En stilk fra en basilikum og et lille glas med vand – så lidt skal der til for du kan gendyrke og skabe endnu en basilikum plante.
For ca. 3 uger siden lavede jeg et lille eksperiment med min basilikum plante. Jeg vidste ikke om det ville kunne lade sig gøre, men jeg havde en stærk fornemmelse for at det kunne det. Min basilikum havde set en smule trist ud i lidt tid – enten er det den lange mørke vinter, ellers var det sørgemyg – eller en kombination. Jeg besluttede mig defor for, at prøve at dyrke en ny basilikum fra en stilk – og det må siges at have været en succes indtil videre.
I dag som dette indlæg bliver skrevet, har jeg plantet den lille basilikum ud i en potte. Jeg håber og forventer, at den kan finde ud af at vokse videre i potten, men man ved naturligvis aldrig. Opfølgning følger, og indtil da kan du jo prøve samme trick derhjemme!
Billede til venstre er 1 uge efter stilken blev sat i vand, billede til højre er efter 2 uger.
Sådan dyrker du en basilikum
- Nip en stilk af fra en basilikum plante
- Fjern de nederste blade (Du vil have den skal bruge mest energi på at sætte rødder, ikke holde blade i live)
- Sæt stilken i et lille glas med vand
- Skift vandet hver anden dag
- Vent ca. 2-3 uger og se the magic happen
- Plant den om når du mener den har et stærkt nok rodnet
Til venstre er det ca. 3 uger siden den blev sat i vand, og samme dag blev den plantet i en potte med jord.
2 uger efter
Den lille basilikum ser sådan ud, efter at have stået i sin potte i 2 uger. Den trives, og rodnettet lader til at udvikle sig helt som ønsket. Der kommer endnu en opfølgning, når den lille plante bliver endnu større. 🙂
Hej
Kan godt se, at det er over 1 år siden det her blev postet
Prøver nu alligevel at spørge om noget
Når du sætter stilken i vand, skal den så stå lyst eller mørkt? Må den stå i en vindueskarm med sol på?
Mvh og tak
Helle
P.S: hvordan gik det med de små aflæggere du plantede ud?
Hej Helle
De stilke jeg havde på daværende tidspunkt stod lyst – men jeg har sidenhen fået at vide af min kloge mutti, at stiklinger bør stå mørkt af hensyn til rodnettet. Men det kan altså lade sig gøre, selvom de står lyst. 🙂
Det gik glimrende med aflæggerne vækstmæssigt, lige indtil der kom spindemider i (problem jeg har døjet med gentagende gange, og som har taget livet af mange af mine planter).
Alt held og lykke med det!
Kan man ikke sætte flere aflæggere sammen, mon…? Tak for en inspirerende side 🙂
Jo det tror jeg sagtens du kan Dorthe, og tak for de pæne ord! 🙂 jeg har lige nu en basilikum der har flere skud i samme potte, og det fungerer fint indtil videre. Så jeg skal nok revidere indlægget lidt med de nye erfaringer.