Sådan gendyrker du salat

Det er de færreste der er klar over, hvor let det er at gendyrke de grøntsager vi spiser på daglig basis. En stump fra en grøntsag kombineret med lidt vand kan give imponerende resultater.

Sådan er det også med salat. For hver gang du køber og spiser et salathoved, kan du placere den afskårede stump i et glas med vand, og se hvordan den vokser ud igen. Det er princippet bag ‘gendyrk’ bølgen, simpelt og pengebesparende.

Der er ingen magiske tricks, og det er ikke sikkert man gendyrker med succes hver gang. At gendyrke grøntsager kan også være en langsommelig proces, så man skal have en god mængde af grøntsager der gendyrkes, for at det skal kunne dække til husbehov. Jeg er der på ingen måde endnu, men for mig er det en glæde at se hvad der kan lade sig gøre, og jeg ser altid frem til at kunne spise noget jeg selv har dyrket.

Læs med herunder og se hvor let det er at gendyrke salat.

 

Følg med i mine gendyrk-projekter på min Instagram @sproutandharvest

 

Forsøg med at gendyrke salat

At gendyrke salat er simpelt, men det er ikke helt ligegyldigt hvordan du bærer dig ad med det. Hvordan salaten vokser ud igen afhænger nemlig af, hvordan du skærer den til at starte med.

Jeg lavede et forsøg med hjertesalat, hvor jeg skar de to salat stumper i forskellige højder. På billedet herunder kan du se, hvordan de hver især vokser ud:

Til venstre er hjertesalaten der havde den største stump på ca. 2 cm. Til højre er hjertesalaten med mindst stump, ca. 0,5 cm. De blev sat i vand med ca. halvanden uges forskel, og det var faktisk den til højre der blev sat i først.

salat-dyrket-igen

Det er tydeligt at se, hvor forskelligt de vokser ud. Den til højre har sat 3 blade i kanten, hvor den til venstre vokser ud som et salathoved fra midten af. Jeg endte med at smide den til højre ud, da der ikke skete mere med de tre blade. Til gengæld vokser den anden ivrigt, og du kan se hvor stor den er blevet her (nu i selskab med to andre stumper):

gendyrk salat

Det er ikke fordi den gendyrkede salat ligner hjertesalat, men det kan være det forandrer sig efterhånden som den vokser. Jeg opdaterer med billeder, når det sker.

regrow salat

Min anbefaling er derfor, at du bør efterlade en god stump hvis du vil gendyrke salat. Det går hurtigere og resultatet bliver markant bedre.

Hvis/når salat stumpen begynder at sætte rødder, kan du overveje at flytte den over i en potte med jord.

 

Vil du se hvilke andre grøntsager du kan gendyrke? Så kig forbi oversigten lige her.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*