Når gulerodssæsonen nærmer sig, er der en opskrift vi varmt vil anbefale: nemlig gulerodsbrud. Vi smagte gulerodsbrud for første gang hos Salling i Aalborg (de må da i øvrigt være noget nær verdens bedste gulerodsbrud), og siden da har vi jævnligt gjort dem kunsten efter, fordi de simpelthen smager så godt. Så har du allerede kværnet tilstrækkeligt med rå gulerødder eller spist dem i forskellige salater, så overvej at bruge dem i dit bagværk i stedet.
Vi har eksperimenteret en del med diverse toppings som du kan se på billederne (birkes og rugflager f.eks.) men der er nu intet der slår den klassiske gulerodsbrud opskrift som præsenteres herunder.
De er gode, luftige, let svampede, søde fra guleroden og sidst men ikke mindst – så er de nemme og hurtige at lave. Det er bestemt ikke det sundeste bagværk selvom navnet kunne friste en til at tro det, men de smager vanvittigt godt – endda så godt at de kan spises uden smør eller andet pålæg, skulle det være.

Lav dobbelt portion og frys dem ned
Vi plejer at lave en dobbeltportion og fryser de fleste ned. De holder sig imponerende godt selvom de har været frosset ned – men aller bedst er de nu når de er lune fra ovnen, men mon ikke det gælder de fleste boller og brød. Det kan også anbefales at lave mindre boller så du måske får 12 i stedet for 8, for de vokser sig virkelig store og mætter overraskende godt.
Velbekomme!
Nem og lækker opskrift på gulerodsbrud alá dem du kender fra Salling.
Har du ikke kærnemælk kan du også erstatte det med andet surmælksprodukt som creme fraiche eller yoghurt. Du kan overveje at lave bollerne mindre da de vokser sig ret store, og mætter virkelig godt.

Riv gulerødder groft
Rør gær ud i kærnemælk
Tilsæt æg, sukker, revet gulerod og solsikkekerner
Tilsæt melet lidt efter lidt skiftevis med smørret og ælt dejen grundigt igennem (Den skal være elastisk og fast men ret klistret)
Lad dejen hæve lunt og tildækket indtil den er hævet til dobbelt størrelse - ca. 1 time
Ælt dejen igennem hurtigt
Del dejen op i ca. 8 klumper og placer dem på en bageplade med bagepapir - du behøver ikke forme dem specielt meget
Lad bollerne hæve i ca. 30 min
Pensel gulerodsbollerne med vand
Bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 15 min
Ingredients
Directions
Riv gulerødder groft
Rør gær ud i kærnemælk
Tilsæt æg, sukker, revet gulerod og solsikkekerner
Tilsæt melet lidt efter lidt skiftevis med smørret og ælt dejen grundigt igennem (Den skal være elastisk og fast men ret klistret)
Lad dejen hæve lunt og tildækket indtil den er hævet til dobbelt størrelse - ca. 1 time
Ælt dejen igennem hurtigt
Del dejen op i ca. 8 klumper og placer dem på en bageplade med bagepapir - du behøver ikke forme dem specielt meget
Lad bollerne hæve i ca. 30 min
Pensel gulerodsbollerne med vand
Bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 15 min
Har lige bagt dem igen men denne gang med skummetmælk, de er blever super gode.
Tak for opskriften.
Ang opskriften på gulerodsbrud:
Jeg tror der er skrevet forkert mål på kærnemælk (10 1/2 dl) mon ikke det skal rettes til 1 1/2 dl? Jeg har lavet de mest lækre gulerodsbrud mange gange, men har ALDRIG brugt over 1 l kærnemælk…..
Hej Ann, du har helt ret i det er en fejl. Der skulle stå 2 ½ (det fik den åbenbart lavet om til 10½). Tak for rettelsen 🙂
Tak for den lækre opskrift. Bollerne blev super gode. Jeg tilsatte dejen en smule kardemomme og dryssede sesam ovenpå, hvilket gav en lækker smag. Bollerne hæver en del, så man kan godt lave flere mindre boller, hvis man foretrækker det.