Voksen Pilea & LED vækstlys

Parallelt med en test af hvilken effekt en LED vækstlampe  har på baby Pilea, har vi over en periode på godt 100 dage (mørke vinter dage!) kørt en test med  ‘voksen’ Pilea og LED vækstlys.

Vi købte 3 ‘helt ens’ Pilea planter hos den lokale Pilea pusher og placerede dem i hver sit miljø d. 5/10 2015:

  1. I et gavl vindue som vender mod Øst.
  2. I ‘skyggen’ i samme værelse som LED vækstlampe
  3. Direkte under LED vækstampe (ca. 120 cm. fra LED vækstlampe).

LED vækstlampe er en APOLLO VÆKSTLAMPE på 140W (Læs evt. mere her), og den har i hele perioden været tændt 8 timer pr. dag (4 perioder a´2 timer). I de første 82 dage kun med blåt lys tændt – og herefter både rødt og blåt lys. Det røde lys skulle angiveligt være specielt nyttigt når planter blomstrer – og det blev pludselig aktuelt for andre planter i rummet.

Vi har løbende taget stiklinger fra de 3 planter.

Ligesom ved forsøg med baby Pilea viste LED vækstlys sig at have en voldsom betydning på plantens vækst!. Se billeder nedenfor og døm selv.

Vi bider mærke i …

Der er ikke så meget at sige til selve testen – billeder taler vist for sig selv – men udover det helt åbenlyse har vi gjort nogle observationer/erfaringer, som er værd at bide mærke i:

  1. Det er vores indtryk at alle planter (Pilea og andre planter i nærheden af LED vækstlys) fik mere fart i væksten efter det røde vækstlys blev tændt
  2. LED-planten har en ranglet vækst, som ikke er specielt køn (ikke harmonisk) – men den har fart på!
  3. LED-planten sætter ekstremt mange stiklinger ud fra stammen. Vi har aldrig set noget lignende før (Se billede sidst i indlægget). Er det pga. LED vækstlys?
  4. På dag 118 er den kønneste / mest harmoniske plante faktisk den som har stået i ‘skygge’ i samme værelse som LED vækstlampe. Det må næsten være de lysstråler som er helt ude i periferien af / reflektioner fra LED lys som den har kunnet lide. Vi har en del Pilea rundt omkring i huset – og lige præcist den plante er faktisk den smukkeste af dem alle sammen: Farve på blade er dejlig mørkegrøn, bladstilke ‘hænger’ ikke nævneværdigt og stilke / blade sidder fint fordelt på stammen.
  5. Planten i Øst vindue ser mere og mere træt ud. Vi ser noget der minder om det på en del Pilea her i huset.
    • Det er dog lidt sært med den plante: Bladene virker kraftige som karton, smukt mørkegrønne og de kan sagtens bestå 10-krone-testen (min selv-opfundne test) – så jeg tror ikke den er døende. Et par andre planter som også hænger, kan overhovedet ikke bestå den test – deres blade føles som en fugtig karklud og kan knap nok holde sig selv i en vandret position. Jeg tror at det er varme fra en radiator der ‘driller’.
    • Pilea Peperomioides og 20 kr. test (2 * 7 gram)
      Denne Pilea Peperomioides (LED planten) består eksamen med glans: Dobbelt belastning med 2 stk. 10-kroner  (2 * 7 gram).

       

Nye spørgsmål trænger sig på!

  1. Alle som skriver om Pilea, siger at den ikke kan lide direkte sol. Kan det virkelig passe, når den nu ser ud til at stortrives tæt på kraftigt vækstlys?. Vi skal have en plante ud at stå i haven til sommer og se hvordan det går.
  2. Nu hvor test er afsluttet, har vi i dag (31/1 2016) justeret timeren på lampe, så den lyser fast hver dag fra kl. 06 til 20 (Aht. Chili). Hvordan vil Pilea klare det?. Vi starter forsigtigt med nogle få stiklinger, men vil sørge for at LED-planten stadig får masser af vækstlys. Det bliver spændende at følge!
  3. Hvilken betydning vil de ekstremt mange stiklinger, som vokser ud fra stammen have på plantens udseende på sigt? (vi lader dem sidde og ser hvad der sker … måske bliver det en rigtig beauty 😉
  4. Når man ser billeder af ældre Pilea planter har de ofte en forholdsvist lang og helt bar stamme – og ovenover, det der ligner en normal Pilea. LED-planten ser ikke ud til at smide blade i nævneværdig grad. Er det fordi planten stortrives eller er det bare fordi blade endnu ikke er så gamle?

 

På billeder nedenfor er det plante fra Østvendt gavlvindue der er til venstre. Plante i midten er ‘skygge plante’ og plante til højre står direkte under LED vækstlys. Undervejs blev det nødvendigt at potte planter om (større potter).

Day_006_2015_10_11
Pilea planter dag 6 (11/10 2015)
Day_040_2015_11_14
Pilea planter dag 40
Day_055_2015_11_29
Pilea planter dag 55
Day_068_2015_12_12
Pilea planter dag 68

[su_note note_color=”#ccf7d2″ text_color=”#141715″ radius=”9″]Dag 82 blev begge LED-farver tændt[/su_note]

Day_096_2016_01_09
Pilea planter dag 96
Day_118_2016_01_31_Compare
Pilea planter dag 118 (31/1 2016)

Se her hvorledes stammen på LED planten ser ud – og sammenlign evt. med din egen voksne plante hvis du har en (Vi vil gætte på at stammen på din plante er brun stort set hele vejen fra bund til top) :

Day_118_2016_01_31_LED_Planten
Pilea LED-plante dag 118

Og check lige de stiklinger den har sat:

Day_118_2016_01_31_stem_cuttings
Pilea LED plante med stiklinger dag 118
Day_118_2016_01_31_stem_cuttings2
Pilea LED plante med stiklinger dag 118

Og således ser LED plante ud d. 1/7 2017:

Stor Pilea. 60 cm høj, 80 cm bred i 10L potte
Stor Pilea. 60 cm høj (80 cm. med potte), 80 cm bred i 15L potte

Det er ikke så fedt at have sine stueplanter stående i et ‘laboratorie’ i månedsvis 😉

Vi elsker alle at have grønne planter omkring os – specielt i vintertiden, men der er ikke meget fest ved at have dem stående under en støjende lampe med et irriterende lys i månedsvis. På den anden side er det også trist at se alle de planter som ‘hænger’ og ser syge ud i vinterperioden. Man kunne evt. indføre et rotationsprincip så planter på skift får en periode under LED vækstlys. Det ville Pilea (og sikkert mange andre) have godt af.

LED planten vil i et eller andet omfang – indtil videre – fortsat være placeret i rum med LED vækstlys, og vi vil opdatere siden med nye billeder når/hvis der er nyt 😉

9 kommentarer til “Voksen Pilea & LED vækstlys”

  1. Grethe Christensen

    Hej jeg har flere Pileaer, de har sat mange aflæggere ud, som jeg har delt ud til veninder, deres blomster stortrives med store flotte flade grønne blade, mine planter derimod taber bladene, og de der er tilbage bliver ikke flade de runder hele vejen rundt.
    Laver jeg en aflægger til mig selv, varer det ikke længe, før bladene begynder at runde, de bliver slet ikke store og flotte, som de normalt skal være.
    Jeg har brugt rigtig plantejord, når jeg kikker på bladene, er der mikroskopiske små huller, Jan det være lus? Jeg passer dem godt, hvorfor ????

    1. Haveaspiranten

      Hej Grethe,

      Det er helt normalt at bladene ikke er helt flade. De eneste steder vi rigtig ser det, er når de kommer fra planteskoler af. Vores bedste bud er at det er kombination af lys, temperatur og vand der afgør det (eftersom planteskoler mere eller mindre er de eneste der kan kontrollere alle faktorer). Hvis mange blade falder af vil vi anbefale at du prøver at skrue ned for hvor meget/ofte du vander den. Overvanding er det største problem med pileaerne.

    1. Det afhænger meget af indendørsklimaet, men lige for tiden hvor luften er tør og der er skruet op for varmeelementerne vil vi nok sige en gang om ugen eller hver anden uge. Gennemvand den gerne i stedet for at sjatvande lidt i ny og næ.

  2. Ang. blomster og frø Min veninde har fortalt mig,at når de smider frø,kan man høre et smæld. Jeg glæder mig til at høre smælde.
    Har mange og mine stiklinger i vækst,bruger jeg som værtinde-gave. Det er de altid glade for.

  3. Min pæneste pilea, står i fuld sollys foran et stort vindues parti. Jeg var ikke klar over de ikke var glase for direkte sollys. Den har lysegrønneblade, men er voksen og flot med blade på hele stammen og får fint med babyer

    1. Have aspiranten

      Hvis det ligner den trives, så gør den det nok. 🙂 Et stort vindue med masser af naturligt lys er intet problem, det er først hvis solen står og bager hele dagen den kan mistrives – hvilket jo også primært er i sommerperioden.

  4. maya houmann hansen

    Købte en Pilea idag – uden helt at vide, hvad det var for en plante. Sappede rundt på nettet, og fandt denne blog. TAK TAK TAK. Det har været en fornøjelse at læse, og jeg følger mig næsten som Pilea-ekspert. Nu glæder jeg mig til at se min gro, at tage stiklinge (jeg hører til de håbløse, der tager stiklinge af ALT – har potter stående alle steder – og aner ikke, hvorfor jeg skal have flere planter, men det må jo ligge i generne ? LOL

    Hilsen
    maya

    1. Have aspiranten

      Hej Maya

      Dejligt at høre du kunne bruge alt informationen, jeg er sikker på du nok skal få stor succes med din Pilea(er) 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top