Planter er taknemmelige, de har ikke brug for dyre potter i terracotta eller fra særlige designere. Er der plads, lys og hul i bunden så vandet kan sive ud, så vokser de.
Det betyder også, at du kan finde en hel del alternative og billige potteløsninger, hvis du vil være god ved miljøet og spare penge. Du skal dog muligvis gå lidt på kompromis med designet, eller til at være kreativ 😉
Et hav af muligheder for billige potter
Det er næsten kun kreativiteten der sætter grænser for, hvad du kan dyrke planter i, og mange af mine egne kreative løsninger er kommet ud af mangel på potter da jeg skulle bruge dem.
Hvor store potterne skal være afhænger naturligvis af om du vil bruge dem til forspiring, eller til at dyrke planterne i en sæson.
Her er nogle af de hverdags-objekter jeg selv har brugt til at dyrke frø og planter i:
- Mælkekartoner
- Bedrollers
- Plastikspande
- Frugt-emballage
- Plastikemballage fra f.eks. kartoffelsalat
- Trækasse
- Plastikkasser






Andre genbrugsmaterialer
De ting jeg selv har prøvet af som alternative potter er, naturligvis, langt fra alt man kan bruge. Her er nogle af de andre kreative forslag til hvad du kan forspire og dyrke planter i.
- Toiletruller
- Plastikflasker
- Avispapir
- Yoghurtbøtter
- Æggeskaller
- Æggebakker
- Gummistøvler
- Dæk
- Konservesdåser
- Glas, skåle, kopper osv.
- Ubrugte tagrenderør
- Paller






Har du andre gode tips til hverdagsgenstande der er oplagt at dyrke planter i? Så tøv ikke med at smide en kommentar herunder. 🙂