Er din Pilea Peperomioides bar forneden?

Rigtigt mange ejere af en ranglet Pilea Peperomioides er kede af at deres plante ser ud som den gør – altså er ‘bar forneden’, og spørger til hvad man kan gøre ved det.
Vi kender selv lidt til problemet – dog ikke helt så grelt som vi har set mange steder på nettet.

Pilea Peperomioides behøver ikke være trist eller bar forneden

Vi har Pilea, som er ganske høje og er pænt besat med blade fra bund til top – så det er ikke en selvfølge at store / ældre planter bliver ranglede at se på.
Efter vores bedste overbevisning er årsagen til at blade bliver gule og slappe, at hele planten på et tidspunkt har været i krise (vand / varme / lys / næring … for meget eller for lidt) – og at den så på det tidspunkt har prioriteret at holde liv i toppen på bekostning af de nederste blade. Jo ældre plante er, jo flere kriser har den måske været igennem … og så er det forståeligt at den bliver lidt træt at se på.

Pilea Peperomioides kan ikke lave et træt gult blad om til et grønt!

Vi har efterhånden nogen erfaring med Pilea, og vi har aldrig set at et træt / gult blad vende tilbage til den oprindelige styrke og farve – og hvis blad og stilk falder af, kommer der ikke et nyt!
Man kan være heldig at den finder på at sætte stiklinger fra jord og / eller stamme – og det kan da nogle gange redde det lidt miserable look. Faktisk har planten anlæg for at sætte en stikling lige over bladstilke. Hvis man stresser den lidt ved at skære toppen af, vil man som regel se at den sætter stiklinger lige præcist over bladstilke, også selv om blade ikke fjernes – og det er blandt andet den egenskab vi udnytter i dette forsøg.

Her er en Pilea som er sund og rask og har blade fra bund til top – og alligevel begynder den at sætte en stiklinger ca. midt på stammen- Det er ikke så tit vi ser det:

Skær den over med en saks!

Vi besluttede derfor at lave et lidt drastisk forsøg på en af vores ranglede planter. ‘Desværre’ er planten ikke helt så ranglet som ønsket – den har da stadig nogle blade tilbage, omend de ser noget triste ud.

Forsøget går simpelthen ud på at dele planten på midten. Vi skar toppen af og satte den direkte i jord, og lod den nederste bare del være som den var.

Således så den ranglede Pilea Peperomioides ud d. 22/4 2016 (Bemærk at der stort set ingen stiklinger stikker ud fra stamme!)

Sådan så den ranglede Pilea ud
Sådan så den ranglede Pilea ud

Og således blev den delt i 2:

Operation af Pilea er overstået
Operation af Pilea er overstået

Toppen befries for de nederste blade som ellers ville blive begravet i jord, og støttes med grillspyd så den ikke kan vælte eller rotere i potten (det ville kunne beskadige nye fine rødder), og gemmes lidt af vejen så den ikke bliver forstyrret:

Pilea top i potte, støtte af 3 grillspyd
Pilea top i potte, støtte af 3 grillspyd

Nu er det bare at vente og følge udviklingen:

D. 30/4 2016 (dag 8):

Der er tydelige tegn på nye stiklinger ved mange blade:

Efter blot 8 dage er der vild vækst i gang
Efter blot 8 dage er der vild vækst i gang

D. 8/5 2016  (Dag 16):

Der er bl.a. 3 nye flotte topskud på vej – det ser meget frodigt ud – smukt!!

Frodig Pilea sætter nye topskud
Frodig Pilea sætter nye topskud

D. 10/5 2016 (Dag 18):

Der er masser af nye stiklinger på vej på stammen:

Den bare del af Pilea sætter stiklinger ud fra stammen
Den bare del af Pilea sætter stiklinger ud fra stammen

… og nu ser toppen ud til at fortsætte hvor den slap … det må betyde at den har sat nye rødder?

Top af Pilea sætter nye topskud
Top af Pilea sætter nye topskud

Alt i alt ser det lovende ud.
Den nederste del vil måske, i kraft af de mange nye sideskud udvikle sig til en ganske fin plante, og toppen vil måske fortsætte med at vokse op … og hvem ved – måske ender historien med at vi har 2 smukke planter istedet for 1 lidt kedelig sag?

D. 19/5 2016 (Dag 27):

Gamle blade fjernes fra nederste del

Understel_20160519
De gamle blade er fjernet
Understel2_20160519
Nederste del set ovenfra
GamleBladeFraUnderstel_20160519
De gamle blade (Knap 20 stk.) skal indgå i et nyt forsøg. Lige nu skal de dog bare i vand.

D. 10/6 2016 (Dag 49):

Pilea_bottom_2016_06_10
pilea peperomioides 49 dage efter beskæring

Det er snart vanskeligt at se stammen på denne side (den modsatte side er knap så udviklet) – og det er da om noget en forandring i forhold til den oprindelige plante!

Den øverste del ser også ud til at stortrives – dog er der ikke så meget nyt at se, så du må vente lidt med en opdatering på den. Den står stadig med 3 støttepinde – jeg tør ikke fjerne dem før jeg ser den har overskud til at sætte en baby pilea i verden.

D. 28/6 2016 (Dag 67)

Toppen har nu sat sin første stikling – så det er tid at fjerne de 3 støttepinde. Det synes jeg er ret imponerende når den nu er startet helt uden rod. Jeg har ofte ventet betydeligt længere på at en fuldvoksen / helt etableret Pilea sætter en stikling. Til orientering har både top og bund stået udendørs i hele perioden. De har stået under et udhæng og kun fået direkte sollys morgen eller aften – og kun nogle få timer ad gangen.

Disse 2 planter kan jeg faktisk allerede nu, bedre lide end den oprindelige.

pilea_no_125_20160628
2 stumper Pilea Peromioides d. 28/6 2016

Den 1/7 2017 ser plante (nederste del) således ud:

2 delt Pilea - nederste del
2 delt Pilea – nederste del set ovenfra (1/7 2017)
Den nederste del af 2-delt Pilea
Den nederste del af 2-delt Pilea (1/7 2017)

Den ser lidt skæv ud – og det skyldes sandsynligvis at den på et tidspunkt er væltet ned på jorden og fik slået den ene stikling af.

 

(Visited 2,084 times, 15 visits today)

24 Comments

  1. Tove April 15, 2019 at 18:21

    Hei, jeg har en pilea som har mistet endel blader nedentil, og jeg tenkte å følge deres instruksjon om å klippe av toppen. Anbefaler dere å sette toppen i jord fremfor å sette den i vann for å starte rot-prosessen? Hvilken type jord anbefaler dere, vanlig blomsterjord eller så-/priklingjord?

    Reply
    1. admin April 15, 2019 at 20:25

      Hej Tove,

      Jeg har haft held med at stikke toppen af en stamme direkte i helt almindelig havejord (altså ude i haven) – oven i købet i foråret 2018 (Det år som endte med at blive utrolig varm og tør). Den overlevede de meget barske vilkår og er i dag en fin plante. Pilea er mere hårdfør end mange går og tror!.
      Jeg vil anbefale at bruge alm. blomsterjord.

      held og lykke 😉
      mvh
      have-siden.dk

      Reply
  2. Amanda February 12, 2019 at 21:46

    Hej!

    Jeg ved det er en gammelt opslag, men håber i vil hjælpe 🙂

    Jeg har 3 “store” pileaer som har stortrives og vokset som en i pokker, men her da vi gik ind i vinteren begyndte de ALLE at tabe bladene nedefra, de er virkelig flotte grønne og ligner ikke nogle der mistrives på nogen måde, men pludselig falder et blad af, bladene er hverken krøllet, brune, gule eller noget som helst, hvad kan det skyldes?

    Nogle af bladene (2 ud af 10 måske) er dog brune inde ved stammen, og sådan “tørret” ind eller hvad man kan kalde det, stadig uden nogen tegn på noget på bladene eller resten af planten

    HÅBER VIRKELIG I KAN HJÆLPE

    Reply
    1. Jette nielsen March 2, 2019 at 22:07

      Hej
      Jeg vil bare sige at mine pilea smider en masse blade hvert efterår.Det kan være 1/3 af bladene på en stor plante.
      Det sker næsten altid omkring den tid jeg tænder for varmen så jeg har tænkt det var derfor – jeg har noget så underligt som loftsvarme. Men måske det bare er normalt når du også oplever det. De bliver pæne iggen til forår.

      Reply
  3. Louise February 1, 2019 at 00:11

    Hej.
    Jeg har skåret min 2 år gamle og efterhånden lange ‘moder’ pilea over næsten nederst på stammen, og sat den i ny potte. Stammen var blevet så høj og ranglet med store tunge blade forneden der bare vare for tunge, og dem har jeg pillet af efterhånden som de blev for tunge og triste, så derfor endte stammen med at ligne en palme. Jeg håber nu på der kommer nye skud fra ‘stumpen’ som også er omgivet af en masse babyskud fra. Men min bekymring er på stemmen jeg har skåret fra, som nu er i ny fugtig jord, og som nu på 4 dagens hænger en del med bladene og de er krøllet godt sammen. Hvad kan jeg gøre for at forbedre dens overlevelse og udvikling af nyt rodnet? Må den ikke få for meget vand? Der er ikke hul i den nye potte, men kun lecakugler for dræn. Jeg vandede den godt da den kom i ny jord og potte og jorden er stadig fugtig.
    På forhånd tak 🙂
    Vh Louise.

    Reply
    1. Haveaspiranten February 1, 2019 at 21:47

      Hej Louise,
      Spændende projekt! Jeg er fuldstændig overbevist om, at den stamme der står tilbage vil få skud inden for et par uger, og de vil komme lige under snittet (sådan vokser planter med træ-lignende stamme). Så det er bare et spørgsmål om tid.

      Med hensyn til den del du klippede af, så skal du tænke på at den lige nu intet rodnet har og derfor hverken kan suge vand eller mineraler op, og samtidig skal den holde liv i de blade den har. Derfor klasker den sammen. Det er fuldstændig normalt og alle pileaer der bliver skåret over vil gå igennem det samme, inklusiv de stiklinger du fjerner og planter på ny. Den skal nok kvikke op igen, men det er også et spørgsmål om tid. Det nye rodnet vil være meget fint, så hold den let fugtig indtil du føler den har fået “ordentlig fat” igen, men ikke for meget vand (aldrig for meget vand!)

      Held og lykke med det 🙂

      Reply
  4. Pernille January 15, 2019 at 15:56

    Hej,

    Jeg ved godt dette er et ældre opslag, men jeg håber at jeg alligevel kan få svar!

    Jeg har en meget stor Pilea, med faktisk fire planter i samme store krukke. Den er desværre, efter jeg fik den, begyndt at blive meget bar forneden – så jeg overvejer kraftigt at dele den i to som i jeres guide. Mit spørgsmål er, om det er ligemeget hvorvidt man gør det sommer eller vinter? Eller om det ville være smartest at gøre det om foråret/sommeren?

    Hvis jeg helst skal vente til sommer, vil det så i mellemtiden være smart at sætte den over i en endnu større krukke med ny jord?

    Håbefulde hilsner

    Reply
    1. admin January 16, 2019 at 20:06

      Jeg ville give planten den helt store tur til foråret (marts/april) hvor solen har noget mere magt!

      Held og lykke 😉

      mvh
      have-siden.dk

      Reply
  5. Marianne August 17, 2018 at 08:15

    Hvordan gik det så med de pilea blade du satte i vand.

    Reply
  6. Emma Poulsen May 3, 2018 at 15:22

    Kære Havesiden

    Jeg har en lille Pileaplante, som kommer fra en stikling fra en veninde. Den har haft det rigtig godt, lige indtil at jeg begyndte at bruge substral til den….. Jeg tror måske jeg har givet den for meget for nu falder alle bladende af og den er slap og brun.
    Jeg har omplanet den, hvad kan jeg ellers gøre for at redde den?

    Emma

    Reply
    1. Haveaspiranten May 3, 2018 at 19:32

      Hej Emma,
      Der er nok ikke meget andet du kan gøre nu hvor du har givet den ny jord. Planter der lige er sat i ny og frisk jord har typisk ikke brug for gødning, da der er tilstrækkeligt med mineraler og næring i jorden. På samme måde bruger man også så/priklejord (indeholder færre tilsatte mineraler) til at så planter fra frø, for at beskytte spirerne.

      Med det sagt, så giv planten tid – Pileaen er stærk, så lur mig om den ikke vil vende tilbage når den lige har kommet sig oven på chokket. 🙂

      Reply
  7. Camilla Pedersen November 15, 2017 at 13:14

    Hej!
    Jeg delte min triste og slat pilea i to i start juli efter at have læst dette indlæg.

    Stammen voksede fint og imponerede både mig og veninder. Nu er stammen dog stoppet med at vokse og det er kun tre store rodskud der vokser. Der er masser af stiklinger på stammen men ikke på toppen og den ser stadig lidt bar ud. – Den ligner mest jeres billede 49 dage efter.
    Den står i potte hvor vand kan løbe fra og med leca kugler i bunden.
    Dog skal jeg have flyttet den fra radiator, og så overvejer jeg at fjerne de tre store rodskud. Hvad kan I anbefale? Stammen er måske 4 år gammel, dog forholdsvis lille..

    Toppen fjernede jeg blade på og sætte i jord. Absolut intet er sket med den og jeg er ved at være træt at at kigge på en flad top (den har mange blade, men stammen var ikke høj nok til at toppen fik højden med sig) – hvad har I af råd til denne?
    Tjekker i dag for rodnet, og prøver at omplante den så den kommer højere “op”.

    Reply
    1. Haveaspiranten November 17, 2017 at 22:04

      Hej Camilla

      Så snart du har skåret pileaen over i to, vil stammen ikke vokse i højden – men den vil vokse videre fra nye skud. Det vil sige at den vækst du får på den vil være på stammen eller via rodskud – men den bliver altså ikke højere på selve stammen. Giv den mere tid, og nye skud fra stammen vil skjule den blottede top med ny vækst.

      Selve toppen skal du tænke på har haft intet rodnet, det skal den først etablere – og det kan altså godt tage tid. Særligt når der er tale om en stump der har blade at holde i live. Jeg ville give den mere tid før den får en dødsdom.

      Og hertil skal det generelt siges, at væksten bremser op i vintermånederne – så det kombineret med det nye rodnet vil nok gøre, at du ikke vil se stor udvikling før foråret og mere dagslys kommer. 🙂

      Alt held og lykke med det!

      Reply
  8. susanne kjeldsen October 5, 2017 at 16:23

    Hvorfor er min pilea mat og slap i bladene, den står lyst og bliver flittigt vendt hver anden dag ?
    Men den begynder at se lidt lysegrøn ud, og bladene hænger for meget.
    For meget vand ? for lidt ?
    VH Sanne

    Reply
    1. Haveaspiranten October 15, 2017 at 10:34

      Hej Susanne

      Når Pileaen bliver gullig og mat/slap i bladene er det typisk fordi du enten får vandet for meget eller for lidt. Undgå sjatvandinger og giv den en god gennemvanding efter en let udtørring.

      Reply
  9. Frida September 10, 2017 at 13:27

    Hej 🙂
    Jeg har fundet vej herind via jeres Instagram 🙂
    Jeg har lige et spørgsmål inden, jeg selv begynder med den helt store operation på min store pilea:
    Hvor meget vander du de to nye planter, når de er sat i ny jord?

    Reply
  10. Sidsel May 20, 2017 at 13:41

    Hej! Tak for en masse gode råd 🙂 De blade du satte i vand, hvad kom der ud af dem…?

    Reply
    1. admin May 20, 2017 at 16:15

      Hej Sidsel,

      Blade blev kort efter stukket i jord i potter. Adskillige måneder senere hev jeg dem forsigtigt op af potter igen bare for at se om der skete noget. Rigtigt mange af bladene havde faktisk dannet et fint rodnet – men inspektionen var fatal for de fleste (de fine rødder blev revet af / kraftigt beskadiget).
      I den periode var vi ved at drukne i Pilea – så det endte med at de blev smidt ud for at give plads til mere lovende planter.

      mvh

      have-siden.dk

      Reply
  11. Siri January 14, 2017 at 18:23

    Hej!

    Jeg har lige adopteret en pilea fra min kusine, som er i noget sørgelig stand. Den har stået under en hylde, så er vokset lidt sidelæns, og har ingen plade på et langt stykke af stammen. Den sætter stiklinger, så den har det vist fint, men ser bare ret trist ud. Jeg overvejer derfor at dele den i to som foreslået ovenfor. Jeg er dog i tvivl om den nederste del af plantens overlevelsesmuligheder hvis man deler den så den kun er stamme og slet ingen blade har. Skal den ikke have nået grønt for at kunne leve?

    Reply
    1. admin January 14, 2017 at 21:13

      Hej Siri,

      Den behøver ikke have blade for at operationen skal lykkes (men det er uden tvivl en fordel hvis den har). Der er så meget energi i stamme og rodnet at den er i stand til at sætte nye skud. Det tager kun få dage – så er den igang … og hvis der er lys nok vil det sandsynligvis lykkes. Hvis den endvidere har stiklinger vil de jo også hjælpe til med væksten (lad dem endelig sidde en tid efter operationen).
      Måske skal du vente med operationen til dagene bliver lidt længere – Pilea er glad for lys!
      Pas på ikke at lave snittet for højt oppe på stammen. Den kan godt blive noget tung i toppen at se på, fordi den gerne vil sætte nye stammer i toppen.
      Skulle det mod forventning ikke lykkes at få gang i den nederste del, har du jo stadig stiklinger og toppen at glæde dig over 😉

      Held og lykke.

      mvh
      have-siden.dk

      Reply
  12. Nina P July 31, 2016 at 15:28

    Jeg blev meget inspireret til at prøve det samme på en ellers lidt trist Pilea og jeg er optimistisk!
    Der er gået ti dage siden jeg delte planten og bunden er begyndt at vise bittet-små stiklinger rundt om på stammen.
    Dog mistænker jeg, at der er små orme i jorden på toppen. Den har været meget fugtig og jeg har været lidt nervøs for dette – men jorden plejer jo at skulle være godt fugtig når man sætte stiklinger (??).
    Hvad kan jeg gøre for at slå de små orme ihjel, uden at skulle have hele planten op og evt. forstyrre processen med de voksende rødder (som jeg satser på er igang)! 🙂

    Reply
    1. Have aspiranten July 31, 2016 at 16:06

      Hej Nina

      Godt at høre at noget af det i det mindste er en succes 😉
      Min umiddelbare tanke er, at du måske har sørgemyg. De starter som små larver i jorden, og udvikler sig dernæst til (meget) små sorte fluer der kredser rundt om planterne. Har du lagt mærke til om der er nogle sorte fluer omkring? I så fald kan jeg anbefale at holde igen med vandingen, og sætte insektplader op (http://have-siden.dk/bekaemp-sorgemyg-med-fluestrips/).

      Reply
  13. P July 17, 2016 at 10:35

    Puha, det er med ondt i hjertet,jeg skriver om min baby aka pilea.

    Jeg fulgte jeres råd, og det har slet ikke hjulpet. Jeg gjorde det for 10 dage siden, og der sker ingenting. Øv.

    Selve stilken var helt bar, og planten havde kun blade i toppen.

    Tror jeg må ud og investere i en ny 🙂

    Reply
    1. Have aspiranten July 17, 2016 at 11:53

      Det kan være du skal give det en my mere end bare 10 dage før du kasserer planten. 🙂

      Reply

Leave A Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *