gå direkte til sektionen, eller scroll ned for at læse med fra starten.


 

Konstruktionstegninger

Det har været et problem at finde nogle gode konstruktionstegninger af brændeskure, så jeg har selv været ‘arkitekt’ på det nye brændeskur (Og jeg er hverken uddannet arkitekt eller tømrer). Inspiration er bl.a. fundet i min carport og naturligvis det gamle brændeskur. Jeg har endvidere haft en tømrer til at sige god for min plan og efterfølgende ‘godkende’ det færdige skur.

Sådan kommer det nye skur til at se ud:

Gør det selv brændeskur konstruktion
Færdigt brændeskur. Der er malet, ryddet op og brændet er på plads – nu kan vinteren bare komme.

… og sådan så det gamle brændeskur ud:

gammelt brændeskur
Det gamle brændeskur

 

Hvad er ændret

Det nye brændeskur er dybere end det gamle, men har samme længde og samme afstand mellem stolper på langside (cc ca. 160 cm). Det gamle skur blev i sin tid købt i XL-Byg som et ‘byg selv-sæt’, og det nye skur er i princippet bygget på samme måde – blot er det i alle henseender kraftigere: Stolper er opgraderet fra 3*3 til 4*4 høvlede stolper, rem/spær er højere (195 mm. spærtræ) og slankere og endelig er taglægter opgraderet til den dimension man anvender i dag (38 x 73 mm. ) hvor der på det gamle skur var anvendt 38 x 56 mm.

Værktøj

Uanset om du bygger stort eller småt er det træls ikke at have noget ordentligt værktøj. For at bygge dette brændeskur bør du som absolut minimum have dette værktøj:

  • Pælebor (Køb her)
  • Fukssvans (Køb her)
  • Skruemaskine (Køb her. Jeg anvender en discount maskine. Uanset hvor dyr den er, er min erfaring at det er batterierne der begrænser levetiden).
  • Hammer (Køb her)
  • Vaterpas (Køb her. Mindst en meter, gerne mere)
  • Skruetvinger (Køb her)

Derudover er det en kæmpe fordel at have en ordentlig Kap-/Geringssav. Der er mange brædder der skal skæres og en del reglar der skal skæres i smig. Med en Kap-/Geringssav kan man lave pæne snit, og hele det færdige projekt får et løft i både udseende og kvalitet. Det er træls at arbejde på et projekt hvor man konstant bliver irriteret over at se på det man lige har lavet.

 

Køb DeWalt Kap-/Geringssav her

DeWalt kap- gearingssav

Jeg har selv på 8. år en DeWalt Kap-/Geringssav som jeg er meget glad for. Den er en kæmpe hjælp – men den kan ikke bruges til at flække stolper med. Du kan købe din Kap-/Geringssav online, og få den leveret direkte hjem til dig, hos bl.a. 10-4.dk

Køb Kap-/Geringssav hos 10-4.dk

 

 

Stolper til et brændeskur

Stolperne i det gamle brændeskur var skruet fast på stolpebærere i beton / gaffelbeslag – og det har tendens til at være lidt vakkelvornt selv om det forsynes med div. støtte-konstruktioner. Jeg tror at skurets (manglende) stabilitet over for vindstød var medvirkende til at brændestykkerne over tid blev ‘skubbet’ længere og længere ud. Efter nogen tid var der behov for at skubbe brænde tilbage igen – specielt i toppen.

Derfor besluttede jeg at det nye brændeskur skulle have stolper direkte i jorden: 8 stk. 4×4 høvlede og trykimprægnerede stolper. Jeg har meget ler i jorden, så stolperne vil stå stabilt når der bliver stampet ler og jord ned omkring dem. Hvis du har meget løs jord er det en god ide at montere tværbrædder på den del af stolpen der er under jorden. Monter brædder på modsatte sider og i forskellige højder (og det kræver naturligvis at hullerne til stolperne skal være betydeligt større end hvad man kan bore med et almindeligt pælebor / jordbor).

Pælebor til stolpehuller
Pælebor

Hullerne blev boret ned i ca. 80 cm. dybde.

Tip: Hvis du borer huller i jorden og er nødt til at lade hullerne være ‘ubemandede’  i en periode, er det en god ide at lægge en flise eller lignende over hullet. Jeg måtte redde et pindsvin op en tidlig morgen, og det var kun mine kattes store interesse for hullet, der fik mig til at kontrollere hullet i utide.
Planen var at remme skulle ligge i en udskæring i stolpe. Derfor blev stolperne ‘flækket’ i toppen og der blev fjernet ca. 3 cm. af stolpen i den ene side (en smule kortere snit end højde på rem).

Det er ikke nogen helt nem proces at save små 20 cm. på langs af en 4*4 stolpe med en fukssvans – en maskinsav kan være en stor hjælp her:

stolpe til brændeskur
Stolpe til brændeskur

 

Stolpe med hak / indskæring
Stolpe til brændeskur med hak / indskæring

Når alle huller er boret, og stolper er skåret til, er det ‘bare’ at få dem sat ned i hullerne. Når nu der er skåret hak til rem, er det naturligvis vigtigt at stolperne placeres i den helt rigtige dybde, således at rem får fald bagover (regnvand skal jo helst løbe den rigtige vej ned af tagfladen). Desuden skal stolperne naturligvis stå lodret og være placeret i et rektangel (og ikke et trapez eller andet). Der er nok at holde styr på i denne fase – så det er en god ide at snuppe en kold vand og vende skråen et par gange, hvis man begynder at blive træt eller stresset  😉

Tip: Stolper i trykimprægneret fyrretræ er ofte både skæve og snoede, så det kan være vanskeligt at få dem i lod med et kort vaterpas. Et vaterpas tæt på små 2 meters længde er en stor hjælp.

Jeg overvejede at hælde stolpebeton ned omkring stolperne, men endte med blot at stampe jorden/leret omkring stolpen.

 

Spær / remme og lægter

Når stolperne er sat i jorden, er det tid at montere remme (er det korrekte navn ‘spær’ ?):

Jeg skruede remme / spær fast på stolper med bræddebolte samt en kraftig firkant skive under møtrik, og lægter blev herefter skruet fast på remme. Lægterne er lagt med en afstand på ca 55 cm.. Jeg lagde en ekstra lægte direkte over stolperne. Denne kan måske bruges til at fastgøre noget lamelhegn eller lignende hvis jeg føler behov for at afskærme en del af faget. Lægterne blev skåret af så der er et udhæng ved gavlen på ca. 20 cm.. Et skur uden udhæng ser lidt ‘fattigt’ ud, hvis du spørger mig.

Et alternativ til bræddebolte kan være en gevindstang med møtrikker og kraftige firkantskiver:

Alternativ til bræddebolte: Gevindstang med firkantskiver og møtrikker
Alternativ til bræddebolte: Gevindstang med firkantskiver og møtrikker
stolper med rem i brændeskur
Stolper med rem

Som det ses af ovenstående billede, bliver det nye brændeskur bygget under det gamle (der var ønske om et lavere brændeskur) – som endvidere indeholdt tørt brænde til den resterende fyringssæson og den næste  … så projektet bliver lidt ‘rodet’ at se på.

Kaos - 6 rm. brænde venter ...
Der ligger 6 skv rm. og venter på at komme under tag.

 

bygge brændeskur
Stolper, remme, taglægter og tørt brænde er på plads.

Herefter er det tid at lægge tag på.

 

Tag af trapezplader

Jeg havde overvejet at lægge plader på af profilmetal, se evt. tagplader fra Profilmetal her, men jeg synes det blev lidt for dyrt når det nu blot er et brændeskur med et begrænset tagareal (Alene prisen for levering fylder meget på fakturaen). Derfor faldt valget på nogle billige PVC trapezplader. Hvis PVC pladerne en dag bliver ødelagt af store hagl eller andet, vil jeg sandsynligvis lægge metalplader på.

Det var ikke helt enkelt at få PVC pladerne skåret i den ønskede længde. Jeg endte med at bruge en vinkelsliber. Man skal passe på ikke at anvende nogen form for vold / tryk på plader under skæring med vinkelsliber. Skær med en meget nænsom hånd, og hold evt. nogle pauser. Hvis man er for brutal, bliver pladerne varme og kan smelte sammen, og dermed vanskelige at skille ad.

Her godt en måned efter jeg oprindeligt skar tagpladerne, har jeg prøvet at klippe i en plade-rest med en almindelig køkkensaks med et positivt resultat. Jeg kan klippe i plade i alle retninger. Pladen er så fleksibel at det fint går at klippe i den ‘på tværs’ af længderetning. Jeg er ret sikker på at jeg prøvede det samme da pladerne oprindeligt skulle skæres – dengang med et dårligt resultat: pladen splintrede som var det glas. Måske har det noget at gøre med temperaturen.

Lige nu ved jeg simpelthen ikke hvilken teknik jeg ville anvende, hvis jeg skulle skære plader igen – men jeg hælder nok til en mindre vinkelsliber med en tynd skæreskive !

PVC Trapezplader efter afkortning med vinkelsliber
PVC Trapezplader efter afkortning med vinkelsliber.

Pladerne blev skruet fast med dertil beregnede skruer i bunden af pladens furer. Skruerne er forsynet med en pakning så der ikke løber vand ned omkring dem. Der findes også en anden type skruer som skrues ned igennem top af bølger.

Skruer til tagplader
Skruer til tagplader

Selv om jeg borede for, var det vanskeligt at nå ind på pladens midte og  få skruet skruer i (Det er selvfølgelig heller ikke nemt at nå, når man skal bore). Jeg ved ikke om pladerne kan bære at man kravler rundt på dem (måske hvis man lægger en krydsfinerplade på trapezplader) – det ville i hvert fald gøre det meget nemmere og meget mere kontrolleret. Det er faktisk muligt at skrue denne type skruer i uden at forbore – men det er ikke nemt, og jeg opgav ret hurtigt den ide!

 

Gulvbelægning i et brændeskur

Jeg har valgt at lægge fliser i mit brændeskur. Der er brugt kantblokke i siderne, og niveauet er en smule over græsplænens niveau (og det er dejligt, når det regner voldsomt). Valget af fliser har den konsekvens at det nederste lag brænde bliver lidt træls at anvende når det har ligget i længere tid. Det bliver sort og lidt fugtigt og der er masser af liv (insekter mm.) omkring brændestykkerne. Mange lægger paller som gulv for at sikre god luftcirkulation i bunden og undgår måske dermed dette problem.

Når jeg i løbet at vinteren når til det nederste lag, anvender jeg det ikke umiddelbart, men lægger det til tørre på toppen af en anden stabel.  Til gengæld har jeg en fornuftig flisebelagt opbevaringsplads til andre formål i de perioder hvor der ikke er noget brænde i faget. I en have har man har jo næsten altid et eller andet man lige skal have stuvet af vejen i en periode.

 

Beklædning af brændeskur

Brædder til beklædning blev af den billige slags: Næsten 100 stk. godt 2 meter lange og kun 16 mm (!!) tykke og trykimprægnerede. Det er spinkelt – specielt ved adskillelse af de enkelte fag hvor de har tendens til at bøje når der kun er brænde på den ene side – men indtil videre holder det ok. Brædderne er sømmet fast på løsholte og afstivninger af reglar (45 * 90 mm).

Det er vigtigt at beklædningen ikke laves for tæt, da der naturligvis skal være gennemtræk i et brændeskur og omkring de enkelte brændestykker for at de kan tørre. Jeg satte brædderne med en afstand på ca. 1,5 cm og de er fastgjort med varmgalvaniserede søm.

 

Træbeskyttelse og maling

Man kan altid diskutere om det pynter at male en konstruktion – og naturligvis kan man diskutere farve i al evighed, men for nyligt læste jeg en artikel hvor man sætter spørgsmåltegn ved om det overhovedet kan betale sig: Måske er det helt overflødigt at male med træbeskyttelse. Læs evt. denne artikel i Ingeniøren. Mit brændeskur blev dog malet med grøn Umbra – og jeg synes i det mindste det pynter 😉

 

Sternbræt

Efter at have kigget på brændeskuret i nogle måneder, har jeg nu besluttet at der skal monteres et ekstra sternbræt (og måske et dækbræt). Det er alene fordi jeg synes at tag ser lidt spinkelt ud med kun et bræt. Døm selv ud fra denne ‘test-opstilling’:

Brændeskur med ekstra sternbræt
Brændeskur, ekstra sternbræt

Sternbrædderne er iøvrigt 1 * 5 tomme trykimprægnerede brædder, og det bagerste (hvor evt. tagrende skal monteres) er 1 * 4 tomme.

Således ser det ud med 2 sternbrædder:

Brændeskur med 2 lag sternbrædder
Brændeskur med 2 lag sternbrædder
Bagside af brændeskur malet i grøn umbra
Bagside af brændeskur. Kant af trapezplader når ca 5 cm. ud over sternbræt så der er plads til tagrende konsoller.

 

Vil du se flere billeder?

Hvis du ønsker at se flere billeder fra byggeriet, så klik her.

 

Køb af brænde

Jeg er lidt nostalgisk omkring brænde: Jeg synes det er hyggeligt at modtage en trailerfuld / vognlæs brænde i løs vægt, og ligeledes finder jeg det hyggeligt at tulle rundt med en trillebør og få flyttet brænde fra indkørsel til brændeskur. De første rummeter er dog langt sjovere end de sidste 😉

Desværre er man nogle gange presset på tid eller andet og er nødt til at finde på noget ‘i en fart’. Man kan slippe for en masse manuelt arbejde ved at købe brænde / briketter i brændetårne. Brændet er stablet på paller og kan placeres direkte i din indkørsel – hvor det så fylder væsentligt mindre end brænde i løs vægt. Er du rigtigt presset på tid kan du evt. lade paller og brænde stå hvor det blev landet (husk at dække det af inden efteråret starter) – og så er det såmænd en fin løsning (måske behøver du slet ikke bygge et brændeskur 😉 )

Plantetorvet sælger både briketter og ovntørret løvtræ stablet på paller – lige til at lægge i brændeovnen

 

Hvornår skal jeg købe ?

Køber du ovntørret brænde på paller er tidspunkt ligegyldigt, men med (vådt) brænde i løs vægt skal man lige tænke sig lidt om:

  1. Det er langt sjovere at flytte og stable brænde i foråret end om efteråret (fuglene pipper og alting (forhåbentligt dig selv inkl.) oser af vækst og livskraft)
  2. Brænde skal have tid til at tørre (mindst 1 år).
  3. Brænde tørrer ikke meget på en vinter – så vent til foråret.
  4. Brænde købt i efteråret er ofte vådt, mørkt/sort og lidt træls at se på:

 

Bøgebrænde købt i Oktober 2014
Bøgebrænde i efterårsfarver købt i Oktober 2014

 

Vær obs på avnbøg

Jeg har en enkelt gang købt brænde pakket i de såkaldte brændetårne, og det var altså en dårlig oplevelse. Jeg købte 3 stk. brændetårne med avnbøg, men havde en masse bøvl med at få tændt op i de næste 2 sæsoner. En venlig læser har gjort mig opmærksom på at netop avnbøg er meget svært at antænde men er ellers udmærket brænde (det bekræfter mine oplevelser).

 

Fik du leveret hvad du hvad du betalte for ?

Det spørgsmål tror jeg at jeg stiller mig selv hver gang jeg køber brænde 😉

Jeg har både oplevet at føle mig snydt og det modsatte, men jeg har aldrig taget en diskussion med en leverandør omkring kvalitet eller kvantitet. Når der først ligger 10 rm brænde i en bunke i indkørslen er det jo nærmest håbløst at måle op. Jeg tror dog de fleste leverandører har ret godt check på at levere den aftalte mængde – de laver trods alt ikke andet, og typisk bruger de den samme container eller trailer som ‘målestok’.

Jeg vil varmt anbefale at du finder en leverandør der har været på markedet i mange år og så vidt muligt holder dig til denne leverandør. Det kan ikke betale sig at shoppe for meget rundt.

Hvis du føler dig snydt omkring kvantitet kan du evt. læse hvad skovforeningen skriver om opmåling af brænde.

 

Inspiration til andre brændeskure

Jeg har samlet lidt ideer til andre byg selv brændeskure, og tanken er at jeg vil udvide listen når og hvis jeg løber ind i noget som jeg vurderer andre kunne have interesse i. Jeg synes det er meget svært at finde mere end nogle få fornuftige ‘saml selv’ alternativer (og jeg har brugt meget tid på det).

Prøv selv at bruge en aften eller to på at søge på nettet og læg gerne en kommentar hvis du finder noget spændende som andre kunne have glæde af. Hvis jeg synes om dit forslag bliver det publiceret her. Hvis ikke, kommer det ikke længere end til kommentar-sektionen.

Det ultimative brændehus i Bernstorffsparken

Billede taget af @kissndrive
Billede taget af @kissndrive

Hvis penge og plads ikke er et problem, kan du måske få bygget det ultimative brændehus (Ja det ville jo være synd at kalde det for et “skur”), som de har gjort i Bernstorffsparken.

Hvis du føler dig inspireret af dette, kan du jo evt. tage en tommestok og notesblok med derind … 😉

Yderligere inspiration

 

 

13 kommentarer

  1. June 28, 2017

    Martin Reply

    Hej. Super indlæg. Godt beskrevet. Lige hvad jeg havde brug for.

  2. October 26, 2016

    Martin Holm Reply

    Virkelig flot brændeskur, jeg vil helt sikkert selv benytte samme fremgangsmåde, det eneste jeg lagde mærke til i din byggesag var at du “kun” satte stolperne ned i 80cm dybde, umiddelbart tror jeg ikke der kommer til at ske noget synderligt ved det, men rent byggeteknisk siger man at den “frostfrie dybe” er ved 90 cm.

    Ellers virkelig flot skur ! dobbelt thumbs up!

    • October 26, 2016

      admin Reply

      Hej Martin,

      Tak for din kommentar.
      Du har helt ret mht. de 90 cm. / frostfri dybde – men det passede lige med længden af de stolper jeg købte.
      Såfremt frosten skulle indfinde sig i 80 cm. dybde må jeg leve med konsekvenserne af det.

      Held og lykke med brændeskuret 😉

      mvh
      have-siden.dk

  3. Avnbøg er meget hårdt og egne sig ikke i optændingsfasen, nok derfor du havde problemer. Avnbøg er uovertruffen hvis du bruger massen eller brænder, men mindre velegnet til hygge hvor man reducerer lufttilførslen

    • April 2, 2016

      admin Reply

      Hej Andreas,

      Tusind tak for din kommentar – det er nyttig viden og sandsynligvis forklaringen på mine problemer. Jeg vil snarest redigere indlægget så andre læsere kan blive ‘advaret’.

      mvh
      have-siden.dk

  4. October 2, 2015

    Jørgen Nielsen Reply

    Hej
    Tusind tak for dit svar.
    Jeg har fundet ud af hvad der gik galt, jeg er endnu ikke færdig med byggeriet idet jeg bygger det sammen med et skur og derfor var der ikke lagt taglægter ud hvilket betød at der ikke var noget som holdt fronten, jeg endvidere monteret stolperne i stolpesko(tømmer anbefaling) og da jeg så trak siderne sammen bøjede både beklædning og løsholdt/skråstiver, beklædningen er 50×25 såkaldte klemmelister som sidder med 50mm afstand, jeg isætter et løsholdt mere i midten og skråstiverne bliver så i et af felterne.
    Jeg kan se at du skruer løsholdt og skråstiver fast ved at skrue igennem 4×4 hvor lange er de skruer og hvor har du købt dem, de længste skruer kunne finde i rustfri er 75mm lange, så derfor har jeg monteret løsholdt med vinkler og skråstiverne med skruer fra siden ind i 4×4 stolperne

  5. September 28, 2015

    Jørgen Nielsen Reply

    Hej Klaus
    Jeg har bygget et skur magen til det du har bygget, det er gjort efter billederne og de mål du opgiver, jeg har lagt brænde i et yderrum og derved er der opstået det problem at ydersiden og mellem siden buler ud, det er brændet som presser siden ud, løsholdt og diagonale regaler monteret som på billederne, har du lignende problem eller en løsning?

    • September 28, 2015

      admin Reply

      Hej Jørgen,

      Jeg har pt. et yderfag fyldt helt op med brænde (bøg) som snart har ligget i 1 år, og jeg kan se at den yderste beklædning buler 10-15 mm.
      Som jeg skriver i indlægget er brædder lidt spinkle og de har tendens til at bøje – men det holder indtil videre (og det gør det fortsat).
      Jeg kunne godt forestille mig at det er voldsomme kræfter der er igang når brænde tørrer og revner – så måske ville selv endnu kraftigere brædder have samme problem.
      Har du et mål på bulen – og måske et billede ?

      mvh

      have-siden.dk

  6. March 18, 2015

    Klaus Kristiansen Reply

    Hej! Har du noget overblik over, hvad dit brændeskur har kostet alt i alt..?? 🙂

    • March 18, 2015

      admin Reply

      Hej Klaus,

      Helt ærligt – NEJ 😉

      Noget er købt på nettet, noget havde jeg liggende og resten er hentet i den lokale tømmerhandel i takt med at behov opstod.

      Her er en ca. (frit fra hukommelsen og billeder) materialeliste:

      8 stk. 4*4 trykimpr. stolper
      4 stk. spærtræ
      14 + 6 stk. reglar
      6 * 6 meter taglægter
      22 meter sternbrædder
      100 stk. trykimpr. 16 mm. brædder til beklædning
      Diverse Skruer
      Galv. søm til beklædning
      8 stk. Bræddebolte
      8 stk. firkantskiver
      Trapez Tagplader
      Skruer til tagplader
      5-10 Liter maling
      10 m2 Fliser (De fleste lå der i forvejen)

      Læg gerne en kommentar hvis du savner mere info – jeg kan gå mere i detailler når det bliver lyst 😉

      Mvh
      have-siden.dk

  7. September 11, 2014

    Martin P Reply

    Hej. Jeg er netop blevet husejer og skal have bygget mig et lille brændeskur (og er nybegynder som gør-det-selv-mand) så dette indlæg er rigtig god inspiration. Jeg er dog lidt nysgerrig omkring, hvad der sker med regnvandet? Er der hældning på taget?

    • September 11, 2014

      admin Reply

      Hej Martin,

      Tak for din kommentar.
      Ja, der er hældning på taget så vandet løber ud over kant af trapezplader på bagside af skuret. Jeg har ca. 1 meter mellem skur og hæk ind til naboen, så det generer sådan set ikke nogen. Jeg har placeret et 4″ sternbræt på bagsiden og trapezplader når ca 5 cm. længere ud – dvs. der er mulighed for at sætte en tagrende op på sternbræt. Jeg har dog ikke gjort det endnu … men det kommer nok ;-).
      Jeg havde da lige et billede liggende af skurets bagside som jeg må have overset i farten.

      Mvh

      have-siden.dk

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*