Flotte urtepotteskjulere & tips til at vælge de rette

Er man som jeg vild med at holde stueplanter, så er der (næsten) ingen vej uden om urtepotteskjulere – i hvert fald ikke hvis man foretrækker at holde vand og jord væk fra gulvet. 😉

I takt med stueplanternes popularitet er steget helt gevaldigt så er flere af de store boligbrands begyndt at producere potteskjulere i et væk. Skjulerne kommer i en lang række forskellige materialer som beton, bildæk, zink, kobber og ler samt i størrelser og former til enhver smag. Firkantet, rund, høj, lav? No problem, du kan finde det meste.

Jeg har efterhånden mødt og snakket med rigtig mange mennesker i forbindelse med mine Pilea-salg, og her har det været tydeligt at mange glemmer hvad det er potteskjulerens formål er, og kun tænker på udseendet. Men det er altså ikke helt ligegyldigt hvilket materiale du vælger og hvordan du kommer planterne ned i dem.

I dette indlæg får du derfor et par gode råd med på vejen når det kommer til at vælge den rette skjuler, samt en masse inspiration til nogle af de mest populære urtepotteskjulere på markedet netop nu.

 

Gode tips til urtepotteskjulere

Når du køber en blomst eller plante kommer den som oftest i en plastikpotte. Den plastikpotte vil jeg altid anbefale at du beholder planten i (eller potter den om i en større hvis det er nødvendigt), i stedet for at komme jord og planten direkte ned i en urtepotteskjuler. Det eneste tidspunkt hvor man kan gøre det på er, hvis der er et hul i bunden af skjuleren. Hvorfor? Så vandet kan løbe fra.

Uanset hvor grønne fingre man har kan det være enormt svært at vurdere om en plante skal have mere vand, eller om den i forvejen er våd i bunden hvor rødderne er. Står rødderne i vand vil de rådne og din plante vil dø. Derudover er det også svært at vurdere hvornår din plante trænger til at blive pottet om, hvis du ikke kan se rodnettet i bunden, som du kan hvis du har den i en plastikpotte der kan tages op. Jeg har flere gange mødt folk der slet ikke har overvejet at vandet skal kunne løbe fra, og derfor med stor undren har set deres planter dø gang på gang. Men det er simpelt, vand i kælderen er hverken godt for en plante eller et hus – så vær obs på det!

lerpotte

  • Sørg for at hælde overskydende vand ud af skjuleren efter vanding.
  • Tænk over størrelsen og formen: Passer den til plastikpotten din plante står i? Nogle gange har skjulerne en fjollet form der gør det svært at få planterne op, når først de er kommet ned, eller de spidser til i bunden så de mest gængse plastikpotter ikke passer i.
  • Lerpotter er meget populære netop nu, og når du kommer en plante direkte ned i en lerpotte skal du bare være obs på, at ler suger fugten til sig så jordet i potten hurtigere tørrer ud.
  • Husk at tage planterne op af urtepotteskjuleren i ny og næ og se om den trænger til at blive pottet om (så vil rødderne stikke ud af bunden på plastikpotten).
  • Husk at rengøre urtepotteskjulere efter brug hvis planten du havde i har haft utøj, da det ellers kan overføres til den næste.

 

 

Butikker der sælger urtepotteskjulere

Er udseendet af urtepotteskjuleren ikke alfa omega for dig, så kan du med sikkerhed altid finde et udvalg i supermarkeder som Føtex, Bilka og Kvickly. Særligt i forår og sommermånederne bliver udvalget lidt mere interessant.

I bolighuse som Ilva og Ikea kan du ligeledes altid finde dekorative potter til gode priser, og en tur i Silvan og Bauhaus vil ligeledes bringe et mindre udvalg af potter (dog mere henvendt til havesegmentet end indendørs decor).

Er man til designer-urtepotteskjulere eller bare nogle der er lidt mere fancy, ja så kan det godt betale sig at kigge på nettet i nogle af de forskellige bolig/livsstil webshops – se med herunder.

 

Kähler

kähler botanica urtepotteskjulere

Kähler laver ikke kun vaser, selvom det er det de har været mest kendt for de seneste par år. Med deres nye “BOTANICA” serie har Kähler designet en række forskellige urtepotteskjulere i farver som grå, okkergul og kakigrøn samt atypiske former der gør dem endnu mere interessante at indrette med.

 

Her kan du købe BOTANICA serien fra Kähler

 

 

Bjørn Wiinblad nyfortolket af Rosendahl

Bjørn Wiinblad urtepotteskjuler med ansigt

Har du forelsket dig i de søde urtepotteskjulere med ansigter på? Det forstår vi godt, for de er virkelig dekorative og skiller sig ud fra mængden. Rosendahl har relanceret en serie med Bjørn Wiinblad designs, i en nyfortolket udgave. Ud af det er der bl.a. kommet de flotte urtepotteskjulere som du ser på billedet herover.

 

Her kan du købe Bjørn Wiinblad serien

 

Ferm Living

ferm living urtepotteskjulere

Hands down, jeg er vild med Ferm Living og deres evne til at lave designs der rammer den skandinaviske, minimalistiske stil spot on. Inden for de sidste to års tid har de således designet plantekasser, væghængte urtepotteskjulere, plantestativer og hængende potter på en elegant og stilren måde. Plantekassen er jeg specielt vild med, men har desværre ikke fået erhvervet mig den endnu.

 

Køb Ferm Livings plantekollektioner her

 

House Doctor

house doctor urtepotteskjuler

Hos den familiedrevne virksomhed “House Doctor” finder man også nogle særdeles smukke eksempler på urtepotteskjulere. House Doctors kollektioner får mine tanker hen på den vestjyske natur – på den gode måde vel at mærke, med de simple og gennemførte designs samt nedtonede farver.

 

Her kan du købe House Doctor urtepotteskjulere

 

 

HAY

hay urtepotteskjulere

Det super populære mærke HAY har designet nogle ligeså populære urtepotteskjulere. Udseendesmæssigt er disse skjulere ikke noget ud over det sædvanlige, men de er til gengæld rene og stilistiske som der jo er mange af os der godt kan lide. Med en stedsegrøn stueplante i en af de sorte, grå eller lyse potter ser ganske enkelt lækkert ud – som man fornemmer på billedet herover.

 

Her kan du købe HAY urtepotter

 

Hængende urtepotteskjulere

hængende urtepotteskjulere

Efter stueplanterne blev enormt populære hos bolig- og livsstilsbloggerne er der nærmest gået sport i hvor mange planter man kan presse ind i et rum. Hashtags som “urbanjungleblogger” hitter, og det er i alt sin enkelthed et rum der er forvandlet til en jungle – altså et rum med rigtig mange planter. Stueplanter er ikke længere kun forbeholdt gulvet og vindueskarmene, nu skal de op og hænge i loft, vinduer og hvor end man kan finde plads til dem. En smart måde at få plads til planter på hvis man nu ikke er velsignet med dybe vindueskarme eller meget gulvplads.

Til det formål er der naturligvis blevet designet en masse flotte urtepotteskjulere der kan hænge i kroge og fra loftet. På billedet herover ser du Anne Blacks minimalistiske flowerpot i keramik med lædersnor.

 

Køb hængende urtepotteskjulere her

 

 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*