Hjemmelavet chilidip opskrift

Når nu man har anskaffet sig en hulens masse chiliplanter (se oversigten over hvilke chilier vi dyrker i år), så bliver man også nødt til at finde på noget at bruge frugterne til, når de på et tidspunkt begynder at modnes i hobetal.

Jeg har derfor flittigt researchet chiliopskrifter rundt omkring på nettet, og vil efterhånden som sæsonen skrider frem teste dem af og dele dem her på siden. Der er jo en del af give sig i kast med, lige fra Sambal oelek til syltet chili, chiliolie, chilisauce, chili chutney osv. Det bliver en spændende sæson, og forhåbentlig også en velsmagende en! Ligger du inde med en (eller flere) gode opskrifter må du også endelig dele dem i kommentarfeltet herunder, eller sende os en mail her.

 

Fleksibel Chilidip

Den første chiliopskrift jeg har givet mig i kast med er hjemmelavet chilidip. Det er en meget simpel opskrift der kan tilpasses efter ønsker og behov, og Scoville-styrken er man også helt selv herre over da du jo naturligvis kan vælge den chilisort du foretrækker, og dermed hvor mild eller stærk din chilidip skal være. Min blev alt for mild i forhold til hvad jeg foretrækker, så jeg måtte pifte den op med chilipulver, da jeg ikke havde stærkere chilier på lager – jeg må prøve opskriften igen når årets høst begynder at melde sig.

Chilidippen blev denne gang serveret til økologisk flank steak med rodfrugtfritter og guacamole, som ses herunder. Smagen er måske en anelse mere i retningen af tomat end jeg ønsker, så jeg kommer til at eksperimentere med flere chilidip opskrifter i løbet af sæsonen. Men denne opskrift er i hvert fald nem, sund og fint tilbehør hvis man lige skal have piftet sin ret op.

hjemmelavet-chilidip-til-steak

 

Hjemmelavet chilidip opskrift
 
Forberedelsestid
Kogetid
Total tid
 
Hjemmelavet chilidip til snacks eller aftenmåltid
Forfatter:
Opskrift type: Tilbehør
Antal portioner: 6
Ingredienser
  • 4 chili efter eget valg
  • 1 rød peber
  • 2 tomater
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 2 fed hvidløg
  • Salt og peber
Instruktioner
  1. Skyl chili, tomater og peberfrugt med vand
  2. Skær alle grøntsager ud i bite sizes og kom samtlige ingredienser (bortset fra salt og peber) i en og samme skål
  3. Blend ingredienserne sammen og smag til med salt og peber
  4. Server til selvvalgte snacks eller måltid som pasta, kød etc.
 

 

 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*