Phyllostachys aureosulcata spectabilis

Min nye kæmpe bambus

Indrømmet – det er et helt håbløst navn. Jeg kan hverken huske – eller udtale navnet – men jeg kan huske dens udseende … og den er STOR og FLOT !

Phyllostachys (furebambus) er kendetegnet ved at de har en lodret fure i stænglen. Furens position skifter 180 grader efter hvert ‘knæ’. På denne bambus bytter den grønne stribe og fure plads for hvert knæ. Forunderligt hvad naturen kan finde på 😉

Jeg har fundet den hos Peter Hansen på det vestlige Lolland. Han er mig bekendt en af de få i kongeriget Damark, der har sådan en stående (og sælger af dem). Hvis du er vild med – eller bare interesseret i bambus, der er noget ud over det man kan se i en almindelig have, kan jeg kun opfordre dig til at besøge Peter Hansens Have. Han har mange forskellige bambus stående. Den ene mere imponerende end den anden – og han kan navnene på dem alle sammen !

Man kunne blive fristet til blot at kalde denne bambus en kæmpe bambus – men efter at have besøgt Peter Hansen, har jeg lært at dette er en masse-betegnelse !

Phyllostachys aureosulcata spectabilis
Phyllostachys aureosulcata Spectabilis i Danmark

Jeg har modtaget den i efteråret 2014, så jeg har endnu ikke så meget erfaring med den. Jeg ved imidlertid at den er den type der ‘løber’ (i modsætning til klump) – dvs. den sender løbere ud i dens omgivelser, og skulle angiveligt kunne brede sig voldsomt. For at forhindre dette, regner jeg med / bliver ikke overrasket over, at skulle etablere en barriere i plast omkring den, således at den bliver inde på matriklen (og det er ikke sagt i spøg !).

Se f.eks. hvordan man gør på denne side (Tyskland). Jeg må gøre noget tilsvarende næste år!

Phyllostachys aureosulcata spectabilis
Phyllostachys aureosulcata Spectabilis i Danmark

Jeg glæder mig som et lille barn til at kunne fortælle hvordan den udvikler sig i min have – men jeg forventer ikke den store udvikling de første par år eller 3. Vores Phyllostachys Nigra var flere år om at komme rigtigt i gang.

Phyllostachys aureosulcata spectabilis
Phyllostachys aureosulcata Spectabilis i Danmark

Den var 2,5 meter høj da jeg fik den hjem – og da var den blevet klippet i toppen af hensyn til transport. Enormt spændende hvor høj den kan blive !

Kig forbi igen i løbet af sommeren 2015 – så har jeg forhåbenligt lidt nyt at fortælle.

250 cm. Phyllostachys aureosulcata spectabilis
250 cm. Phyllostachys aureosulcata spectabilis i Danmark

Der findes en meget fin beskrivelse af ‘furebambus’ her:  http://www.dendrologi.dk/Phyllostachys.htm

Phyllostachys aureosulcata spectabilis
Phyllostachys aureosulcata spectabilis i Danmark

Her i maj måned opdagede jeg til min store overraskelse at der var 2 nye skud på vej. Fedt – nu har jeg noget at måle på hver dag 😉

De første 2 skud (maj 2015)
De første 2 skud (maj 2015)

Den fik kun disse 2 skud i 2015 – de blev knap 1 meter høje.

Phyllostachys aureosulcata Spectabilis - den karakteristiske gule/grønne farve er væk i en overgang
Phyllostachys aureosulcata Spectabilis – den karakteristiske gule/grønne farve er væk i en overgang

Den 6/5 2016 dukkede der endnu et skud op. Væsentligt kraftigere end dem fra 2015 (Dette skud endte med at blive ca. 2 meter højt):

Phyllostachys aureosulcata spectabilis. Nyt skud, ca. 3 dage gammel
Phyllostachys aureosulcata spectabilis. Nyt skud, ca. 3 dage gammel

D. 9 april 2017: Til min store overraskelse har den allerede barslet med et 25 cm. højt nyt skud. Det er en hel måned tidligere end sidste år. Der er muligvis 6 skud mere på vej (jeg er i tvivl om det er gamle skud der gik i stå sidste efterår) – men de virker meget faste og friske – så mon ikke det er ny vækst?.

D. 25 april 2017: Der er 11 skud på vej. Den ‘enlige svale’ fra 9. april er knækket (Kat?). Alle 11 skud sidder meget tæt på moder planten.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*