Gendyrk forårsløg

Forårsløg er noget af det billigste du kan købe i grøntafdelingen i dit supermarked – små 5 kr plejer de at koste. Men forårsløg er samtidig en grøntsag/krydderurt der helt vild gerne vil gro, og som du kan dyrke derhjemme uden at skulle tage særlige hensyn. Så selvom det kun er 5 kr pr. bundt forårsløg i supermarkedet er det oplagt at dyrke dem selv. Det har jeg i hvert fald gjort, og her viser jeg dig hvordan du selv kan gøre det.

 

Sådan gendyrker du forårsløg

For at gendyrke forårsløg skal du starte med et købe et bundt i supermarkedet, eller hvor du køber dem.

forårsløg

Skær løgene fra, du behøver ikke være super omhyggelig med hvor du skærer, men hvis du gør det cirka ligesom på billedet herunder, så er er det i hvert fald udmærket.

gendyrk forårsløg

Kom jord i en krukke, potte eller beholder af anden art – og sørg for der er lufthuller i bunden. Jeg brugte en frugtbakke fra supermarkedet hvor der smart nok er huller i, i forvejen. Form huller i jorden til dine forårsløg og sæt løgene med rodnet ned i. Kom jord rundt om løgene som du normalt gør, når du ompotter eller planter ting.

så forårsløg

Efter et få dage vil du allerede kunne se forårsløgene begynder at vokse. Det går virkelig lynhurtigt! Det tager ikke mere end et par uger før de kommer op og får en god størrelse. Næste gang du skal bruge forårsløg går ud således bare ud og klipper toppen af, og så vil den vokse op igen. Det er altså gendyrk og genbrug af første klasse!

Har du ikke have eller altan kan du også dyrke forårsløg indenfor, bare sørg for de får lys og plads til at vokse.

dyrk forårsløg

Forårsløg kan rådne

Med det sagt, så skulle jeg også hilse og sige, at man godt kan tage livet af forårsløg. Det har jeg også prøvet flere gange – de rådnede ganske enkelt op. Problemet her har været for meget vand, og for meget varme fra at stå indenfor.

forårsløg i potte forårsløg indenfor i potte

 

 

11 kommentarer til “Gendyrk forårsløg”

    1. Her står de ca. med et par centimeters afstand, men det er ikke noget jeg ville være så obs omkring. Det er nok vigtigere at de står et sted der tillader dybde da de jo ikke vokser horisontalt, men vertikalt.

  1. Et af mine forårsløg har nærmest blomstret – kan jeg bruge det til noget? Fx at plante flere løg? Eller skal den bare klippes af?

  2. Super – de afskårne ender ryger direkte i urtepotten næste gang. Godt nok indendøre som er det eneste sted jeg kan få dem til at være.
    Skal gøre mit bedste for at huske at melde tilbage, hvordan det går 🙂

  3. Jeg lader lige løgene få lidt rødder i et glas med vand, men derefter bliver de plantet i potter med jord og vandet moderat.
    Har nemlig også prøvet at have potterne udendørs, og i perioder med masser af regn går planten simpelthen til. SÅ ikke for meget vand til dem 😉

    1. Have aspiranten

      Jeg plejer personligt at sætte forårsløgene ud i jorden med det samme, for de har jo lidt rodnet når man køber dem.

      Jeg har tidligere prøvet at holde dem i vand, men efter lidt tid blev de slimede og ildelugtende, og jeg endte med at smide dem ud.

      Du kan evt. prøve at droppe vandet og sætte dem direkte ud – jeg har ikke haft nogle problemer med mine i det års tid hvor jeg har gjort det. 🙂 (Udenfor vel og mærke, jeg kan ikke få dem til at trives indenfor)

  4. Jeg har flere gange gen-dyrket forårsløg – og med stor succes hver gang 🙂
    Problemet er bare at de nye flotte lange stængler er fulde af slim indeni … øv.
    Har du en forklaring? – og et godt råd til at undgå det?
    vh Hanne

  5. Du skriver at man skal plante forårsløgene i en beholder med lufthuller i bunden. Skal man have dem løftet på en eller anden måde, eller er det fint bare at stille dem på fx en tallerken eller et fad?

    1. Have aspiranten

      Hej Christina,
      Hullerne skal være der for at vandet kan løbe fra – ellers rådner planten. Det gælder for alle planter man har i en potte af en art. En underskål i form af en bakke, fad, tallerken eller lignende vil være helt fint 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top