En plante formet som et hjerte, kan det lade sig gøre? Ja, det kan det faktisk. Navnet på en sådan plante er “Hoya Kerrii” eller et af dens mange kælenavne som lykkehjerte, sweetheart plant, wax plant, wax heart, valentine hoya og sikkert mange flere.
Med en så atypisk og charmerende form kan man jo næsten undre sig over, at Hoya Kerrii ikke har indtaget flere danske plante-entusiasters stuer, men det er måske bare et spørgsmål om tid i disse tider hvor grønne stueplanter er decideret trendy. I udlandet er det i hvert fald en yndet gave at give på valentinsdag, og ligeledes en sød lille gave der vil falde i god jord hos en planteelsker.
Hvordan vokser den?
Vi diskuterede en del frem og tilbage omkring hvordan Hoya Kerrii går fra at være et hjerteformet blad, til at være en plante med lange grene, mange hjerteformede blade og blomster. Vil der komme et skud op fra toppen af hjertet af, som man normalt ville forvente var måden hvorpå en plante voksede videre, eller ville der komme et skud fra bunden af?
I følge billeder fra Instagram ser det ud til, at det blad man tager fra en fuldvoksen Hoya Kerrii slår rod, hvorefter et skud vil vokse op ved siden af:
Andre steder på nettet kan man derimod læse, at der ikke er en garanti for at den overhovedet vil vokse – men at det ganske enkelt bare er en “Valentines gimmick”.
Mit eget lille lykkehjerte er jo kun spæd endnu, men jeg lover at dokumentere processen når den forhåbentlig vokser sig stor (jeg krydser fingre). Processen kan du følge på min Instagram @sproutandharvest, og så opdaterer jeg naturligvis også indlægget her med billeder.
Hvad gør man når ens plante har det dårligt?
For meget vand, for lidt lys, for lidt plads og for lidt næring kan være årsagerne til den engang smukke, grønne plante nu er svundet ind til en misfarvet, blød sag.
Du kan se på billederne herunder hvor forskellige Hoya Kerrii’er er er alt fra sort og gul til brun med pletter. Den hyppige årsag vil være overvanding, men ligesom vi selv skal have næring for at overleve, så skal en voksplante altså også have det – får den ikke det, vil den dø.
Det kan gøres ved at give den gødning (enten som små gødningskorn, eller som væske der blandes med vand). Hvor meget gødning en Hoya Kerrii skal have på sine forskellige stadier af tilværelsen kan jeg endnu ikke udtale mig om, men hvis du ligger inde med lidt god viden omkring det (eller andet), så tøv ikke med at smide en kommentar herunder. 🙂
Din Hoya Kerrii får unægtelig også behov for mere plads efterhånden som den vokser sig større og sætter blomster. Når rødderne kigger ud af bunden på potten, vil du vide at det er tid til at potte din Hoya Kerrii om til en større potte. En ompotning med frisk jord giver ligeledes også planten ny næring, så den har masser at “spise af” det næste stykke tid.
Status på min Hoya Kerrii fra IKEA
Der er nu gået et par måneder siden jeg fik min søde, lille Hoya Kerrii. Og jeg må tilstå, at den siden jeg fik den blevet mere og mere gullig – til et punkt hvor jeg tænkte, ej.. Det kommer den ikke til at overleve. Jeg besluttede mig derfor for, at tage den ud af potten og give pladsen til en anden af mine mange planter.
Jeg blev dog mildest talt temmelig overrasket, da jeg tog bladet ud, og så det materiale det var placeret i: Knastørt, hårdt, og indbundet i hvad der minder om trevlet træ. En klog læser har sidenhen skrevet at det er materiale fra en kokosnød. Jeg ved ikke om det er næringsrigt materiale, men det var ikke det indtryk jeg fik. Jeg måtte med kræfter adskille det fra hinanden, for så at kunne se de fine rødder bladet havde udviklet der var knastørre og som sad som var de limet fast til det her materiale. Jeg måtte rive det fra hinanden.
Jeg formoder de placeres i materialet for at de sidder bedre fast. Men betyder det så samtidig, at man forringer deres levevilkår, og dermed går en sikker død i møde? Jeg er ikke sikker, men det er min hypotese lige nu.
Min Hoya Kerrii blev pottet om i jord i samme potte, men den overlevede desværre ikke. Den blev meget hurtigt, meget gul og bunden var til sidst helt brunlig. Det kunne jeg se allerede ved ompotningen, hvor bunden (der hvor rødderne vokser ud fra) var meget gul – så måske kunne jeg have reddet den hvis jeg havde været hurtigere til at opdage materialet.
Det er dog i min optik alt for kommercielt og noget miljøsvineri, hvis denne plante fra IKEA udelukkende er en gimmick, og ikke kan overleve. Hvad tænker I?
Har du erfaringer med Hoya Kerrii?
Som nævnt et par gange her i indlægget, så er jeg helt ny ud i Hoya Kerrii. Så har du gode tips, bitre erfaringer eller andet der kan komme andre til gode, så del det endelig med os andre i kommentarfeltet. 🙂
Hej. JEg har også en fra ikea og der gik 10 år før den begyndte at vokse. Men du har den en ranke på næsten 1m med finde hjerteformede blade. Den er værd at vente på!
Min er også købt i IKEA. Jeg tror den stod i 8 år uden der skete noget som helst. Den fik vist ny jord een gang, og tørrede meget ud. En dag truede jeg den med, at nu ville den snart ryge ud, og (jeg tror nu ikke det har noget med det at gøre) så gik den helt amok – har vokset sig meterhøj og fået utallige blade – og voksblomster – som er virkelig smukke, men som sviner når de drypper. Jeg har faktisk ikke pottet den om siden den begyndte at skyde. Har tænkt på det mange gange, men det er ikke blevet til noget, så den står stadig i en lille 8cm potte med gaaammmmel jord – og udtørrer jævnligt. Har vist altid stået i østvendt karm.
I’ve just bought one as well from the local planteskole. And it had, also, that coconut thing inside so I immediately removed it carefully today and repotted in. It was also extremely dried so I’ve watered it just enough for it to be a bit moist but not soggy. I really really hope it’s not a blind leaf and that it will make leaves…I can’t find grown up ones for sale anywhere online in Denmark.
Crossing my fingers that you’ll see fresh new growth! 🙂
Hvor kan jeg få fat i en stikling eller 3 mvh Charlotte
Jeg købte en i Ikea for ca 10 år siden. Har ompottet den 1 gang for cirka 3 år siden. Den har nu 15 hjerter! Den blomstede april-juni i år og lavede masser af melisselignende saft som dryppede fra blomsterne. Jeg prøver snart at lave et par nye planter!
Hej med jer, jeg har en Hoya Kerrii det er faktisk 2 jeg har plantet sammen jeg købte dem i Fakta i Slagelse for en del år siden, vidste ikke de hørte under sukkulent/kaktus.Mine gror på bøjle er plantet ikke for stor en potte i almindelig jord du kan købe i supermarkedet, man kan mærke om de skal have vand ved at bladene bliver tynde i tykkelsen ikke for meget vand da den så ikke vil blomstre, har også en Hoya Canosa på min altan den er 18 år og står på altanen hele året, det kan Hoya Kerrii ikke tåle det er for koldt, min står i stuen.
Hoya kerrii
Hoya kerrii er en underart af Hoya hjemmehørende i det sydøstlige Asien. (Det sydlige Kina, Vietnam, Laos, Cambodja, Thailand og Java)
Da de tykke blade er hjerteformede, kaldes planten undertiden “Sweetheart” og Valentine Hoya!
Hoya tåler en solrig plads, vandes og gødes som andre potteplanter, tåler let udtørring, men må ikke have stående vand om rødderne, så hæld overflødigt vand ud af potteskjuleren.
Hoya planter (de er sukkulenter)
Hoya Bella.
Blomsterne er voksagtige og honningfyldte, de vender nedad, så planten bør ses nedefra.
Hoya Carnosa
Blomsterne er voksagtige og honningfyldte, de vender nedad, men planten er for stor til at være ophænget, man kan med fordel bruge en bøjle som støtte.
Hoya Kerrii
Se særskilt plante beskrivelse.
Formering af Hoya:
Der er to muligheder, jeg har haft held med begge:
1. Man stikker en gren med blade ned i en krukke med vand. Når der begynder at komme rødder, plantes den som en almindelig stueplante
2. Man stikker en gren med blade ned i en urtepotte med jord. På dette stadium må jorden ikke tørre ud, når planten er begyndt at vokse, er det ikke så væsentligt om jorden tørrer lidt ud.
Hejsa
Jeg købte to stk ved IKEA, for ca 5 år siden, den ene begyndte for ca et år siden at sætte nye blade, så nu har den 5 nye, og det gamle blad. Den anden ser ud som da jeg købte dem. Jeg giver dem vand ca hver 7 – 10 dag, men kun en lille smule. Jeg har dem stående i mit soveværelse med øst vendte vinduer, men altid køligt.
Jeg har absolut ikke grønne fingre, så jeg er da mega spændt på hvor stor jeg kan få min.
Jeg fik en IKEA-hjertekaktus som din for et par måneder siden. Jeg googlede den straks og kom ind på din pragtfulde side her. Jeg omplantede selvfølgelig den lille kaktus, fik den frigjort af det underlige, træede materiale og pottet den i jord. Jeg vander den en gang om måneden og den har haft det fint. Men den er nu begyndt at blive lidt blød og har lidt mistet farven, den er ikke blevet gul, den er bare blevet bleg, nærmest. Hvad skete der med din? Og har du nogle tips og tricks?
Hej Julie,
Min klarede det desværre ikke, så det begrænser hvor mange gode tips og tricks jeg har til den, desværre 🙂 Jeg har læst rundt omkring på nettet, at mange mener dem man køber f.eks. i IKEA, blot er pyntegenstande, og at der ikke er særlig stor sandsynlighed for at der kommer en reel plante ud af det. Om det er sandt ved jeg ikke. En tanke jeg havde omkring min egen og nu også din er, at der måske skal være tale om noget speciel kaktus/sukkulent jord, fremfor almindelig muldjord, som de færreste kaktusser og sukkulenter trives i.
Alt held og lykke til din lille hjertekaktus, jeg krydser fingre for den klarer det! 🙂
Hello, my little Hoya had about two years only one heartleaf. But now, it is year then Hoya has meter in length and about twenty leafs. I think plants from shop are in stress and it is harder for them to make roots in coconut material in plant pot. Right moment for growt was last warm summer on balcony and enough water. That was like magic 🙂
Wow what a growth! I can imagine it must have been very magical to witness such a transformation! 🙂 My own has unfortunately died after I removed it from the coconut material (thanks for clearing that up by the way, I couldn’t guess what it was). It was just too late to be rescued, unfortunately. But great to get a few insights from someone who did it successfully!