Dyrkning af Butternutsquash

Butternutsquash, også kaldet Moskusgræskar eller  Cucurbita moschata, er blevet en vældig populær græskar-sort – i de senere år også her hjemme. Den har form som en pære, farve som hæfteplaster og er meget velsmagende (med en smag der minder om nødder). Endvidere kan man både stege, bage, grille og koge kødet – der er utallige anvendelses muligheder.

Butternut-squash1

Den er ikke så nem at dyrke her i landet, idet den kræver en lang varm vækstsæson. Sol, varme og læ er hvad den kan lide. De varslede klimaforandringer vil måske gøre det mere gunstigt at dyrke netop butternutsquash.

Man kan købe frøene hos f.eks. Albinus frø, som har en særdeles fin og omfattende beskrivelse af frugten og vejledning omkring dyrkning.

Endvidere ser det ud til at der findes flere varianter af butternutsquash. Cucurbita moschata Hunter F1 er en helt ny sort, forædlet til et mere køligt klima. Frugter modner 4 uger tidligere end andre Butternut sorter. Efter høst kan frugten holde sig i op til 6-8 måneder ved korrekt opbevaring. Planten producerer 6-7 frugter á ca. 1 kg..

I Bauhaus faldt jeg i dag (Feb. 2014)  over et display med frø fra Weibulls : Cucurbita Pepo / Butternut Harrier F1. Denne sort har jeg tænkt mig at prøve i den kommende sommer i et af vores højbede. Den skulle give frugter relativt tidligt på året og de enkelte frugter vejer ca. 800 gram. Bemærk at det er en F1 – dvs. første generation af en krydsning mellem 2 kendte / rene sorter. Frøene fra disse frugter har ukendte egenskaber, hvorfor man ikke rigtigt kan bruge frøene til noget (bortset fra de kan spises) – men man kan jo altid prøve at så dem … 😉

 

Dyrkning af butternutsquash

Nogle af de vigtige informationer omkring dyrkning er (Check altid information på frøposen. Intet er statisk – heller ikke plantefrø):

  • Drivhus eller udestue er det optimale sted at dyrke butternutsquash, men en varm sydvendt væg med læ kan være ok
  • Frugterne kræver 3 mdr. for fuld udvikling
  • Planten kræver god plads
  • Sås indendørs i Marts måned (kræver masser af lys). Alternativt vent til April.
  • Må først plantes ud når temperaturen konstant er over 10 grader.
  • Hvis udplantning på friland, anbefales afdækning med fiberdug de første uger.
  • Jord skal være varm og næringsrig.
  • Det anbefales at planter får et ‘klatrestativ’ så frugterne ikke ligger på jorden i deres vækstperiode (3 mdr.).
  • Når frugtskal er hård og stænglen minder om kork er frugten moden
  • Frugter skal plukkes inden frosten sætter ind
  • Evt. kan frugter modne færdig indendørs ved temp. på 20-25 grader

Her er et par links til nogle sider hvor du kan blive klog på andres erfaringer:

Havenyt / Dorthe Kyllingsbæk

Mine første spæde forsøg med at så Butternut Squash

Jeg købte et brev frø i Bauhaus i Februar måned, og var da helt vild efter at få dem sået – men det var stadig mørkt og trist vejr, så jeg besindede mig. Alle kloge og erfarne hoveder siger at man skal så dem sidst i Marts.

Butternut Squash, frøpose
Butternut Squash, frøpose

Imidlertid blev jeg grebet af forårsstemning allerede i slutningen af Februar måned – på en Søndag hvor solen skinnede rigtigt flot. Jeg besluttede mig for at prøve at putte dem i jorden. De blev placeret i vindueskarmen i et sydvendt vindue i stuen i sådan en lille mini-drivhus i plast. Jeg er altså ca. en måned for tidligt ude !

Her er log over hvordan det gik / går:

  • D. 28/2: Det første kuld blev sået
  • D. 6/3: Den første plante bryder igennem
  • D. 7/3:  3 planter er brudt igennem – og de er ca 4-5 cm. høje !
  • D. 14/3 De vokser helt vildt. Jeg installerer en LED vækstlampe for at se om kunstigt lys kan bremse den ‘ranglede’ udvikling.
  • D. 19/3: Planter om i større potter og flytter planter til køligere omgivelser med LED vækstlampe
Butternut Squash, ca. 3 uger gamle
Butternut Squash, ca. 3 uger gamle

Jeg har en fjern erfaring med pyntegræskar, og husker dem som noget der kravler hen over jorden – og med de frugter disse planter på sigt skal bære, kan det vel ikke være anderledes. Jeg ved ikke om planter her efter 3 uger er mere ranglede end normalt, men uanset hvad vil jeg tro at de snart lægger sig ned og begynder at brede sig vandret i stedet for lodret … og hvad gør jeg så ?.

Butternut Squash under LED vækstlampe
Butternut Squash under LED vækstlampe

Det vil være lidt af et scoop hvis planter, når det bliver tid at flytte dem udendørs, er en hel måned foran ‘alle de andre’. Jeg frygter dog lidt at jeg, når det er tid til udplantning, står med nogle planter der har bredt sig over flere kvadratmeter og er helt ‘umulige’ at flytte – spændende spændende …. 😉

Edit: Det gik som jeg frygtede, og måske værre endnu: Planter voksede sig store og fine, og jeg var nødt til at flytte dem ned på gulvet fordi de bredte sig voldsomt. Senere blev de plantet ud i højbede i haven … og så blev det hele ødelagt af en katastrofal sommer 2015. Begynderfejl (jeg var for tidlig på den) efterfulgt af uheld (dårligt vejr).

 Behandling af butternutsquash frugter

Frugten kan skrælles med en almindelig kartoffelskræller og det gyldne kød har utallige anvendelsesmuligheder – f.eks. suppe. Frugten kan tørres indendørs i 10-20 dage ved en temp. på 20-25 grader, og kan herefter gemmes i månedsvis ved en temperatur på 10-15 grader. Det er lidt mærkeligt den forsvinder fra forretningerne ret hurtigt efter Halloween, når den nu kan holde sig så længe.

Mine erfaringer med dyrkning af butternutsquash i højbed  i 2015

D. 29/4 2015: Den første plante er sat ud i højbed

 

 

3 kommentarer til “Dyrkning af Butternutsquash”

  1. Jeg har sået butternut squash på friland ca. maj. Efter ca en måned kom planterne op. Fra juli måned vokser de helt vildt og masser af blomster. Men indtil nu desværre kun 3 butternut squash. Hvad kan det skyldes?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top