Gendyrk selleri

Hånden på hjertet, jeg spiser ikke meget selleri. Faktisk spiser jeg ikke selleri hvis jeg kan undgå det.

Der var dog en dag hvor jeg måtte teste selleri i en hjemmelavet juice, fordi alle jo siger det smager fantastisk – og det gjorde det altså bestemt ikke 😉 Ikke desto mindre, så blev min resterende selleri et fint lille gendyrk projekt – og i denne uge har jeg rent faktisk brugt det i madlavningen (Selleri giver nemlig ganske god smag i f.eks. spaghetti med kødsauce).

 

Gendyrk selleri er super nemt

At gendyrke selleri er lige så nemt som at gendyrke salat, forårsløg og lignende. Det står jo for det meste bare og passer sig selv.

Det eneste det kræves er at du har en stump selleri du ikke har smidt ud, som ikke er skåret helt ned til roden. Denne selleristump placerer du i et glas med vand i – det skal ikke nå helt op til det grønne, det kunne måske få det til at rådne. Det betyder at der ikke er specielt meget vand i, for selleri-stumpen er ikke så høj. Hold derfor øje med, om den har drukket vandet løbende.

Det tager noget tid for selleristumpen at slå rod i vand, det gjorde det i hvert fald for min. Jeg kunne godt mistænke at det ville gå hurtigere hvis man satte den direkte ned i jord, det har jeg dog endnu til gode at prøve – måske nogle af jer ved det?

gendyrk selleri

Sæt din selleri udenfor

Så snart der er en anelse rod på bunden af din selleri kan du dog med fordel sætte det i jord. Jeg havde det første stykke tid min selleri i vindueskarmen, og der kom den altså aldrig til at trives vildt godt. Det var først da jeg rykkede sellerien udenfor på altanen at den begyndte og vokse og trives rigtig godt.

I dag har jeg en spand med 20-30 cm høje selleristænger i, som jeg f.eks. kan bruge et par stykker af når jeg skal lave spaghetti. Så må vi se om det automatisk gendyrkes – det vil jeg informere om når jeg kan se fremskridt. 🙂

Har du nogle gode tips til at gendyrke selleri? Så tøv ikke med at ligge en kommentar herunder. Hvis du vil kan du også følge med i mine gendyrk-projekter på min Instagram @sproutandharvest

 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*