Anbefaling til køb af frø online

Jeg ved ikke med dig, men jeg elsker at kigge på og købe frø online. Tit og ofte forbliver det ønsketænkning fordi jeg ikke har pladsen, men jeg er ikke bleg for at prøve nye ting af, og derfor ryger der et par gange om året nye, spændende frø i indkøbskurven.

Derfor tænkte jeg, at jeg ville komme med min anbefaling til hvor man med fordel kan købe sine frø på nettet. Jeg har ingen aktier i butikken, og der er ikke tale om noget sponsorat – det er ganske enkelt bare fordi jeg altid har fået så stjerne god service at jeg bliver ved med at vende tilbage, og der er da værd at tippe om. 🙂

 

Min foretrukne plante webshop

.. Er hånden på hjertet Frøbutikken. Jeg blev så positivt overrasket første gang jeg bestilte derfra (hvor jeg i øvrigt tænkte at det var lidt pebrede priser), fordi alt var pakket så fint ind, der var skrevet en håndskrevet besked på fakturaen og de havde vedlagt en ekstra frøpose kvit og frit. Det blev jeg så glad for, at jeg fluks fløj ind og gav dem en top anmeldelse på Trustpilot, for jeg har ganske enkelt aldrig oplevet at en bestilling fik så meget håndlavet kærlighed før.

frø fra frøbutikken
Billeder fra Instagram

 

Jeg har sidenhen bestilt frø derfra flere gange, og jeg bliver evigt og altid glad når jeg modtager bestillingen. Så sent som i dag har jeg købt Indianermynte, Floks samt en økologisk blomsterblanding til vores kommende blomsterhav(e) der kan tiltrække bier og sommefugle – noget jeg har drømt om at prøve i årevis (indlæg kommer senere). Derudover fik jeg også smidt nogle “Tiny Tim” tomatfrø i – jeg leder jo med lys og lygte efter de optimale små tomater til dyrkning i en lejlighed eller på altanen.

Jeg handler ikke udelukkende frø i Frøbutikken, jeg er jo i skrivende stund også ved at teste det med at købe plantefrø på Ebay. Men Frøbutikken er klart min favorit herhjemme, og jeg kan varmt anbefale dig at handle der.

Tager du et kig på Instagram under hashtagget #frøbutikken, vil du også kunne se hvor mange tilfredse kunder der glædeligt deler billeder af bestillinger derfra, fordi de ganske enkelt altid gør så meget ud af indpakningen. God service kan betale sig, tydeligvis 😉

 

Hvor køber du dine plantefrø henne?

 

 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*