Beskæring af høje buske og træer

Kære læser,

Jeg har brug for din hjælp / erfaring vedr. klipning af ‘ting og sager’ i de højere luftlag.

Som du kan se på billedet handler det her og nu om en 3-4 meter høj kirsebærlaurbær. Den er endvidere 2-3 meter bred. Jeg er i gang med at klippe den med en almindelig grensaks – og det går i princippet fint med at klippe de enkelte grene af, men der er nogle ting der generer mig:

  1. Grene midt inde i busken er svære at nå
  2. Når man står oppe på stigen og er ‘begravet i grene’, er det vanskeligt at se hvilke grene der ‘skriger på at blive klippet’ – og hvor de skal klippes. Man har et meget bedre overblik hvis man står nede på jorden og kigger op.
  3. Det er noget biks at stå på en lang stige

Jeg savner et værktøj med et laaaaangt skaft så jeg i ro og mag kan stå nede på jorden og klare opgaven.

Det skal siges at jeg har en indgroet aversion mod værktøj som kan forlænges – det er ofte noget billigt ‘dingleværk’ som bliver kasseret efter kort tids brug – men i denne situation er jeg måske parat til at give mig … bare det ikke er alt for ‘dinglevornt’ 😉

Inden for en overskuelig fremtid har jeg samme behov i forbindelse med klipning / beskæring af kronen på en kugleahorn.

Har du kendskab til et supergodt værktøj til opgaver som disse vil jeg sætte stor pris på at høre om det – så læg gerne en kommentar!

På forhånd tak for hjælpen.

Og sådan endte den historie …

En stor (og desværre meget forsinket) tak til Zander for input til min forespørgsel!!

Jeg har ikke (endnu) fulgt dit råd – men det kan meget vel være jeg gør det i nær fremtid.

Mit akutte problem med den store kirsebærlaurbær er nu løst simpelthen ved at grave busken op!

Jeps – det var en noget dramatisk løsning, men jeg blev så træt af den busk bare bredte sig i en uendelighed – til sidst optog den lige så meget plads som et mindre drivhus.

Busken var lidt speciel fordi:

I forbindelse med udgravning til en indkørsel blev der kørt en hel del jord op i det område hvor busken stod. Busken blev belemret med 1/2 – 1/1 meter jord op omkring stammerne – og det havde den det helt fint med. Det virkede som om stammer lynhurtigt blev konverteret til rødder, og den begyndte ret hurtigt at sætte nye skud op fra jorden i stadig større afstand fra plantens center. Reelt var der over flere år dannet en mindre skov som gjorde den endnu mere besværlig at holde nede.

Som skrevet oprindeligt skal jeg snart til at beskære mine kugleahorn, og så skal jeg nok opdatere indlægget.

3 kommentarer til “Beskæring af høje buske og træer”

  1. Hvis det stod til mig skulle jeg bruge automatisk værktøj hver gang jeg klipper store buske. For mig er det det hurtigste og det giver lige så fine resultater som værktøj uden motor. Dog er det hurtigere og du kan få forlængere til dine klippere.

    Håber det kan bruges. Fedt oplæg!

  2. Elisabeth Boelsmand

    Jeg har haft 2 lignende buske der fuldstændigt tog magten over alt andet . De gror ret godt i lerjord. Op til 1 1/2 m tilvækst årligt af nyklippede grene. Forsøgte at fjerne store grene fra bunden som kun udløste masiv væks overalt . Efter nogle år blev de gravet op . Mod nabo et par lignende buske som fugle nok har sået i hækken. De når i løbet af en sæson stor tilvækst og er ustyrlige også i bredden.Blomster meget smukke men bærrene spreder fuglene med masser af nye planter rundt omkring.
    Enkeltstående busk eller hæk ser ikke pæne ud når klippet med hæksaks. Bladene fylder meget , bøvlede at få gennem stor have kompostkværn og da de er så voksede tager de år om at kompostere. Men det kan ikke afvises trods arbejdskrævende at de er flotte grønne hele året og smuk farve om vinteren.

  3. Hej.
    Jeg plejer og bruge en stanghækkeklipper, når jeg er ude ved kunder. Med høje hække.
    Men ved beskæring, tror jeg Fiskars/Wolf garten laver nogle okay grensakse, som kan forlænges. Prøv og tag i din lokale maskincenter/Havemaskin handler. Hvor de har nogle medarbejdere, som ved hvad de snakker om. Som kan finde lige det værktøj som du mangler.
    Mvh Zander

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top